NY VIDEO! Mød min… // Lillesøster #3

You don’t always need a plan. Sometimes you just need to breathe, trust, let go, and just see what happens.

Hej med jer derude,

Så er der endnu en gang en ny video oppe på min kanal. Denne gang er det en video i en ny serie, jeg har tænkt mig at køre på min youtubekanal og den hedder “Mød min…”. “Mød min…” serien kommer til at indeholde en lang række videoer (forhåbentligt) med forskellige personer fra mit liv. I vil kort blive præsenteret for dem, dernæst kommer I til at se os battle om, hvem der kender hvem bedst og til sidst vil I blandt andet blive underholdt med, hvilken film min gæst bedst kan lide og deres grimmeste dancemove 😀 Og jeg lover jer, de moves er ikke nogle man skal fyre op for til en fest eller i byen – så afskyelige er de! Men lige meget hvad er det i hvert fald en video jeg rigtig godt kunne lide at redigere og jeg blev samtidig underholdt. BONUSPOINT for det! Jeg håber I kan lide den og kom endelig med respons på videoens indhold osv, så jeg kan forbedre serien endnu mere.

I kan se videoen lige her:

Noget helt andet er dagens quote. Hvad synes I om det? Personligt er jeg rigtig rigtig bekendt med det. Jeg kan finde mange øjeblikke i mit liv, hvor jeg synes det har været svært at se det positive i ikke at have en plan. Jeg er et menneske der elsker at opsætte mål, lave lister o.lign. som jeg så vidt muligt gerne vil opfylde. Så når der opstår situationer, hvor jeg ikke har udtænkt en plan, eller ikke har mulighed for at lægge en plan, har jeg svært ved at fungere og yde maksimalt. Eller det er i hvert fald den tro jeg selv lever i. Det kan jo sagtens se helt anderledes ud udefra. Men som der står i citatet skal man huske lige at trække vejret en ekstra gang og tage det roligt og det er helt klart noget jeg har skullet lære mig selv. Og det er ikke spor nemt. Men alting skal nok gå og det må huske! Hvis ikke det ikke lige bliver godt den første der, så er der jo heldigvis flere dage efter den. Og hvem ved? Måske løser alting sig der? Hvad siger I? Lad mig vide det nede i kommentarfeltet!

Ellers har jeg ikke så meget mere at sige end, at jeg håber I har det fantastisk og så ses vi snart igen!

Cams

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.