TANKEMYLDER #1

Livet er en underlig substans.

Jeg kan ikke finde ud af det.

Tror jeg.

Eller kan jeg?

Jeg har “det jeg skal have”.

Job, skole, kæreste, bolig.

Sikkerhed.

Tryghed.

Jeg er konstant i tvivl.

Eller…

Det er jeg jo ikke.

Men jeg kan ikke fortælle folk min drøm.

Min passion.

For den er ikke realistisik.

Lige nu.

Men jeg vil gøre alt for, at det kunne ske.

Give det alt den tid det har brug for.

Og samtidig supplere med andre ting.

Så jeg ikke bliver flad.

Bliver pengeløs.

Jeg vil ikke starte uddannelse.

I hvert fald ikke på den traditionelle måde.

Jeg dur ikke til det.

I hvert fald ikke lige nu.

Jeg vil være mig.

Jeg vil lave lige det jeg har lyst til.

Jeg vil leve mit liv.

Opfylde mine forventninger.

Ikke andres.

Kun mine.

Jeg er træt af at tænke på,

“Hvad mon mine forældre vil tænke?”

“hvad vil mine venner tænke?”

“Hvad vil min kæreste tænke?”

“Hvad vil min kærestes forældre tænke?”

Ja, de har også en vigtig betydning for mig.

Vil de synes jeg er ufornuftig?

Doven?

Urealistisk?

Useriøs?

Uambitiøs?

Underlig?

Det er svært.

Synes jeg.

Jeg…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.