ECO APPS // Kemiluppen

Hej venner,

Idag skal det handle om en af mine yndlings apps til telefonen, samt unødvendig kemi!

Vi ved det allesammen godt. Men hvorfor er det vi ikke er mere kritiske? Er det fordi vi i bund og grund ikke er helt bevidste nok og/eller bliver fejlinformeret? I DON’T EVEN KNOW… Jeg ved i hvert fald bare, at jeg har stirret mig totalt blindt på den kemi man kan finde i hudpleje- og make up produkter. Men det ændrede sig ret hurtigt efter jeg blev kærester med Nicolai (der hader parfumerede produkter! Det gælder både hudpleje, men også mine læbepomader etc) Men faktisk aller mest, da min søster Cecilie introducerede mig til app’en Kemiluppen. Jeg havde godt hørt om app’en, men aldrig downloadet den eller brugt den. Men da jeg først kom i gang skal jeg da lige love for, at jeg fik en overraskelse.

 

Her er det min ansigtscreme (som jeg nu har skiftet ud til en Kolbe A creme, læs mere om dem HER)

 

 

Og min nye yndlingsmascara fra Nilens Jord, som har vist sig slet ikke at være så god som jeg troede… 🙁 Skræmmende ikke? For den er ellers fri for parabener o.lign og er blevet allergycertified… Hvilket jeg jo så kan undre mig over….

Det her er kun et lille udsnit af de produkter jeg har scannet gennem app’en, der er udviklet af Forbrugerrådet Tænk Kemi. Og som I kan se på billederne, så bliver produkterne vurderet med de såkaldte “kolber”, der har niveau A, B og C, hvor A er det bedste dvs det mest “rene” produkt. De vurderer produkterne ud fra om de indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer, andre allergifremkaldende stoffer, miljøbelastende stoffer, parfumestoffer og planteekstrakter, der kan give allergi.

Jeg har lige hentet Forbrugerrådet Tænk Kemis egen forklaring på kolberne og hvordan produkter placeres i de forskellige kategorier! Så bemærk at indholdet er “taget” fra deres side.

A-kolbe

A-kolbe betyder, at produktet er et godt valg, hvis du vil undgå en række problematiske kemikalier. Vi kan derfor anbefale dette produkt.

I deklarationstest af for eksempel deodoranter, bodylotions eller solcreme betyder det, at vi på indholdsdeklarationen ikke har fundet nogen problematiske kemikalier.

I laboratorietest af for eksempel madkasser, autostole eller skoletasker betyder karakteren, at vi ikke har kunnet måle nogen problematiske kemikalier i produktet.

B-kolbe

B-kolbe er til produkter, der er fri for en lang række problematiske kemikalier. Men produkterne har enkelte indholdsstoffer, som du kan være opmærksom på. Det kan også være, at de indeholder en lav mængde af et problematisk stof.

I deklarationstest af personlige plejeprodukter får produkterne B-kolbe, hvis de indeholder parfume eller lignende duftstoffer. Parfumeallergikere bør undgå disse produkter. Du kan også vælge at begrænse brugen, hvis du vil nedsætte risikoen for at udvikle parfumeallergi. Et produkt kan også få en B-kolbe, hvis det indeholder stoffer, der er belastende for miljøet.

I test med kemisk analyse kan produkter få B-kolben, hvis de indeholder begrænsede mængder af problematiske kemikalier.

C-kolbe

C-kolben får produkter, som vi ikke kan anbefale dig at købe, hvis du ønsker at undgå en række omdiskuterede eller problematiske kemikalier.

Stofferne er for det meste lovlige at benytte, og de enkelte produkter er ikke sundhedsskadelige i sig selv. Men de bidrager til din samlede udsættelse for problematiske kemikalier, der samlet set kan udgøre en sundhedsrisiko. Dette er kendt som cocktaileffekten. LÆS OM COKTAILEFFEKTEN HER

Både i deklarationstest og laboratorietest kan det for eksempel være stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Det kan også være, at de er særligt allergifremkaldende.

I enkelte tilfælde kan et produkt også få C-bedømmelse af andre grunde. Eksempelvis, hvis den samlede frigivelse af kemiske stoffer fra produktet er høj.

 

LÆS MERE OM APPEN OG HVORDAN DEN FUNGERER PÅ DERES HJEMMESIDE HER

Her er nogle af mine nye hudplejeprodukter, der alle er vurderet til en kolbe A i Kemiluppen. I kan læse om hele den affære lige HER

Her har I også min nye deodorant. Jeg gik i helsekosten for at finde en Kolbe A deo. Og jeg skal da lige love for, at det ikke var den nemmeste mission. For langt de fleste har enten parfume i sig eller miljøbelastende stoffer og hele min filosofi er jo, at jeg så vidt muligt ikke vil skade miljøet. Så det ville jeg jo gerne udenom. Og efter at have scannet et par forskellige “naturlige” og “økologiske” fandt jeg frem til en Kolbe A deo. Det blev den her fra Schmidt’s. Det synes jeg faktisk var ret vildt, og hvis ikke jeg havde haft min telefon på mig, kunne jeg sagtens være kommet hjem med en det, der sket ikke var så god som jeg gik og troede…. Vildt ikke? Eller er jeg den eneste der bliver forbavset over den slags?

Her ser I også mine to helte. Min Jojobaolie som jeg bruger til at fjerne min make up. På den måde slipper jeg for en makeupfjerner, der kan indeholde alverdens mærkelige kemikalier. Olien er fra Naturligolie og kan købes på deres hjemmeside HER! Og tilmelder man sig deres nyhedsbrev, så får man 10% på sin første ordre. Bare et lille tip!

Så for lige at runde indlægget her af, så det ikke bliver en lang sur smøre 😉 Så vil jeg VIRKELIG anbefale jer at downloade Kemiluppen til jeres telefoner. Det er en total øjenåbner og et fantastisk redskab at have med sig. Den har i hvert fald været til stor hjælp for mig og min familie. Og jeg er ikke bange for kemi! Bare rolig. Vand er jo også kemi, men det jeg vil understrege er bare, at der er “nødvendig kemi” og så er der UNØDVENDIG kemi. Den slags, der overhovedet ikke behøver at være i et produkt, da det ingen gavn har for vores største organ, nemlig HUDEN <3 Så værn om den og udvælg dine produkter med omhu.

Den sørgelige nyhed er dog, at jeg i artikler har kunne læse, at appen kun er blevet bevilliget penge til (og måske med) 2019…. Så der står appen til at lukke. DESVÆRRE! Så brug den mens I kan, find de gode produkter og få en ren og bæredygtig personlig pleje rutine. Det kan anbefales <3

Jeg elsker jer ALLESAMMEN og I må have en helt fantastisk torsdag!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.