SPÆNDENDE EVENTS 2018 & HVILKE GLÆDER JEG MIG TIL I 2019

Hej venner,

Jeg har altid været glad for events. I alle former. Og 2018 blev i høj grad et år, hvor jeg prioriterede dem højt og virkelig opdagede, hvor meget glæde og fylde de gav mit hverdagsliv. Jeg var både til modeevents, fitnessevents og launch events. Alle sammen vildt spændende, hyggelige og sjove. Jeg ved ikke lige hvor meget jeg skal gå i dybden med hver af de tre kategorier, men jeg kan sige så meget at selvom 1,5 times holdtræning er hårdt, så er det også vildt sjovt, når man gør det sammen. Og så elsker jeg bare at prøve nye hold af i fitness. Af modeevents tog jeg Copenhagen Fashion Week Fashion Market. Jeg fandt ikke noget til min garderobe, men fik lov til at lytte til en super spændende talk om bæredygtighed, genbrug og modeverdenen. Sidst men ikke mindst var jeg også til to events med Sustain YearlySustain Daily. Deres pick-up party i Aarhus (for der boede jeg på det tidspunkt) og deres pre-launch på Sustain Yearly Jul i Res-Res på Nørrebro. Her optog de endda en episode til deres podcast, vildt hyggeligt! Så altså det blev da til et par events 🙈

I 2019 er jeg ikke i tvivl om at der vil komme flere events, og jeg har da været til et enkelt allerede. Sidste uge var jeg nemlig på messe i forbindelse med modeugen. Jeg var både på CIFF og Revolver og I kan se små bidder derfra i min seneste video lige HER. Det var noget helt nyt. Ikke magen til noget jeg har prøvet før, så det var meget sjovt.

I mandags havde Særlig (en lækker butik i Valby) ekstraordinært åbent i forbindelse med der 1,5 års fødselsdag. Der var bobler og rabatter, men det så jeg først, da jeg var kommet hjem til Helsingør… Så der måtte jeg springe over 😭 Men det så vildt hyggeligt ud.

Zenz Organic Hairdressing holdte åbningsfest onsdag i anledning af deres nye salon på Nørrebrogade med goodiebags, livemusik og det hele, men jeg blev desværre forhindret i at komme pga arbejde. Ellers vill jeg have været et smut forbi.

Fremadrettet kommer der jo også en masse lækre loppemarkeder! Jeg glæder mig især til Tradono markederne åbner op igen. Det første er på søndag d. 10. men jeg kan ikke komme, da jeg er i Aarhus her i weekenden. Men glæder mig stadig til de kommende, for det er altså nogle loppemarkeder jeg har haft stor succes med 👌🏼 Jeg vil også vildt gerne prøve at tage til Rita Blås Lopper. Det skulle være nogle vildt gode loppemarkeder også. Det første kommer til marts ved jeg.

Jeg glæder mig også til Sustain Yearly launcher deres tredje magasin! Jeg elsker virkelig alle dem jeg har. Så glæder mig bare vildt meget til det her også. Jeg håber der kommer et lille pick up party ligesom sidste år. Det kunne være hyggeligt.

Jeg ved at Matter Pension er ved at planlægge et event om bæredygtig privatøkonomi. De skriver på deres Instagram:

“Vi er i gang med at planlægge et spændende event om, hvordan din økonomi kan blive klimavenlig! Vi inviterer på en eftermiddag med forskellige inspirationsoplæg, hvor du kan høre mere om at optimere din økonomi, skrue ned for forbruget, investere og placere dine penge bæredygtigt 💸🙌🏼♻️”

Det lyder mega spændende og jeg føler altid, at jeg kan blive klogere på min økonomi og mine penge. Så jeg håber sådan, at det ligger på en dato, hvor jeg godt kan komme 🙈 Ellers bliver jeg virkelig ærgerlig…

Derudover er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Res-Res har nogle lækre events i ærmet. Det plejer de at have. Så mon ikke de også har i år? 😉 Det må jeg lige høre dem om en dag!

Derudover kommer der modeugen til sommer. Og jeg må altså indrømme, at sommermoden er mere inspirerende for mig. Jeg har virkelig svært ved at sammensætte outfits om vinteren pga alle lagene. Jeg er blevet bedre, men det er stadig svært… Så… Derfor glæder jeg mig til modeugen til sommer. Det er bare lidt federe.

En ting jeg er lidt ærgelig over, det er at der ikke bliver afholdt flere træningsevents i mit lokale fitnesscenter. Det savner jeg virkelig fra da jeg trænede i centrene i Aarhus. De var virkelig gode til at lave sjove events med hygge, træning, latter og snacks. Så dem så jeg gerne nogle af, men tror virkelig ikke det bliver til mange…. Desværre.

Hvad der ellers lige er af events i 2019, det ved jeg endnu ikke. Det er jo også kun februar. Men indtil videre er der masser af dejligt at se frem til. Og det kunne da være mega hyggeligt at møde nogle af jer der. Så giv lige lyd, hvis I kommer til nogle af de forskellige events, eller har tips til nogle flere som jeg ikke kender til.

Det kan være jeg skal lave et indlæg igen om nogle måneder med nye events og ting jeg glæder mig til? Hvad ville I sige til det? Lad mig endelig høre!

Det var alt jeg havde for nu. Jeg håber sådan, at I får en fantastisk weekend med masser af smil og kærlighed 💕 I høre fra mig snarest.

Mange knus Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.