DET ENESTE MAGASIN JEG LÆSER // Sustain Yearly

Hej venner,

I dag kommer der et lille fint indlæg om det bedste magasin til dato. Eller i hvert fald det bedste magasin til mig. Jeg har ikke rigtig læst blade siden jeg var lille og stoppede med at læse Olivia… Er der nogle af jer der kan huske det blad? HAHA. Jeg læste i en kort periode i 8./9. klasse Boligmagasinet fordi jeg helt vildt gerne ville være indretningsarkitekt. Men den drøm forsvandt, da jeg startede i gymnasiet og det samme gjorde bladene..

MEN! Så for lige knap 10 måneder siden, der var jeg til Meet the Makers event i RES-RES og her faldt jeg over Sustain Yearly. Et tyk robust magasin med en utroligt flot instavenlig forside. Men det var først da jeg åbnede det, at jeg virkelig blev “forelsket”. For hold nu op noget fantastisk indhold OG INGEN REKLAMER! Hvilket jeg synes er ved at fylde godt 60% (hvis ikke mere) i de “almindelige” magasiner. En ret ærgerlig tendens desværre.

Prisen lå på 150 kr,da jg købte det tilbage i juni. Og jeg kan huske, at jeg diskuterede med mig selv om, hvorvidt det var dyrt eller ej. Men med lidt hurtig hovedregning kom jeg frem til, at det OVERHOVEDET ikke var særlig dyrt. Det smarte ved Sustain Yearly er, at det dækker over hele året. Det er nemlig inddelt i de fire årstider, med forskelligt indhold og fokuspunkter til hver af dem. På den måde man skal kun købe et magasin, og så har man det til hele året. Det er fantastisk! Især når man tænker på at “almindelige” magasiner koster ca 50/60 kr HVER måned…. Av…

Hvis I skulle være i tvivl, så er det menneskerne fra netværket og webmagasinet Sustain Daily, der står bag dette smukke magasin. Og her i weekenden afholder de to pick up events (Aarhus + KBH), hvor man kan købe deres nyeste Sustain Yearly (altså år to) Og hvis man ikke har mulighed for dette, kan man købe det online på deres hjemmeside lige HER. Hvis man har lyst kan man også købe deres første år på E-bog eller i udvalgte butikker, der måske stadig har nogle eksemplarer tilbage. Jeg kan varmt anbefale magasinet til alle. Også selvom man nødvendigvis går helt vildt meget op i bæredygtighed. Der er nemlig noget til enhver smag og de er gode til at belyse de mange forskellige måder man kan leve bæredygtigt på. Hurra for nuancering. Jeg er så glad for endelig at have fundet et magasin, der passer 100% til mig <3 Tak til Sustain Daily <3

Bladet er spækket med gode interviews, opskrifter, tip og tricks til leve en mere bæredygtig livsstil og så er det proppet med inspiration og stof til eftertanke. Mine yndlingsartikler i år et er helt klart: Fashion Revolution Day, Derfor går jeg op i bæredygtig mode, Interview med Signe Wenneberg, hvor hun udtaler “Drop selfies og vis hvad du kan” og så deres to små artikler om anbefalelsesværdige film og bøger.

Og til slut på bagsiden af deres magasin har de et helt fantastisk citat til at holde motivationen oppe: “Hvis du ikke ændrer noget, er der ikke noget, der forandrer sig” og det kan jeg godt lide at tænke på <3

Jeg vil ikke vise for meget af indholdet i bladet, da det er sidste års magasin. Men når jeg får fingrene i år to (som forhåbentlig bliver i morgen) så vil jeg glædeligt vise det frem til jer. Så stay tuned!

Jeg håber at I kunne lide indlægget og at I kunne lide billederne. Jeg har gjort lidt ekstra denne gang for mine billeder, så det håber jeg at I kan lide.

Dejlig solskinsfredag til jer allesammen <3

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.