SÅDAN STYLER JEG EP. 1: EN HVID SKJORTE

En ny serie på banen, ja, de serier der, dem er jeg vild med. Det er egentlig nok bare mit syge ordens-gen, der træder ind her og har et behov for at kategorisere alting. Men uanset hvad, så har jeg længe ville lave den her slags indlæg, men I frygt for at give jer følelsen af at skulle købe nyt, har jeg været lidt tilbageholden. Men jeg har forsøgt at lave styling, der viser, hvad man kan med få og gode ting. Jeg har holdt tøjet i en stil jeg godt kan lide og i en farveskala, der matcher min garderobe. Så frygt ikke, hvis I ikke ligger inde med den slags ting. Måske har I noget der minder om, der matcher jeres stil og/eller farverne i jeres garderober. De her indlæg er lavet til, at I kan blive inspireret udfra hvad jeg ville gøre, og så kan I jo selv plukke og tage det med jer, I godt kan lide 🙂 Jeg har forsøgt (læs sådan lidt forsøgt, har en forkærlighed for aiayu) at blande forskellige prisklasser og brands, så der både er de “ultimative” og altid bæredygtige brands, men også noget fra de såkaldte fast fashion kæder, der er kommet med nogle bedre alternativer. Der skal være lidt til alle. Det er i hvert fald det jeg har tænkt. Giv jer endelig til kende, hvis I synes det er en dårlig idé.  

Overdele: cardigan (aiayu), cardigan (Armed Angels), skjorte (v-hals), skjorte (alm), strik vest (sign up til venteliste)

Underdele: blå jeans, beige jeans, ternede bukser

Accessories: sneaks, taske

Jeg har i begge “collager” forsøgt at beholde mange af de samme ting i de forskellige outfits. For let’s be honest, hvem har råd (og brug for) 15 par sko, 10 tasker og 10 par jeans fra den ene dag til den anden? Not me. Og derudover så nyder jeg også at bruge mine ting. Jeg elsker at være så glad for en taske, at jeg bruger den til ALT, og det samme med sko eller en sweater. Dit er da den slags tøj, vi skal have i vores garderobe. Den slags vi ikke kan lade vær med at tage på. Bortset fra, når det er blevet beskidt, lugter eller er lidt for snusket og trænger til en forfriskning. Derfor vil I kunne se gengangere i den her collage, fordi det skal være realistisk. Jeg kan huske noget af det der irriterede mig aller mest ved de klassiske modebloggere, det var at de altid lavede collager og outfit idéer med 1000 forskellige ting og gerne spritnye HVER gang… Og der sad jeg seriøst bare tilbage med en følelse af, at det kan jeg jo ikke.. Det får jeg aldrig råd til. Sådan en stor garderobe har jeg slet ikke, og hvorfor kan jeg ikke bruge den samme bluse i alle outfits? Eller den samme vinterjakke fem år i træk? Skal jeg virkelig kun bruge alting én gang, som var det disposable fashion? Single-use fashion? Nej tak, siger jeg bare. Måske kan I genkende det?

Hvis du vil gå endnu mere op i dit tøj og handle efter mere bæredygtige værdier, så kan du læse dette indlæg om mere bæredygtigt basis tøj fra Organic Basics eller måske har du lyst til at tænke lidt over, hvorfor du har det tøj på du har på? Og huske på det fremover.

Jeg håber I har nydt at læse med og lad mig endelig vide, om I kan lide den her type indlæg. Jeg har det super sjovt med at lave dem, så det kunne da være fedt, hvis I også føler, at I kan bruge dem til noget 🙂 Og lad mig da så endelig også vide, om der er noget særligt I vil have, at jeg styler næste gang. Det kunne være super fedt at få jer med på banen her.

Jeg håber I får en dejlig weekend!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.