10 gode råd til // At slippe af med dårlige vibes

Every day may not be good… But there is something good in every day.

Hej med jer derude,

I kender sikkert de dage, hvor man kan have det lidt skidt eller de perioder, hvor alting bare er  noget lort og man aller helst bare vil grave sig ned i et sort hul. Dem kender jeg i hvert fald og jeg har oplevet op til flere gange og i forskellige omfang. Men det bedste ved det hele er, at det hver gang er blevet godt igen bagefter. Men det ændrer selvfølgelig ikke på, at man først har været i situationen desværre. Men jeg har hver gang opdaget nogle nye teknikker til, hvordan jeg kan slippe af med de dårlige vibes og komme ovenpå igen. Lige for tiden er jeg selv inde i en lidt skidt periode, da der meget tragisk er kommet uhelbredelig sygdom ind i familien. Det er ikke noget jeg har tænkt mig at gå mere i dybden med, men det påvirker alle i min mors familie og derfor også vores egen “lille” familie.

1. Mit første råd er, at man altid skal huske at komme ud med de frustrationer/følelser man sidder inde med. Snak med hvem som helst din mor, far, søster, bror, veninde whatever. Det er bare så vigtigt at få det sagt højt og ud i luften.

2. Nyd lidt tid med dig dig selv. Personligt kan jeg også nogle gange have et behov for bare at være mig selv, når alting bliver lidt for meget. Så får jeg ny luft og kan samle mine tanker på ny.

3. Tag lidt væk! Det mener jeg dybt seriøst. Jeg er ikke den eneste på planeten, der bruger dette råd. Hvad end det bare én time på fod, hvor man går en tur, eller flere dage, hvor man tager væk fra der, hvor problemer er. Det kan hjælpe rigtig meget.

4. Find et hvilested. Find et sted hvor du kan få ro. Personligt har jeg fundet et sted ved Snekkersten havn jeg forbinder med indre ro. Jeg har været der et par gange inden for det sidste år og jeg sætter mig altid ved de samme sten, kigger ud og vandet og lytter til min #crytime playlist på Spotify.

5. Mit femte råd er at holde så meget fast i sine rutiner som muligt. Jeg ved det kan være sindssygt svært, men det hjælper så meget, at man holder fast i de ting man godt kan lide. Det hjælper rigtig meget på ens humør og energiniveau i løbet af dagen.

6. Nyd at du har de mennesker du har omkring dig. Når jeg har det skidt vil jeg altid tilbringe rigtig mange stunder sammen med de mennesker jeg holder aller mest af. Der opnår jeg tryghed, ro og glæde. Og det er altid godt!

7. Søvn! Søvn er så vigtigt når man går og har det skidt, og det er både fysisk og psykisk. Kroppen får mulighed for at genoplade og slappe helt af når når man sover. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, for det kan være svært at sove, når tankerne kører rundt.

8. Det leder mig videre til punkt otte. Træk vejret en ekstra gang! Det kan hjælpe en hel del til  at bevarer roen og får ro i hovedet. (Så man bl.a. kan sove)

9. Derudover synes jeg, at det er vigtigt at finde de små positive ting i en hver situation og i hverdagen. For selvom det hele kan føles som noget lort, så sker der altid (og jeg mener altid) noget godt i løbet af dagen. Det kan være selv den mindste ting! Ellers kan man hurtigt blive opslugt af alle de negative tanker og oplevelser.

10. Det sidste råd jeg har er, at man altid skal huske på, at alting nok skal gå alligevel. Lige gyldigt hvilken situation det er og ligegyldigt, hvor surt det kan føles i øjeblikket. Der vil altid være håb i en eller anden grad og det skal man holde fast i!

Ellers så håber jeg bare, at I har det fantastisk og så ses vi snart igen!

Cams

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.