PROGRAMMER/SERIER JEG SER LIGE NU // Søndagshygge (på en mandag)

Hej venner,

I dag er det søndag, jeg har fri, jeg skal hygge og for tiden, når jeg rigtig har skulle hygge mig i sofaen eller i sengen med et glas cola og en snack, så elsker jeg at have computeren med mig og se nogle (eller mange) afsnit af en serie. Derfor tænkte jeg, at det kunne være hyggeligt med et lille indlæg om de ting JEG ser, når jeg har weekend <3

 

  1. Grace & Frankie (Netflix)
    Er en af de sjoveste serier jeg har set længe! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grint så meget. Måske da jeg så Desperate Housewives tilbage i gymnasiet? Eller da jeg så Brooklyn Nine-Nine for to år siden… I don’t even know. Men underholdt det var jeg 😀 Serien har det skøreste plot, hvor to kvinder (Grace & Frankie) bliver skilt fra deres mænd, da mændene er homoseksuelle og faktisk er forelskede i hinanden og vil giftes. Det efterlader Grace og Frankie i samme trælse situation, hvor de skal prøve at finde hovede og hale i deres eget liv og hvad de vil med det. Det skal lige siges, at Grace og Frankie er 70 år gamle. Der jo kun er med til at gøre plottet endnu mere skørt, men ENDNU mere sjovt! Den lyder rigtig underlig, når man skal beskrive den og læser om den, men den er virkelig et kig værd. Jeg så alle fire sæsoner (der er på Netflix) lynhurtigt og nu ved jeg slet ikke, hvad jeg så skal se… Men vil I have et godt grin, så se Grace & Frankie <3

  2. Kender Du Typen? (DR TV)
    Kender de fleste jo nok fra fjernsynet derhjemme. Programmet er nemlig blevet sendt i UFATTELIGT mange år på DR1. Og i de sidste mange år (lige siden det startede) har jeg fulgt med sådan on/off. Men så for et par uger siden, der blev jeg grebet af det og nu har jeg snart set to sæsoner… Men det er simpelthen sådan et sjovt og underholdende program. Jeg elsker Mads Steffensen som vært og den måde han altid “håner” Flemming (en af livsstilseksperterne) og så selvfølgelig Anne Glads mega fede outfits! <3
    Derudover er det altid mega sjovt at se, hvordan folk de indretter sig, følger/ikke følger trends osv. Jeg synes livsstil er et interessant emne at tage fat i og derfor er programmet her jo perfekt! Så interesserer man sig for trends, samfundstendenser, kultur, design og den slags, så rammer “Kender Du Typen” altså ret godt.
  3. Perfekte Steder (TV2 PLAY)
    Perfekte Steder var egentlig en serie som jeg MEGA tilfældigt faldt over på Facebook, da der kom en annonce frem fra TV2 Zulu. To af pigerne fra serien lavede nemlig en recap over sæson et i forbindelse med præmieren på sæson to. Og der blev jeg fanget. Den havde drama, intense følelser, mega meget kærlighed og en masse hede kys. En RIGTIG kliché af en serie! Men på trods af alle de forudsigelige scener, så slugte jeg første sæson på en dag og begyndte med det samme på anden sæson. Der desværre har været lidt skuffende synes jeg. Sæson et var klart bedst! Så er i til klichéserier (et af mine guiltypleasures) så se lige lidt af Perfekte Steder! I vil kunne lide det. Og så har hovedpersonen Rose en fantastisk stil, som jeg er blevet meget inspireret af <3

  4. Paradise Hotel (viafree el. viaplay)
    Mit number one guiltypleasure når det kommer til programmer i tv/på nettet. Sådan er det faktisk bare generelt med reality. Så også alle afsnit af Divaer i Junglen sæson 3 i går….. Men Paradise føler jeg virkelig ikke, at jeg behøver at forklare. Jeg har det forhold til Paradise, at det er god “ligegyldig” underholdning. Jeg skal ikke forholde mig til så meget eller tænke over hvad jeg ser. Det er ret afslappende. Så det er faktisk bare det jeg bruger programmet til. At blive underholdt.

Så fik I et lille indlæg om, hvad jeg kan lide at se på en helt almindelig rolig fridag <3 Jeg elsker bare de dage, hvor jeg kan ligge i sengen uden at skulle tænke på noget, og så lige se et lille afsnit et eller andet. Efter at have skrevet det her indlæg for jeg helt vildt meget lyst til at se Grace og Frankie igen. Det tror jeg, at jeg vil gøre!

Jeg håber I kunne lide indlægget og at I ikke har noget imod, at det kom ud en dag efter at det egentligt var planlagt <3

Jeg håber I har haft en dejlig mandag.

Knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.