JULEFERIE // SÅDAN KOMMER JEG NED I GEAR

Hej venner,

I anledning af, at det er anden juledag og det betyder hygge (og for mange måske også kaos) så vil jeg komme med mine bedste fif til, hvordan jeg kommer ned i gear. Det er fif jeg bruger hele året rundt og ikke kun her i julen. Dog kan de være meget nødvendige i denne tid fordi man render frem og tilbage mellem fester og frokoster som en forvirret kylling 😅  Så har du brug for lige at trække vejret en ekstra gang og en dag med ren afslapning, så læs med her!

Tip #1

Få ryddet rummet du skal være i. Om det er dit værelse eller stuen. Så få ryddet op. Man kan bare ikke slappe af og få ro i hovedet, hvis alt omkring en sejler… Så clean up og gør klar til hygge! 👊🏼

Tip #2

Sæt stemingen. Gør dyner og puder klar, dæmp lyset lidt, hvad det nu måtte være, der skaber den rigtige stemning for dig. Jeg hopper i hygge tøjet under dynen, ligger mig godt til rette og gør klar til max afslapning. Jeg gør ikke så meget. Men nogle nyder lidt musik, stearinlys eller andet.

Tip #3

Find et glas eller kop af den drikkevarer du elsker. For mig er det et helt koldt glas Coca Cola, en kop dejlig varm the eller varm kakao. Noget lidt ekstra, noget der gør dig glad og for mig er det en af de tre 😍

Tip #4

En af måderne jeg kommer ned i gear på er ved at lægge min telefon fra mig. Det er den eneste måde jeg virkelig kan give mig 100% hen. Bare slappe af. Den skal ikke have lyd på eller noget. Den skal ikke kunne forstyrre på nogen måde.

Tip #5

Når jeg så har lagt telefonen væk, så fordyber jeg mig i nogle dejlige analoge ting. Ja, den slags eksisterer stadig og jeg sætter så stor pris på dem, for de kan altså noget andet! Hvis jeg virkelig bare skal hygge under dynen, så gør jeg det bedst med en bog, et kryds og tværs hæfte eller en sudoku bog. Det er altså bare så godt og jeg lukker totalt af for alt andet. Og så er det god hjernegymnastik 😉

Tip #6

Hvis det skal være knapt så analogt. For det kan jeg også have brug for. Bare at stirre ind i en skærm og blive underholdt. Ikke så meget tænken. Der er netflix altså blevet min bedste ven. No doubt. Jeg vil ikke gå så meget i dybden med hvad jeg ser. Det kan vi gemme til en anden gang. Men Netflix bruger jeg altså også til at koble af. Og så kan jeg strikke eller hækle i mens, det kan jeg ikke med tip #5 😉

Tip #7

Computerspil eller PlayStation. Det brugte jeg i høj grad da jeg var yngre til at koble fra. Og jeg har en plan om, at jeg skal have spillet noget Sims 3 her i juleferien. Det er bare en god måde at blive suget ind i en anden verden uden at tænke på noget som helst andet! Sims, Worms eller Minecraft er mine favoritter til computeren og til PlayStation elsker jeg alle LEGO spil og så Assassins Creed. Of Course. All time favourite.

Tip #8

Snacks. Snacks. Snacks. Det er vejen frem til ægte hygge og ned i gear stemning. Lige nu er det jule slik og sager, men resten af året er det bare rimelig basic snacks. Lidt chokolade, bland selv eller müslibar/kiks, kopnudler etc. Intet vildt, bare lidt lækkert. Prikken over i’et.

Tip #9

Et tip jeg virkelig også kan anbefale. Hvis man har brug for en anden måde at komme ned i gear på, så er det at gå en tur. Helt seriøst. Det er det bedste. Lad vær med at tage for meget med. Kun det nødvendige. Slå gerne telefonen fra, så du ikke bliver forstyrret. Og det leder mig faktisk videre til tip nr. 10.

Tip #10

En god podcast. Det kan også få mig ned i gear. For det kræver faktisk en del bare at lytte fuldstændig efter. Det har jeg faktisk rigtig svært ved, så når jeg virkelig skal lytte til en podcast, så ligger jeg mig godt til rette, lukker øjnene og trækker vejret. Intet andet. For så kan jeg ikke koncentrere mig om det. Så på den måde får en podcast mig ned i gear, fordi det kræver min fulde opmærksomhed. I kan læse lidt om de podcasts jeg hører HER og HER

 

Så der fik i lige 10 hurtige til, hvordan jeg kommer bedst ned i gear og måske I har fået lidt ny inspiration til jeres afslapningsrutine? Er der nogle punkter jeg mangler? Noget I gør anderledes? Skriv det endelig, jeg er nysgerrig 🙈

I må have en fantastisk dag!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.