Sjit Happens // Søndagshygge

Hej med jer derude,

I dag er det søndag d. 31/1 og i morgen er det mandag d. 1/2, hvilket betyder, at den nyeste sæson (altså sæson 4) af Sjit Happens starter! JUBIIIII!!! 😛 Jeg elsker den serie så meget. Det giver mig altid et kæmpe smil på læben og jeg tager tit mig selv i at grine højlydt. Jeg oprettede for nogle uger siden en TV2 Play konto, udelukkende så jeg kunne se de tre første sæsoner af serien, inden den nye sæson kom ud. Og det nåede jeg og jeg elskede det. Jeg kan virkelig kun anbefale serien, da humoren er til at falde ud af sengen over. Den er ungdommelig og omhandler alle de konflikter man selv kan stå med + lidt ekstra til lige at krydre serien det sidste. Der er sex, sarkasme, stridigheder, samt en åbenhed og et fællesskab, der imponerer. Serie har for mig, alt hvad den behøver, men for sådan et menneske som min mor, er den fuldstændig uudholdelig. Hun kan ikke fordrage den. Så den vil måske ikke falde i alles smag, men her får I en lille bid af, hvad serien byder på.

 

I kan følge med på deres facebook side lige her, hvor de frister med små sjove klip og andet spas!

Håber I har haft en dejlig søndag og at I skal se Sjit Happens i morgen <3

Cams

P.S. Jeg er ked af, at der ikke kom nogen video ud i sidste uge, skal nok gøre det godt igen. Det lover jeg. Mangler inspiration…

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.