Sri Lanka & Maldiverne // Dag 3: Sigiriya

Hej med jer derude,

I dag kommer andet indlæg om min tur til Sri Lanka og Maldiverne og som overskriften siger, så skal det her indlæg handle om dag 3, dagen hvor vi tog til byen Sigiriya.

Dagen startede med morgenmad på hotellet i colombo og dernæst var vi pakket og klar til næste stop Sigiriya. Men for at komme til SIgiriya skulle vi lige dræbe en fem timers køretur. Men med lidt snacks og godt selskab, så var det slet intet problem. Det eneste vi blev tossede af på den tur, det var lyden af Boney M.’s album, der spillede om og om igen… Mary’s Boy Child og 30 graders varme hænger ikke rigtig sammen. På vejen lavede vi et stop for at spise frokost med udsigt over en meget grøn sø. Men omgivelserne var så fine og så så vi en varan i vandet. VEd første øjekast lignede det dog en kæp…

img_3019img_3033 img_3032 img_3031 img_3030 img_3028 img_3022 img_3020

Dernæst fortsatte vi turen videre mod Sigiriya og her så vi en masse små byer og en milliard palmetræer. Ligesom vi har skove herhjemme med helt standard træer. Så har de KÆMPE mængder land/skove med palmetræer. Helt fantastisk. Jeg tror palmetræer har en glædeseffekt på mig for hver gang jeg ser dem strømmer glæden rundt i mig. Weird. I. Know. På vejen derhen fik vi en masse information om de skove vi så. Bl.a. at briterne har plantet træer og på dem måde skabt skove for at vedligeholde deres natur og passe på miljøet. Herudover fortalte han en del om Englands besættelse af Sri Lanka og lidt om deres historiske baggrund.

img_3039 img_3056 img_3055 img_3051 img_3045 img_3040

Vores første aktivitet i Sigiriya efter vores lange køretur var en udflugt til Sigiriya Rock. Den her store klippesten, der bare står flot og prægtig ude i ingenting. Jeg tror det her er en af mine yndlings ting fra hele turen. Det var såden en fed oplevelse at stå på toppen og bare kunne kigge 360 grader rundt og se det flotteste stykke natur over det hele. Seriøst. Jeg. Er. En. Sucker. For. Flot. Natur. Jeg kan slet ikke forklare, hvilke følelser, der går igennem min krop, når jeg befinder steder som disse… Jeg føler mig så lille og bliver så fascineret af den verden vi lever i. Men nok om det, det er næsten til et helt indlæg for sig selv.

img_3061img_3066img_3092 img_3105 img_3096img_3080img_3133

Hvis nogle af jer overvejer at tage til Sri Lanka eller skal dertil, så er det her et must-see. På trods af mange millioner trappetrin og den lange gåtur til toppen. Så SKAL du/I gøre det! You will not regret it! Jeg har så mange billeder derfra fordi stenen, omgivelserne og turen derop rummede så mange informationer og nye indtryk, så man næsten ikke kunne følge med med egne øjne. Se selv med videre her, hvor der er billeder af indgangen til det sidste stykke med trapper, billeder af vægmalerier tilbage fra gammel gammel tid, udsigterne undervejs, de vilde aber og udsigten fra toppen.

img_3085img_3110 img_3119 img_3114 img_3113img_3131img_3146img_3148img_3138

Jeg håber I synes godt om indlægget og at I fortsat vil læse med! Jeg læder mig i hvert fald til at dele resten af rejsen med jer!

Mange kys

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.