SÅ ER 2018 GODT I GANG!

Hej venner,

NU skulle jeg gerne være tilbage for real! Jeg ved godt at det allerede er d. 16. januar og der derfor er gået 16 dage siden året startede uden at jeg har opdateret på nogen måde. Men jeg må sku tilstå, jeg havde svært ved at komme tilbage til hverdagen efter juleferien. Især fordi jeg nu kun arbejder, og derfor også har en del mere tid på hænderne. Dem valgte jeg så at bruge på Netflix… Hmmm. Forbistrede sofa og gode serier. Men nok om det. Lige nu er jeg faktisk syg. Det har jeg været i en uge. MEGA TRÆLS… Men jeg har meldt mig syg fra arbejde nu, og så må jeg give den gas på afslapningsfronten, så jeg kan blive frisk igen! Men mit “sygdomsforløb” her, har også sat mig op i gear, så nu skal jeg ikke bare ligge og dase mere. Nu skal jeg få udnyttet min tid, skrevet ting til bloggen, få trænet, tegnet osv.

Jeg har lavet en vlog fra min nytårsaften + en video med mine julegaver. Er det noget I vil se selvom vi nu er så langt inde i januar at det virker fjollet? Hvis ja, så skriv det endelig nede i kommentarerne 🙂

Men mit 2018 er startet helt fantastisk ud mine kære (på trods af influenza)

  1. Jeg fik af vide første januar, at jeg skulle til samtale med min nuværende souschef og butikschef/driftskoordinator, hvor de fortalte mig, at jeg pr. 1/2 bliver forfremmet til souschef. WHAAAAT?!? Så det blev jeg mega glad for.
  2. Jeg vandt en adventskonkurrence på Sustain Dailys hjemmeside. Her vandt jeg en menstruationskop fra OrganiCup, og det blev jeg ellevild over, da jeg i noget tid nu har overvejet at skifte til en menstruationskop. Så slipper man for at producere affald + man slipper for at bruge UNØDVENDIGT mange penge på bind og tamponer!
  3. Jeg har meldt mig som frivillig i en organisation, der hedder UngEnergi. Jeg har selvfølgelig været i kontakt med den afdeling der ligger her i Aarhus 😉 D. 4. januar var jeg både til intromøde og til månedsmøde v. UngEnergi sammen med de andre frivillige. Det var mega spændende, informativt og ikke mindst bæredygtigt! Jeg er vild med det og glæder mig allerede til næste møde.
  4. Så sent som i går skete der to helt vildt fede ting!
    1. Jeg vandt en giveaway på Instagram via Intuitions Skincare Copenhagens insta-side. Her vandt jeg to lækre hudpleje “værktøjer” nemlig en crystalroller og en gua sha crystal begge i rosenquartz. Jeg glæder mig allerede til at afhente præmien på torsdag og prøve dem af i min hudplejerutine <3 Du kan også følge Intuitions Skincare på facebook lige HER. De laver og forhandler alle mulige lækre ting!

    2. Den anden fede ting der skete i går var, at et tysk brand ved navn VinoKilo kontaktede mig og inviterede mig til deres vintage kilo sale her i Aarhus. Det bliver afholdt (for første gang i Danmark btw!) d. 3 februar, hvor jeg desværre skal arbejde. Men jeg må se om ikke jeg kan få den byttet 😛 Jeg blev helt overvældet da jeg så beskeden fra dem. Jeg kan slet ikke vente på at de svarer tilbage på mine beskeder!! De arbejder med pricippet om at man betaler 200 kr pr kilo tøj, og så kan man selv gå rundt og vælge og prøve de forskellige ting de har med. Eventet foregår fra 11-18 i Turbinehallen. Der er link til eventet HER.

Det var vidst alt jeg havde for nu <3  Vi snakkes ved meget snart igen!

Knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.