BÆREDYGTIGT BADETØJ // SOMMER 2018

Hej venner,

Det er jo sommer herhjemme for fa’en! Hvad sker der lige for det? (indlægget er skrevet på forhånd, så beklager, hvis det regner) Det er jo helt vildt og utroligt lækkert. Men fik mig samtidig også til at indse, at min sommergarderobe halter lidt. Dog ikke på badetøjsfronten, men jeg har alligevel ikke kunne holde mig fra at kigge lidt og blive inspireret!

Så derfor har jeg samlet en lille collage med bæredygtigt badetøj, så jeg kunne samle mine favoritter og I kan blive inspireret. I har sikkert købt jeres bikini, men i tilfælde af, at I ikke har gjort, så har I lidt muligheder her ? Og hvis I bruger bikinien fra sidste år, ENDNU BEDRE. Det gør jeg selv. Eller faktisk, så bruger jeg den jeg købte for fem år siden. Så det er jo en besparelse dér!

Badetøjet I ser er henholdsvis fra WORON. og Underprotection. To af mine favoritbrands, når det kommer til undertøj og badetøj!

Den sorte bikini er et mix af de to brands, jeg er nemlig skudt i bikinitoppen fra WORON, men ikke i underdelen, så fandt en underdel fra Underprotection i stedet. Man går aldrig galt med en sort bikini!

Den stribede er fra Underprotection. Jeg er vild med striberne og er faldet lidt for begge overdele. Men hvis jeg skulle vælge, skulle det nok være den øverste top.

Badedragten er fra WORON og er så flot og simpel. Jeg er især vild med den måde de brede stropper bliver til små spaghettistropper bagpå. Så fin en detalje som I kan se på billedet nedenfor. Det giver den et lidt mere sporty feel modsat fronten, der er meget feminin og sexet.

Badetøjet fra Underprotection er lavet i recycled polyester og badetøjet fra WORON. er lavet i recycled polyamide og er tilsat/sammensat med elastane. Så genbrugte materialer på begge fronter, som er den mest anvendte måde at lave bæredygtigt/miljøvenligt badetøj på. Indtil videre.

ET LILLE TIP: Lige nu er der udsalg på alt badetøj fra Underprotection! LINK HER!

Det var alt for nu! Jeg håber I nyder sommeren i jeres yndlings bikini/badedragt etc.

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.