HVAD ØNSKER MAN SIG, NÅR MAN BLIVER 23? // HUDPLEJE, KREA & BOLIGINTERIØR

Det gik nok ikke jeres næser forbi, at det var min fødselsdag i onsdags og i den anledning havde jeg lavet en ønskeliste fuldstændig som jeg plejer. Jeg havde en utroligt dejlig dag. Lidt travl og derfor kom det her indlæg heller ikke ud til tiden… Vi starter godt her efter ferien 😅 Men jeg tænkte det var lige gyldigt om det kom ud lidt senere, da det jo stadig kan være til inspiration efter og det var da heller ikke alt der stod på listen, som landede hjemme hos mig 💕 Man kan jo ikke få det hele.

Men min ønskeliste er stadigvæk stærkt præget af mine værdier og at jeg stadigvæk bor hjemme, men inden længe skal rykke ud. Så der var oplevelser (i ved de rigtig gode, der sjældent kræver at noget bliver sat i produktion/er produceret, der var forkælelsesting til mig selv og så lidt mere praktisk til jeg skal flytte.

Af det helt praktiske kan I se en støvsuger. For hverken Nicolai eller jeg ejer sådan en og vi skal jo kunne gøre vores lejlighed ren… jeg kunne vildt godt tænke mig en støvsuger uden pose, og som ikke fylder for meget. Derfor er jeg ret vild med den ledningsfri model her fra Nilfisk fx.

Et gavekort til Creative Space ønskede jeg mig også, så jeg kan male min egen keramik til lejligheden 😍 Vil så gerne lave smukke fade og et krus til Nicolai og jeg 💕 Yes, i’m that type of girlfriend.

Så har jeg ønsket mig en egetræsramme på specialmål til mit mega nice Michael Kvium tryk, som jeg købte på Trapholt for snart to år siden 😅

Så har jeg ønsket mig, hvad jeg synes er, den smukkeste vandflaske fra 24 bottles. Jeg elsker terrazzo og det udtryk det giver, så da jeg kunne få det i pasteller på en vandflaske (jeg alligevel ønskede mig) så måtte den på listen. Så slipper jeg også for at gå rundt med mine plastikflasker som jeg desværre har brugt indtil nu.. Late in the game much?

Og til sidst så har jeg også ønsket mig lidt selvforkælelse. Så en Gud Sha “fisk” og Tina Lykkegaards bog ‘Skønhed starter indefra’ skulle også med.

 

Det var faktisk det for i år. Intet mindre. Og inden længe kommer der en video op, hvor jeg viser, hvad jeg så fik i gave. Så det kan I glæde jer til. Kan I gætte hvad jeg har fået? Måske kan man læse det gennem måden jeg har skrevet på? Idk.

Men kan I have en helt fantastisk søndag!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.