Copenhagen Jazz Festival: Sinne Eeg

Hej med jer derude,

I dag er sidste dag af Copenhagen Jazz Festival. Copenhagen Jazz Festival? Wtf Camilla? Du lytter da ikke til jazz? Jo, det gør jeg faktisk, men det er udelukkende Nicolais skyld. Da han var på Cuba tog ham og drengene ud og lyttede til jazz og blev helt bidt af det. Det har han selvfølgelig taget med hjem og derfor lytter vi nu og da til jazz om aftenen, når vi skal sove. Det er altså meget afslappende og lækkert at lytte til. Derfor insisterede han også på, at vi skulle tage ind og høre bare én koncert og det gjorde vi så. Vi tog til Jazz by The Sea med Sinne Eeg og det var super godt! Så vi fortrød absolut intet. Hendes lille band består af hende som vokal og med hende har hun tre herre. En på bas, en på klaver og en på trommer. Sinne var skide dygtig, jeg har aldrig været til en koncert med en kunstner, der har sunget så rent. Hun ramte ikke en eneste tone forkert. Det var så godt og derudover havde hun den fedeste personlighed. Hun var humoristisk og ærlig og det faldt lige i min smag. Jeg elsker når en kunstner formår at fange og inddrage sit publikum mellem numrene. Det klarede hun helt perfekt. Selvom jeg ikke har lyttet til hendes musik, så var det en super lækker oplevelse. Dette var vi dog ikke i tvivl om, da vi havde læst om hende på forhånd. Hun har vundet priser og havde fået super flot omtale, så vi følte der var en vis garanti.

Hendes musik er til at finde på Spotify, hvis I skulle have lyst til at give det et lyt. Her er et link til en lille liste jeg har lavet over nogle af de numre hun optrådte med til koncerten!

I forhold til prisen så kostede vores billetter omkring 330 kr pr. stk. Men den var også inkl. tapas. Så vi fik en hel aftentur ud af det, med mad, vin, musik og dejlig stemning. Koncerten blev afholdt ved Kulturhuset på Islands Brygge og det kunne ikke være mere perfekt. Solen skinnede, god udsigt, det hele gik bare op i en højere enhed. Klart en oplevelse jeg vil huske. Så fik jeg selvfølgelig også lov til at dele den med min dejlige kæreste, det gjorde det jo kun bedre.

 

Så hvis I har siddet inde med tanken om at tage til Copenhagen Jazz Festival, så kan det klart anbefales, selv for en jazz-dummie som mig 😉 Man kan læse sig frem til stort set alting. Adskillelige aviser og websites skriver anbefalinger og toplister over hvad der er værd at høre de forskellige dage. Koncerter holdes på mange forskellige locations, tidspunkter og varierer i priser fra gratis til 500 kr. Så der skal nok være noget for alle! Nu er det jo godt nok slut for i år, men det kommer jo igen næste år. Så hvis I er interesserede, så synes jeg, at I skal give det et skud. Og hvis I er i tvivl om, hvad I skal høre. Så kan I jo tage ind og høre Sinne Eeg, hvis hun kommer igen i ’17.

Jeg håber I har haft en lækker søndag!

Cams

Husk at abonnere på bloggen ude i e-mail feltet til højre. Så kan I holde jer opdateret med indholdet her på bloggen. Tusind tak!

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.