Kapitel #13 – Når Livet Bare ER Fantastisk!

Hej med jer derude,

Jeg håber, at I allesammen har en formidabel dag, og at I har fået en dejlig start på en ny uge. De sidste to uger i mit liv har været helt vildt fantastiske, og jeg kan derfor ikke lade være med at dele min glæde med jer! <3 Så læn jer tilbage og gør klar til en masse gode nyheder.

  1. For to uger siden søgte jeg fem forskellige jobs i Aarhus, som mange af jer måske ved, så flytter jeg derover til sommer, og derfor søger jeg job. Derudover var jeg også til et møde med min bankrådgiver for to uger siden, og det var et utroligt lærerigt møde. Det kan jeg anbefale alle, der har en lille formue penge at gøre. Vi snakkede investeringer og fremtidsplaner, og min bankrådgiver var meget glad for at høre, at min økonomiske planlægning gik så godt! JubiiiI!! Meget bekræftende!
  2. Derudover mødtes jeg med en af mine rigtig gode venner fra gymnasiet, Aksel. Han flyttede til København tilbage i starten af skoleåret, og jeg har ikke snakket med ham siden i sommers…. Så det var virkelig skønt at få snakket med ham.
  3. Derudover har jeg været i Aarhus flere gange de sidste to uger. Det var ikke helt planen. Oprindeligt var det kun én gang à tre dage. Jeg skulle nemlig flytte en masse af mine ting derover (var i bil). Jeg skulle sidde dommer til en konkurrence i Viborg, og sidst men ikke mindst udnyttede drengene (mine fremtidige roomies) at jeg var i bil. De havde derfor lejet trailer, så jeg kunne have den på bilen og hente vores sofa! Yes! Vi har endelig fået sofa i lejligheden. Det er SÅ lækkert!
  4. Samme weekend som vi hentede sofa, og jeg sad dommer. (19-21. maj) modtog jeg søndag morgen (altså d. 21. maj – min kære farmors fødselsdag) en mail med respons på en af de ansøgninger jeg havde sendt ud om mandagen i samme uge. I mailen stod der, om jeg havde mulighed for at komme til jobsamtale tirsdag d. 23. Jeg sagde selvfølgelig ja, men måtte af samme årsag udvide mit besøg i Aarhus meget spontant! Mine forældre og min kæreste var selvfølgelig mega stolte og glade for, at jeg var blevet kaldt til samtale, så de lykønskede mig mange gange. Til al held gik samtalen også rigtig godt, og jeg fik at vide at kunne komme til en prøvevagt tirsdag d. 30. maj. Efter samtalen pakkede jeg mine ting sammen og kørte hjem igen.
  5. Onsdag d. 24. maj var også en MEGa fed dag. Den stod nemlig på NIK & JAY koncert i Royal Arena med min aller kæreste mutti <3 Det var simpelthen sådan en fed oplevelse, og vi havde en fest! Der blev spillet både nye og gamle numre, og man blev fuldstændig nostalgisk, da de spillede “Lækker” og “En dag tilbage”.
  6. Så kom hele Kristi Himmelfartsferien og den var VIRKELIG fantastisk! Det var en rigtig hyggelig weekend med alle mulige små og store “begivenheder”. Torsdag stod på ren afslapning, intet andet. Jeg nød det dejlige solskinsvejr ude i vores gårdhave sammen med resten af min fam <3 Og så var jeg nede og hilse på min rigtig gode veninde Julie, jeg har skrevet om i dette indlæg, på hendes nye job.
  7. Fredag stod på en god omgang ben træning med mine søstre Kathrine og Cecilie. Dernæst havde jeg en tid til en ansigstbehandling, helt præcist en dybderens. Det var utroligt lækkert. Virkelig en luksusting, der er værd at ønske sig i gave, hvis man er løbet tør for idéer. Min hud var virkelig glowy bagefter og hun fik virkelig gjort den pæn. OG en anden mega lækker ting var, at hun gav mig hovedbundsmassage mens min ansigtsmaske tørrede ind. OPTUR! Om aftenen samme dag havde vi arrangeret en familietur i biografen. Det er sjældent at vi allesammen er samlede. Men i fredags kunne det lade sig gøre, og det var bare rigtig hyggeligt. Vi var inde og se den nye Pirates of the Carribean film. Den var virkelig god. Den var spændingsfyldt, afklarende og jeg fældede da vist nok også en lille tåre til sidst 🙂
  8. Resten af ferien stod i fødselsdagens tegn. Først lørdag, hvor min farmor havde inviteret hele min fars side af familien til hendes 82-års fødselsdag. Min farmor er en dejlig dame, så selvfølgelig var vejret helt perfekt! Vi nød det fuldt ud, og gik en tur til stranden. Mine brødre var selvfølgelig også med, derfor fik jeg set min lille nullerbasse niece. Hun er allerede 6 måneder gammel, hvordan er det sket?? Jeg føler lige, at hun er blevet født… Og jeg føler bestemt ikke, at det er et år siden, at jeg skrev dette indlæg, hvor vi fik den store nyhed at vide.
  9. Søndag stod igen på fantastisk vejr og på endnu en fødselsdag. Denne gang var det min fætters 18-års fødselsdag. Så der blev min mors side af familie samlet til boller, lagkage og flere timers kongespil i det gode vejr. Det var PISSE hyggeligt. Jeg kan slet ikke huske, hvornår vi sidst har hygget os så meget. Det var SÅ sjovt. Alle var mega engagerede, og fødseldagsbarnet og en af mine andre fætre sad som kommentatorer med hver deres megafon. De var så gode og havde givet hver spiller et kæle/øgenavn og det var hylende grinagtigt. Vi morede os virkelig. BIG LOVE TIL MIN FAMILIE! Jeg elsker dem så meget <3
  10. Og lige som man ikke kan tro, at livet kan blive meget bedre, så tog jeg til Aarhus mandag aften for at være klar til min prøvevagt tirsdag (altså i går). Det var en super god oplevelse, og jeg gik derfra med en god mavefornemmelse. I løbet af går aftes fik jeg så et opkald fra den ansvarlige i butikken, og hun fortalte, at jobbet var mit. HELT SERIØST!!! Hvor godt kan det lige blive?!?!?! Jeg har stadigvæk ikke selv fattet det. Jeg er lykkelige helt ind til knoglerne. Min krop bobler af glæde, og jeg kan bare ikke lade vær med at være pisse stolt af mig selv. Alt er seriøst bare lige som det skal være. HALLELUJA <3 Thank God for life being great!

Jeg tror det var alt. Lidt af en lang smøre, men jeg kunne simpelthen ikke kapere al den glæde, så jeg måtte dele den med jer. Så jeg håber min glæde kan smitte lidt af på jer skønne læsere. OG skulle I sidde og have en rigtig shitty dag, eller hvis I gennemgår en skod periode, så husk på at det nok skal få sin ende. Det gode skal nok også komme til jer! <3 Tro mig! Min start på 2017 var bestemt ikke den bedste, læs selv HER..

Jeg vil slutte indlægget her. Så bliver jeg heller ikke alt for køresyg her i bussen på vej hjem fra Aarhus.

Mange kys og glade tanker herfra

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.