SÅDAN FÅR JEG STYR PÅ MIN TID // ATELIER AARHUS

Hej venner,

Som nogle af jer måske ved, så har jeg en hverdag med mange forskellige opgaver, aftaler og steder jeg skal være. Det kan godt være svært at balancere og koordinere. Derfor er jeg fuldstændig AFHÆNGIG af min kalender. Men sagen er den, at jeg ikke kun kan nøjedes med den digitale på min tlf/computer. Nej, jeg er også nødt til at have en analog kalender. Altså en fysisk “bog”, hvor jeg har en oversigt over dage, måneder og året. Jeg glemmer ting, hvis ikke de bliver skrevet ned, jeg dobbeltbooker mig selv, får nedprioriteret opgaver, træning, mig selv og min omgangskreds, og det kan jeg altså ikke lide. Derfor blev jeg overlykkelig forrige år, da min dejlige veninde Julie gav mig en kalender fra Atelier Aarhus. Måske kender i de smukke kalendere allerede? Måske gør I ikke? Men lige meget hvad, så vil jeg gerne give min den lidt opmærksomhed, for mig er den nemlig et fantastisk værktøj. Jeg kan holde styr på aftaler, planer, fødselsdage, opgaver osv hele tiden, så jeg bedst muligt kan skabe luft i min hverdag til at slappe af og tilbringe min tid med dem jeg holder af. Det værdsætter jeg utroligt meget.

Jeg fik kalenderen for 2018 og var så glad for den, at jeg bestilte den for 2019 hjem ligeså snart der blev åbnet op for salget. Kalenderen i år har den smukkeste farve og så har den fået nogle vildt fede features, der ikke var der i 2018.

Min kalender kan godt se lidt rodet ud. Men jeg prøver at holde den nogelunde ordentlig. Det kan dog godt være lidt svært når planer ændrer sig, eller der skal tilføjes noget hurtigt… Jeg har den altid på mig, så jeg kan nedskrive idéer og tanker on-the-go og det er altså bare for lækkert. Jeg hader nemlig at gøre det på min telefon, for jeg glemmer at noterne ligger der. Så det dur ikke.

I kalenderen bruger jeg månedsoversigten til at skrive vigtige begivenheder, “udflugter” osv ned.

Og dagsoversigterne bruger jeg til at lave en tidsplan, nedskrive ting jeg vil have fikset, skal huske, ordne osv. Derudover har dagsoversigten også et notesfelt i bunden. Det bruger jeg til at skrive, hvad dagen har budt på af forskellige ting. Så jeg kan huske de små ting (eller store ting) der er sket i løbet af en dag og i sidste ende et helt år. Det synes jeg er ret hyggeligt 💕

Weekend oversigterne er mindre og det er meningen. Pigerne bag Atelier Aarhus ser nemlig gerne, at man bruger kalenderen til at geare ned i weekend og slapper mere af. Bruger tiden på sig selv, ens familie, venner, hobbyer, etc. Den tanke kan jeg virkelig godt lide. Og jeg gøre mit bedste for at efterleve det.

For hver måned er der også en intentionsside/en fokusside. Hvor man kan skrive de ting ned, man ønsker at have mere fokus på i den kommende måned. Hvad skal der være mere af? Hvad skal der være mindre af? Det har været et sindssygt godt redskab for mig. Den har i den grad gjort en forskel for mit fokus i løbet af måneden. Den er med til at jeg holder mig til planen, husker den langsigtede glæde og ikke mister modet. Det er altså en gave. For mig i hvert fald. Det virker jo ikke for alle. Men måske gør det på dig?

Så det er altså sådan jeg bruger min kalender til at skabe mere mig-tid, mere ro og mere overblik i min hverdag. Jeg tænkte jeg stadig ville dele indlægget med jer, da det jo stadigvæk kun er start februar og der stadig er flere kalendre til salg. Så hvis I vil, kan I stadig få fingrene i en lige HER ✨ Den er guld værd for mig, så måske den også kan blive det for dig?

Lige meget hvad, så håber jeg, at du har nydt at læse med. Det betyder rigtig meget for mig.

Mange knus Cams

Og rigtig god fredag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.