KLAR TIL STUDIESTART // BACK TO SCHOOL

Hej venner,

Som mange af jer nok ved, så starter jeg studie liiiiige om lidt. Vi har faktisk introdag i dag og i morgen, men undervisningen begynder først halvt fra på mandag og så det helt rigtige skema næste mandag. Mange af jer er sikkert også startet i skole igen, så jeg tænkte at jeg ville lave en lille indlæg om, hvordan man kan gøre sin skole/studiestart lidt mere skånsom over for miljøet.

Mit første og VIGTIGSTE tip er at fortsætte med det du måske købte sidste år eller for to år siden. Det er ikke nødvendigt at købe en ny taske hvert år eller skifte alt indeholdet i penalhuset ud, hvis det stadig dur eller blyanterne langt fra er brugt op!
Så det bedste du kan gøre op til studiestart er at tjekke ALLE dine ting i gennem og sørge for kun at købe det ind du mangler(!) og så ellers bare klargøre alle de andre ting. Rengør din taske, ryd op i den, tøm den for fnuller, støvsug den indvendigt måske? Det samme med dit penalhus. Spids dine blyanter, tjek om dine tusser/kuglepen er tørret ud el.lign. Plej dine ting godt, så de kan leve længere. Det sparer dig altså også nogle penge i det lange løb.

Hvis du så skulle stå og mangle noget. Så find et bedre alternativ! Et mere bæredygtigt, etisk, miljøvenligt alternativ. Og hvis du skulle være i tvivl om, hvad der er af muligheder derude, så har jeg lavet lidt forskellige collager og givet mine små fif!

TIP #1

Kig efter de ting du mangler i “brugt” version. Der er masser af tasker, tilbehør og elektronik til salg på Tradono, dba, loppemarkeder eller Trendsales. Man skal bare lede og være målrettet! Det er det mindst miljøbelastende at gøre (og godt for pengepungen, hvis den er blevet lidt flad)

TIP #2

Der er masser af muligheder i forhold til tasker til skolebrug. Mærker som O MY BAG, Fjällräven, Grünbag og RainTree laver gode eksempler på tasker og tilbehør, der kan bruges til skolebrug. Det kommer helt klart an på, hvad for en type tasker man foretrækker.
RYGSÆK 1 // RYGSÆK 2 // RYGSÆK 3 // TASKE 1 // TASKE 2 // TASKE 3

TIP #3

Køb en drikkedunk og spar både penge og plastik. Her er der også masser af muligheder heriblandt: Klean Kanteen, 24 Bottles, S’well og Not just a bottle.

TIP #4

MADKASSE, siden hvornår døde den opfindelse og blev erstattet af en plastikpose? Mega dumt. Find et flot udvalg hos gågrøn lige HER MADKASSE 1 // MADKASSE 2 // FLASKE 1 // FLASKE 2 // FLASKE 3 // FLASKE 4

TIP #5

BØGER KAN KØBES BRUGT! Mest relevant for dem der går på uddannelse, hvor man selv skal betale for sine bøger ?

TIP #6

Til penalhuset har butik og webshop EcoEgo et fint udvalg af notesbøger, papir, mapper, kuglepenne og blyanter, der er mere ansvarligt lavet. Så mangler du overstregningstusser eller et nyt kladdehæfte, så er der link til hele deres udvalg HER! Og du kan også finde forskellige produkter af samme slags hos gågrøn


PENALHUS 1 // PENALHUS 2 // NOTESBOG // OVERSTREGNINGSTUSSER // BLYANTER // KUGLEPEN // SAKS

 

Det var vidst alt, hvad jeg kan komme i tanke om. Hvis I har flere forslag eller ting jeg har glemt, så sig endelig til. Jeg vil hellere end gerne høre jeres fif til en mere bæredygtig studiestart ☺️

Jeg håber virkelig, at I synes indlægget var brugbart og relevant. Jeg tænkte nemlig det var et interessant sted at tænke over sine vaner og tage ansvar for planeten/miljøet. Ikke noget jeg selv har tænkt over før, men det har jeg gjort nu og det var ret vildt at se, hvad der findes af fede alternativer til de klassiske skolesager. Det blev jeg virkelig positivt overrasket over! YAY ?

Hvis I vil læse endnu mere om emnet her, så har skønne Sustain Daily lige udgivet en artikel på deres webmagasin om netop bæredygtige skoleartikler osv. Læs den HER! (og bliv klogere)

 

Det var alt for nu. Jeg håber at I er kommet godt i gang med skole og lektier igen. Og til jer der måske starter lige om lidt, så held og lykke!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.