“BEDRE” FAST FASHION // HVAD ER BÆREDYGTIG MODE?

Hej venner,

Jeg har brygget på det her indlæg ret længe. For det er et emne jeg synes er utroligt spændende, relevant og værdifuldt. Samtidig med, at det måske også kan hjælpe nogle af jer (og mig selv) med at slippe tanken om at være perfekt på bæredygtighedsfronten og huske at slappe af i det. Nyde rejsen og tilpasse den ens eget tempo, livssituation og ikke mindst økonomi. Jeg har skrevet indlægget over flere omgange, jeg har haft meget på hjerte og det kan man også se i indlægget. Så det håber jeg I kan klare. Jeg har prøvet at samle det så godt jeg kunne, men jeg kan mærke det er en samtale der brænder i mig og derfor har jeg også svært ved at gøre det 100% færdigt. Men jeg håber I vil læse det trods alt, og lad mig endelig vide, hvad I synes om emnet.

Det med økonomi, det vil jeg gerne snakke lidt om. Især fordi jeg selv lever på et SUPER SKRABET budget. Jeg modtager lige nu hjemmeboende SU, den er ikke så meget værd, og når man både skal betale madpenge/husleje samt et ungdomskort, så er der lige præcis 0 kr tilbage af den su. Dertil kommer der mine faste udgifter, som jeg lige kan dække med min løn. Så jeg kender ALT til begrænsede mængder penge, og hvordan det kan være svært at leve efter ens værdier. For jeg vil ikke lyve, meget bæredygtig mode, bæredygtige produkter osv, de ER bare dyrere end de konventionelle. And that’s a fact! Men det er samtidig utroligt forståeligt, da der både skal vælges gode materialer, betales en ordentlig løn, produceres anderledes og at man som virksomhed skal kunne tjene bare en smule penge på det. Jeg kigger tit på priserne og tænker, av. Det får jeg fandme aldrig råd til. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis nogen af jer bliver en smule opgivende… Og af lige netop den grund, vil jeg rigtig gerne sætte et fokus på, hvad jeg vil kalde “bedre” fast fashion.

View this post on Instagram

M O D G A N G 😣 Livet er ikke et glansbillede, så derfor er det også vigtigt for mig at dele mine nedture med jer. Så vi får fokus på hele livets palette 🎨 Jeg er træt. Meget træt. Jeg har svært ved at sove og har sovet dårligt hele ugen. Desværre. Det tager hårdt på mig og jeg var ellers så klar til tiden nu her efter min reeksamen ✨ (som forresten gik pisse godt!) Men min krop er udmattet, urolig og jeg kan ikke helt kontrollere den. Eller gennemskue den. Men som udgangspunkt lige nu, prøver jeg bare at få min søvn og være godt med på studiet. Derfor har alt andet lige været lidt på stand-by. Beklager. Men nogen gange, så bliver man ramt af livet 🤯 Kender I det? #sffootd #pink #lifeupdate #ærlighed . . . EN: sometimes life just hits you hard. I very tired at the moment and I am just trying to keep up 😅 Life isn’t all perfect, you know?

A post shared by Sustainable Fashion Freak (@sustainablefashionfreak) on

Der er mange måder at opbygge en mere bæredygtig garderobe på. Og til jer der ikke har råd til at smide 1400 kr efter en strik, kjole etc. Så skal I vide, at der er alternativer. For de store konventionelle modebrands, de har fanget tendensen og fattet konsekvenserne ved modeindustrien. Nogen rykker hurtigere på det end andre, men de har opfanget købernes/brugernes signaler. Så vi skal bare blive ved med at bruge vores penge, der hvor vi gerne vil gøre en forskel. Der er magt i vores forbrug og vi har en meget tydelig stemme lige der. De store virksomheder er så småt begyndt at indrette sig, hvis ikke med alle deres kollektioner, så nogle af dem. Det er stadigvæk mest på fiberfronten, altså materialerne, og knap så meget på produktionen og menneskerne der indgår deri. Men det er et skridt i den bedre retning. Og derfor er det “bedre fast fashion”. Der også langt hen ad vejen er mere billigt og overkommeligt for langt de fleste, der eksempelvis står i samme situation som mig. Så altså et udemærket alternativ, hvis pengene ikke er der lige nu. Så ved jeg godt man kan spare op, men hvis der ikke rigtig er så mange penge at spare op med, så kan det virkelig tage lang tid. Så lang tid, at den ting man ønsker ikke en gang bliver solgt til den tid. Det har jeg prøvet før. Så nogen gange har de store summer for mig virkelig en demotiverende effekt. Det hele kan virke håbløst, ligegyldigt og umuligt, men det hul vil jeg bare ikke ned i. For sådan skal det ikke føles at træffe et bedre valg. Jeg tror på at vi skal gøre noget der, hvor vi kan, og når vi så kan gøre det bedre, SÅ gør vi det! 💪🏽

