LÆSELISTE 2019

Indlægget indeholder affiliate links – dvs at jeg tjener en vis procentdel af købene foretaget via linket

Hej venner,

Som jeg talte lidt om i løbet af 2018, så er jeg virkelig glad for at læse. Og med læse mener jeg ikke lektier… Nej jeg taler om skønlitteratur. Det kan tage mig til en helt anden verden og få mig til at slappe af på en helt anden måde. SÅ fantastisk! Jeg læser også historier/bøger der ikke er opdigtede, men dem har jeg generelt bare lidt sværere ved at komme igennem. Jeg kan sagtens, det tager bare lidt længere tid.

I slutningen af sidste år, viste jeg mit år frem i bøger, både dem jeg havde læst eller ikke havde læst endnu, men havde købt i løbet af året. Det var der mange, der synes var fedt og responsen var god. Derfor tænkte jeg, at jeg her i begyndelsen af året ville lave en liste over bøger som jeg godt kunne tænke mig at købe/læse i løbet af 2019. Så jeg håber I har lyst til at læse med, og måske deler vi nogle af de samme ønsker? Let me know! Jeg er nysgerrig efter at vide, hvad der står på jeres læseliste, hvis I har sådan en og om I overhovedet ”frilæser”.

Her ser I så de første seks bøger. Der er en god blanding af dansk og engelsk, samt biografier og fiktion. Derudover har Sustain Yearly Tredje År også lige sneget sig med ind, da magasinet simpelthen er SÅ godt, at det helt sikkert må tælle med! + det er af en sådan kvalitet, at det nærmest føles som en bog. Jeg har allerede læst hele sektionen under forår (magasinet er delt ind i årstider) og jeg åbnede først selv i går! Magasinet udkommer først i butikkerne på torsdag, men kan købes i forsalget lige HER.

“Den hundrede årige….” har jeg allerede liggende herhjemme, så den glæder jeg mig til at gå i gang med, når jeg er færdig med den bog jeg læser lige nu.

Jeg er lidt spændt på biografierne, det er ikke rigtig noget jeg har gjort mig i, men jeg synes bare personerne er så spændende, at jeg får lyst til at læse deres bøger!

Endnu en gang en god blanding af engelsk og dansk litteratur. Helle Helle er jo en klassiker. Jeg kan huske vi læste nogle af hendes tekster i folkeskolen, der var jeg ikke just fan. Men jeg har lyst til at give hende en ny chance!

Derudover er der to bøger af Clare Press, der er Sustainability Editor at Large hos Vogue Australia. Ret sejt og hun er så inspirerende at læse om, lytte til og følge på insta, så jeg vil vildt gerne give mig i kast med hendes bøger, der handler om fast fashion og hvordan vi ændre vores syn på tøj.

“Min mormor hilser og siger undskyld” er jeg allerede i gang med! Den er rigtig hyggelig og jeg er bare så vild med den humoristiske og detaljerede måde Fredrik Backman skriver på. Jeg læste hans første bog “En mand der hedder Ove” i sommers og det var sådan en god bog! Så jeg var nødt til at læse flere af hans romaner. Det var jeg også blevet anbefalet på insta.

Endnu en biografi. Men jeg elsker Abdel Aziz Mahmoud. End of story.

“Manden der ikke ringede” har jeg hørt en masse godt om, samt en anden roman “alt hvad jeg ved om kærlighed” af Dolly Alderton (som jeg har glemt et billede af). Tror de to bliver de næste bøger jeg køber. Men nu må vi se 😉

 

Jeg kan slet ikke nå at læse alle de bøger på et år. Der kan jeg ligeså godt være ærlig, men mit mål er at få læst mere i 2019. Så jeg håber, at jeg får læst mig igennem en del af dem. Så nu må vi se, hvor langt jeg når. Glæder mig til at tjekke ind med jer!

 

Godnat og sov godt 💕

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.