DAGENS OUTFIT #2 // RESPECT!

Hej venner,

Ligesom forrige uge, kommer der lige et lille hurtigt outfit indlæg. Jeg fik nemlig fanget et lille billede af et outfit jeg havde på for noget tid siden. Som I måske har bemærket efterhånden, så er jeg blevet MØG glad for mine bukser fra Monki. Efter lidt arbejde til den collage jeg lavede i det her indlæg, så fandt jeg faktisk ud af, at bukserne er lavet i 72% modal, som er et stof/tekstil lavet af en masse, der stammer fra bøgetræsfibre. Det er et mere bæredygtigt materiale i modeindustrien og det er selvfølgelig fedt. Men jeg er ikke så sikker på, at den modal som Monki bruger er den allermest miljøvenlige af slagsen. For hele transport, produktion og vævnings aspektet skal der jo også tages højde for. Men altså, det er jo bedre end ingenting. Og jeg vil da gerne støtte, at de går væk fra 100% syntetiske fibre og vælger nogle mere “naturlige” nogle. Men nok om Modal. Det skal ikke blive for langhåret… Her er outfittet!


Den navy blå t-shirt er fra det bæredygtige brand PeopleTree. Og hvilket bedre statement kunne jeg få på en t-shirt end RESPECT. Respektér ressourcerne, respektér planeten og respektér de mennesker, der producerer mit tøj. Den kunne ikke blive bedre. T-shirten er i øko bomuld og jeg købte den sidste sommer, hvor den hurtigt blev en favorit <3

Et simpelt, behageligt, men alligevel meget lækkert outfit. Jeg er i hvert fald helt vild med det! Hvad synes I? Let me know!

Det var alt for nu, ha’ det!

Cams

2 kommentarer Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.