ECO APPS // Tradono

Hej venner,

Nu kommer der sørme endnu en ny serie her på bloggen. Jeg fik idéen i går aftes, da jeg havde købt den smukkeste kjole på gennem Tradonos app. Det satte tankerne i gang og gav mig idéen til at skrive indlæg om de forskellige bæredygtige/smarte/miljø/etc apps jeg bruger hyppigt og kan anbefale jer. Og lad mig endelig starte med en af mine YNDLINGS!! Tradono.

Hvis I ikke kender Tradono, så er det et firma, der har udarbejdet et loppemarked i app format. Konceptet er meget meget nemt. Man har en profil, hvor man kan sætte ting til til salg, hvis man har lyst. Og på samme måde kan man følge og finde andre profiler, der har deres ting til salg.

(Kjolen jeg har købt)

App’en har forskellige gode og brugervenlige funktioner. Jeg har listet mine tre yndlings:

  1. At man kan vælge forskellige kategorier og begrænse de ting, der kommer frem i ens feed. Der er kategorier som Mode til kvinder, Mode til mænd, Hjem og indretning, Hobby og fritid osv. Så man altid kan spore sig lidt nærmere ind på den/de ting man vil kigge på.
  2. Søge funktionen/tags. Her er app’en særlig smart, hvis man ved lige præcis hvad man leder efter. Om det er et bestemt brand eller et bedste item, så kan man finde det i søgefunktionen. Man bruger nemlig det der hedder tags på de ting man sælger, så de kommer frem, når der bliver søgt efter det. Jeg bruger denne funktion meget, når jeg leder efter bestemte mærke. Især Ganni. Der kan jeg finde mange gode ting på Tradono.
  3. Den tredje og sidste funktion jeg er vild med er at afstanden mellem ens egen placering og den vare man ønsker at købe oplyses, så man ved om det er lige i nærheden eller flere kilometer væk sælger befinder sig. Man kan gå ind under indstillinger og indstille, hvor stor en radius man vil have vist. Den går fra 0-2 km, 0-5, 0-10, 0-15, 0-30, 0-50 og hele landet. Så hvis man ikke har råd til at betale fragt, eller ikke har en bil/råd til at tage ud at se tingen, så har man altså mulighed for at afgrænse sin søgning, så man kun for vist de ting, der er inden for en radius man kan “klare”. Det har brugt meget i starten. Tror de første 4/5 ting jeg købte gennem Tradono var inden for 2 km, så jeg nemt kunne cykle rundt og hente tingene.

De har altså – i følge mig – virkelig fået stablet en god app på benene og jeg er sikker på at Tradono vil blive hos mig i fremtiden. Jeg er fuldt ud tilfreds! Jeg havde en gang en dårlig salgsoplevelse med en bruger derinde, hvor jeg hurtigt skrev til deres kundeservice og der må jeg sige, at de gør et fantastisk stykke arbejde! TAK.
Derudover arbejder Tradono også uden for de digitale platforme og afholder reelle “loppemarkeder”. Så sent som i lørdags tror jeg det var, der havde de Special Edition Luksus Marked i samarbejde med Trendsales, hvor de havde udvalgt forskellige bloggere o.lign til at kunne sælge ud af deres personlige garderober. Så de er også fysisk til stede, hvilket jo kun er endnu federe!

FAKTABOKS: Tilbage i efteråret fusionerede de med Trendsales. Direktøren bag Tradono udtaler nemlig, at de to brands supplerer hinanden godt og kan noget forskelligt. Branchebladet TØJ, skriver følgende i en forklarende artikel: “De danske forbrugere er vilde med at købe brugte varer på nettet. Nu slår secondhand-portalen Trendsales sig sammen med dens største danske konkurrent”. I kan læse artiklen her. Den er meget kort og letlæselig, men samtidig meget fint informerende.

I kan følge Tradono på deres Instagram og hvis I har fået lidt blod på tanden, så kan I jo oprette en bruger 😉 Jeg lover, at I nok skal finde noget godt! OG så er det jo til gavn for miljøet, da vi køber ting, der allerede har været i produktion. AKA intet CO2 aftryk! Det kan vi lide <3

Jeg håber at I få en dejlig tirsdag venner og at indlægget ikke var alt for kedeligt. Jeg kan selv godt lide denne slags indlæg, da jeg interesserer mig meget for området, men hvad med jer? Kan I lide at læse denne slags? Leave a comment 😉

Mange knus

Cams

Forresten? Vil I være interesseret i at se en video/et indlæg med de ting jeg har købt gennem Tradono?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.