Kapitel #2 – Et godt netværk er alt.

Wake up today is the day.

Hej med jer derude,

Dagens indlæg er endnu et kapitel. Hvis jeg ikke har forklaret hvad der menes med et kapitel, så får I da lige en forklaring nu! Kategorien “Kapitler” betyder egentlig bare, at indlægget er mere personligt og mere filosoferende af en art (så filosoferende som jeg nu kan være…;)) Måske reflekterende er et bedre ord at bruge. Men under alle omstændigheder vil de omhandle begivenheder i mit liv, der – i nogle tilfælde – kan have været med til at sætte mine tanker i gang. Dette kapitel er kapitel nummer to og handler om tirsdag d. 11. august, hvor jeg var til en meget vigtig samtale.

11. august var jeg til ansættelsessamtale på en folkeskole, hvor jeg med det samme blev ansat. Uden ansøgning. Uden noget. Grunden til at dette kunne lade sig gøre, var pga en dame ved navn Søs som jeg arbejder sammen med i en gymnastik forening. Hun havde – uden jeg vidste det – anbefalet mig til at udfylde en stilling som vikar på deres skole. Det eneste jeg skulle gøre var at sende en mail til afdelingslederen og fortælle lidt om mig selv.

Efter to opkald og en samtale havde jeg fået et job. Meget pudsigt når jeg dagen før havde siddet og sagt til min mor, at det så ret sort ud på job-fronten. Jeg frygtede virkelig, at jeg ikke ville få noget at lave i mit sabbatår (udover det her selvfølgelig) Sa lad vær med at miste troen – stå op og lad i dag være dagen! Det kan jeg virkelig godt lide det citat – wake up today is the day. Man ved nemlig aldrig, det kunne jo være, at det var dagen man fik et vigtigt opkald eller tog et nyt valg. Det er op til en selv! D. 7. august var i hvert fald en dag, hvor jeg ikke fortrød, at jeg havde rejst mig fra sengen, foretaget et vigtigt valg
og blev overrasket over, at jeg havde et netværk. Og et godt et af slagsen – så godt at det kunne skaffe mig et job på en uge. Jeg fandt derfor hurtigt ud af, at et godt netværk er alt! Jeg har set mange eksempler på det her i sabbatåret blandt mine venner også. Derfor anbefaler jeg kraftigt, at man trækker på alle kontakter man har i forhold til jobsøgning som ung. Alle fællesskaber man kommer i eller er kommet i, alle familiemedlemmer, venner og bekendte. Det kan gøre en kæmpe forskel. Det gjorde det i hvert fald for mig og jeg er så taknemmelig!

IMG_3257-2

Lidt stemningsbilleder fra lærerværelset 

FullSizeRender

Jeg håber det bare var lidt interessant at læse og at I har det fantastisk! Og så ses vi snart igen.

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.