BRAND NEW DISCOVERY // Underprotection

Hej venner,

Det er i dag blevet tid til, at jeg skal fortælle jer lidt om et brand, der går i front for den bæredygtige udvikling. Brandet det skal handle om i dag hører under kategorien “Fashion” og de producerer undertøj/lingeri, badetøj, loungewear, etc. Det er et brand jeg opdagede for snart et år siden, og jeg ejer faktisk et sæt undertøj derfra samt en scrunchie. Jeg følger dem på Instagram og holder løbende øje med deres nye kollektioner og produkter på deres hjemmeside. Brandet jeg vil tale om i dag er Underprotection.

Underprotection er et brand, der bekymrer sig for den planet vi lever på og de mennesker der lever på den. Derfor vil du opdage, at mange af deres materialer er de klimavenlige af slagsen. Derudover samarbejder de med en fabrik i Indien, hvor de fokuserer på gode arbejdsforhold for folkene, der arbejder der. De arbejder utroligt meget med gennemsigtighed, så man til hver en tid kan få svar på, hvordan tingene foregår bag kulissen. Det betyder utroligt meget for mig, at de mennesker der laver mit tøj bliver behandlet ordentligt. Så behøver det nødvendigvis ikke at være det aller mest klimavenlige materiale, bare jeg ved, at dem der producerer det har det godt og arbejder i et sundt of fornuftigt miljø. Underprotection har et helt afsnit på deres hjemmeside, hvor man kan læse mere om deres produktion, materialer og certificeringer! Det er mega spændende (i hvert fald for en nørd som mig) og I kan læse det ved at klikke lige HER.



(HAPPY FACE)

Det sæt undertøj jeg har, er deres Zoe sæt. Jeg har sammensat det med deres Zoe String og deres Zoe Bra. Sættet er lavet i sort lyocell jersey og guldkanten er i elastik. Her er Underprotections egen beskrivelse af lyocell:

Lyocell is a form of rayon consisting of cellulose fiber made from dissolving pulp. It is defined as a fiber composed of cellulose precipitated from an organic solution in which no substitution of the hydroxyl groups takes place and no chemical intermediates are formed. Lyocell is therefore an environmentally friendly fabric.

Elastikkanten kan kradse lidt, men ellers er bh’en stort set det eneste jeg går med (Og bare rolig den bliver vasket i ny og næ) Men jeg er bare så glad for modellen og det bløde materiale, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har haft en “almindelig” bh på. Og for at det ikke skal være nok så er sættet faktisk stadig på deres hjemmeside og sat ned med hele 50%, og der er stadig okay mange størrelser tilbage, hvis I er interesseret.

På den collage I lige har kigget på, har jeg samlet nogle af (jeg har mange) mine nuværende favoritter fra deres hjemmeside. Blandt andet bikinien oppe i hjørnet. Kan ikke lade vær med at tænke på sommer, sol og italiensk is. Men faktisk har jeg også haft øje på to af deres badedragter… I know. En bikini er nok. Men jeg kan bare ikke lade være. Generelt er jeg også virkelig vild med deres bodystockings. De er altså ret frække, men et godt sæt undertøj kan altså virkelig også gøre underværker. Jeg trænger til lidt pænt at skifte i mellem. Hvilket er endnu en fed pointe jeg ville have med! Nemlig at de ikke går på kompromis med design, udtryk og feminitet. Jeg synes tit og ofte, at bæredygtigt undertøj har en tendens til at blive meget ensformigt og “kedeligt” (det kan jeg også godt lide) men nogle gange har jeg bare brug for den der flotte bh med matchende trusser. Det er bare min personlige præference. Og forresten!? Hvilken farve kåbe kan I bedst lide? Rød eller blå?

 

Jeg håber, at I vil tjekke Underprotection ud! Jeg har link til deres hjemmeside lige HER, hvor I kan tjekke hele deres sortiment ud, læse mere om brandet og hvad de står for samt klikke lidt undertøj el.lign. hjem 😉 Hvis I har lyst, kan I skrive et link til jeres favoritter nede i kommentarerne. Og hvis ikke er det heldigvis også helt okay <3

I må have en HELT IGENNEM FANTASTISK DAG OG EN FANTASTISK WEEKEND!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.