Det betyder ikke, at jeg sætter barren lavt. Det må I ikke tro. Jeg prøver tværtimod bare at være lidt realistisk. Og jeg prøver på at inspirere jer/dig til at holde hovedet højt og tro på, at der nok skal komme en tid, hvor man kan gøre det endnu bedre. Men man er bare nødt til at tænke på sig selv og sætte tingene i perspektiv til ens egen livssituation. For det skal være bæredygtigt for en selv at leve bæredygtigt. Det nytter ikke noget at vi går ud og køber alle de bedre produkter, hvis vi bliver ruinerede af det. Det er jo ikke holdbart. Så i stedet må man lige trække vejret en ekstra gang og fortælle sig selv, at man gør det man kan på bedste vis. Det fortæller jeg også mig selv! Det er jeg nødt til, for ellers kan jeg også føle, at jeg skal leve op til noget som jeg bestemt IKKE kan leve op til eller opretholde. Det kan jeg, som mit liv ser ud lige nu, ikke forsvarer eller klare mentalt. Jeg ved jeg gør det jeg kan lige nu, der er også ting jeg kan gøre bedre, og så er der bare nogen ting jeg IKKE kan gøre lige nu pga mine økonomiske omstændigheder og sådan er det…

Men jeg er stadigvæk ikke vild med H&M, jeg har ikke været derinde i flere år, og har ikke tænkt mig at gå derind i nærmeste fremtid. Men de har deres Conscious Collection, som man kan købe fra, hvis man ønsker at gøre en forskel med ens garderobe. Og det er et fint sted at starte, hvis det er det man kan lige nu. Men lad for guds skyld vær med at købe noget af det andet skrammel de sælger. For så bliver vores indkøb misvisende… De skal vide, hvad vi vil have!

Det er langt fra perfekt. Det er jeg klar over. Jeg ved godt der stadig vil sidde mennesker derude, der arbejder under et forfærdeligt pres og til en tal for lav løn, hvis den overhovedet bliver udbetalt. Men jeg tror også på, at det er et skridt i den bedre retning. Ikke det med mennesker, næ nej. Men deres ønsker om forandring. Det vil jeg ikke skælde dem ud for. For det er jo, helt overordnet set, den samme rejse jeg går igennem lige nu. Jeg tror ikke på, at vi bare lige kan udrydde dem. Det er de for etablerede til, men vi kan bane dem vejen, vise dem hvad vi vil have. Jeg tror også på, at det er de store virksomheder i modeindustrien, der kan løfte fællesnævneren og være forbilleder for de andre fast fashion brands. Det er deres masseproduktion og miljø- og klimaaftryk, der skal reduceres og det sker kun, hvis de laver ændringerne. Så derfor tror jeg også på en verden med de brands i spil, de skal bare komme ind i kampen! Jeg godtager ikke tamme målsætninger og én t-shirt i økologisk bomuld. Det er ikke nok! Men jeg tænker, at de må da for pokker have kapitalen til at lave de omstillinger, og investere i de nye teknologier og sågar udvikle dem?? For hvem (fanden) skal ellers lige gøre det? Det er jo ikke den lille danske biks, der har alle pengene til at løfte de helt store opgaver.

Som en slut note vil jeg bare lige sige, at jeg tror på, at det (mere) bæredygtige valg skal være demokratisk. Det skal ikke være begrænset til dem der har masser af penge. Det skal også være for den lille mand/kvinde. Det skal være for unge, studerende, voksne, ældre, etc. Så derfor synes jeg at “bedre fast fashion” er okay. Hvis det betyder, at flere kan have råd til at træffe et grønnere valg, hvis det kan få folk væk fra det konventionelle. Så er jeg glad!

 

Det var lidt af en hård måde at starte påskeferien på 😅 Håber ikke I er helt blæst bagover…

Jeg ønsker jer alt det bedste!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.