Kapitel #10 – Aarhus, 20-års, Venner & Familie

Hej med jer derude,

Hold da op! Det er allerede en uge siden mit sidste indlæg og jeg føler, at der er gået flere måneder. Den sidste uge for mig, har simpelthen været proppet med gode ting, så mange, at jeg slet ikke har haft tid og overskud til bare at åbne min computer… Men har istedet opdateret en del på Instagram. Jeg har så mange skønne ting at fortælle, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte!

Okay. Aarhus. Det undrer I jer måske over, når I læser titlen på indlægget og måske ikke. Men mandag d. 18/7 var jeg i Aarhus med min kæreste Nicolai og hans forældre. Af den ene årsag at kigge på lejligheder. Nicolai har nemlig søgt ind på Statskundskab på Aarhus Universitet og i lørdags fandt vi ud af, at han er kommet ind! (jubiiiiii) Så vi er glade og jeg er rigtig stolt. Men det betyder også, at han skal flytte og det var derfor vi var derovre for at kigge på lejligheder. Jeg håber på, at jeg kan få noget job i Aarhus, så jeg kan flytte med. Hvis ikke bliver det fem meget lange år med DSB som min bedste ven… Men sådan kan man jo også være nødt til at gøre det.

De efterfølgende dage har jeg egentlig bare brugt på at holde ferie. Så jeg har ingen undskyldning for ikke at blogge. Det har bare været tilfældigt og jeg har ikke rigtig tænkt over det. Jeg har haft travlt med at være sammen med min familie (især mine bedsteforældre!), min kæreste og mine venner/veninder. Mit liv består jo af så meget mere end bloggen. Det kan jeg godt selv glemme nogle gange. Så derfor “tog jeg fri” og holdte en pause. Ikke at bloggen ikke har været i tankerne. Tværtimod, jeg har fået samlet ind til en masse idéer. Så noget godt gjorde min pause fra bloggen.

Sidste søndag, d. 24. juli, havde jeg også fødselsdag. 20 år! Jeg siger det bare. Min dag var helt fantastisk. Jeg startede min fødselsdag med at snige mig ud at huset og tage op og træne. Derefter stod den på brunch med min familie, Nicolai og min farmor. Sindssygt lækkert! Under maden skulle jeg selvfølgelig også åbne gaver og dem skal I nok få at se. Bare rolig. Jeg blev mega glad for alle mine gaver og derudover var vejret også virkelig lækkert, så jeg er en meget taknemmelig pige og var et meget glad fødselsdagsbarn. Resten af dagen brugte vi på Hornbæk strand, hjemme i gårdhaven til lækker grillmad og aftenhygge. Til sidst sluttede jeg min fødselsdag af med en pokéjagt på Kronborg med Nicolai. Så skøn en dag. Virkelig. Bestemt den bedste fødselsdag jeg har haft nogensinde!

Udover min egen fødselsdag, har der været en million andre. To af mine rigtigt gode veninder Line og Bianca, har også haft fødselsdag. Mere præcist d. 22. juli. Så har min søster, Kathrine og Nicolais fætter haft fødselsdag d. 28. juli. Plus min bedstefar d. 29. juli… Så der har været run på. Line og jeg fejrede vores fødselsdag lørdag d. 23. med mad på Papirøen og drinks på Bollyfood. Torsdag d. 28. var jeg i Kbh til Nicolais fætters fødselsdag og i søndags fejrede vi så min søster, da hun ikke var hjemme på sin egen fødselsdag. I’ve been busy you know. Men det har været dejligt <3 Jeg fucking ELSKER fødselsdage!! Jeg ved ikke hvad det er. Men det gør jeg.

Alt i alt, har jeg altså haft nogle meget glædesfyldte dage og det var ligesom om, at de aldrig stoppede. I was living on a high! Men i søndags var det back to reality. Jeg lavede en “To (ACTUALLY) Do ” liste og så gik jeg ellers i knokle mode og nu er jeg her.

Hold nu op en lang smøre. Jeg håber, at I kunne følge med i min lange life update. Tænk, at jeg allerede er nået op på 10 kapitler… Jeg er ret imponeret. Gad vide, hvad næste kapitel kommer til at handle om… Selv jeg aner det ikke, men det er det spændende ved det.

Vi ses <3

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.