PUKKA // Søndagshygge

Hej med jer derude,

I dag der blogger jeg om te. Igen. Jeg ved det godt. Men jeg er bare ikke til kaffe el.lign. så holder mig til min te. Som trofast te-drikker har jeg da fået mig et yndlings mærke. Og som I måske kan gætte er det mærke, PUKKA. Pukka te forhandles bl.a. i Matas og jeg har faktisk først set det i Føtex for nyligt. Men de forhandler ikke så mange varianter endnu. Men det gør de heldigvis i Matas og fordelen ved at købe det der er, at de altid har tre æsker for 100 kr. Ja, det er en lidt dyrere te, men det kan man virkelig også smage. Jeg sætter altid pris på en kop te fra PUKKA, den smager altså bare dét bedre! Og det er selvfølgelig også derfor, at jeg dedikerer et helt indlæg til teen her på bloggen. Bare kald mig “Number One Te-Entusiast”.

IMG_0716IMG_0698IMG_0697IMG_0710

Ej fokus! Jeg har drukket pukka the de sidste tre år nu og det var hos min veninde Amalie, jeg første gang smagte en te derfra. Jeg har været trofast tilhænger lige siden. Jeg var en af de personer i Matas, der altid kiggede på teen og duftede til den, men aldrig købte den. Indpakningen med flotte farvekombinationer, titler og mønstre fangede bare min opmærksomhed hver gang. Men jeg var altid i tvivl om, om det nu var pengene værd. Det var det! Så jeg kan kun anbefale jer, hvis I sætter pris på en god kop te at prøve en af Pukkas mange varianter. Jeg er sikker på, at der er en til enhver smag. I løbet af de år, hvor jeg har drukket teen, har jeg jo prøvet lidt forskellige og har da også fået mig nogle favoritter.

 

IMG_0695IMG_0707IMG_0701IMG_0703IMG_0712

Jeg er rigtig glad for den te, der hedder Refresh og en anden der hedder Three Chamomile. Refresh har jeg ikke et billede af, da jeg er løbet tør, men det er en te jeg nyder at drikke om morgenen for lige at kvikke mig selv lidt op inden dagen for alvor går i gang. Den er super lækker med en frisk smag af pebermynte og fennikel. Hvorimod Three Chamomile er en meget mild, meget simpel, men lækker kamillete. Begge to nyder jeg at drikke. Nedenfor kan I se de varianter jeg har i mit skab lige nu. Der er Three Chamomile, Cleanse, Lemon & Mandarin with Lemon Verbana og Wild Apple & Cinnamon.

IMG_0706

Tjek deres hjemmeside her og læs mere om Pukka Herbs, deres formål, og deres mange produkter.

Hvis I skulle være i tvivl, så er dette indlæg ikke sponsoreret eller betalt eller noget i den dur. Alt er købt med mine egne penge og holdningerne er også helt mine egne!

Jeg håber I har fået lyst til en kop te og så må I have en dejlig søndag <3

Cams

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.