TILBAGE PÅ SPORET // BÆREDYGTIGT TRÆNINGSTØJ

Hej venner,

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, så er jeg endelig kommet tilbage efter uger med ferie, fødselsdage og flytning. Og pyha, hvor er det dejligt med en lille tænkepause! Jeg flyttede hjem for snart to uger siden og jeg har endnu ikke fået lavet mit værelse, fordi vi bare har haft så travlt… Mega nederen. Men det skal fikses i denne uge! YES PLEASE.

Nu her til frokost sad jeg og snakkede med mine søskende om, hvad de godt kunne tænke sig, at jeg skrev om herinde på bloggen. Og her foreslog Cecilie, at jeg skrev et indlæg om bæredygtigt træningstøj. For det ved hun nemlig ikke noget om og hvor hun kan få fingrene i det. Og jeg skal da være helt enig med hende. Jeg ved faktisk MEGET lidt om området og efter en del research i dag, så kan jeg kun informere om, at det ikke er særligt nemt at finde. I hvert fald i Europa/Danmark. Mange af siderne jeg fandt var amerikanske og sendte ikke internationale ordre…. Så det er jo fedt. Men jeg har lidt fif til, hvor I kan finde nogle mere bæredygtige alternativer.

Conscious Tights fra H&M 249 kr

Conscious Sportsbh Medium Support 199 kr

Conscious Træningstop 79 kr

H&M Conscious – H&M’s bæredygtig koncept har også bredt sig til deres træningstøj. Så der kan man med bedre samvittighed (og med et mindre budget) handle sportstøj. Det gør jeg også selv, da meget af det bæredygtige træningstøj, der laves derude primært er til yogafolket… Og der er jeg ikke helt.

H&M er no. 1 fast fashion producent og normalt bakker jeg ikke op om noget derfra. Men med deres conscious kollektion kan jeg lige se igennem med virksomheden. Jeg vælger at se bort fra den sociale bæredygtighed og fokuserer på, at de trods alt har tænkt over materialevalget, der i deres sportstøj primært består af genanvendt polyester. Så derfor har jeg inddraget dem i dette indlæg. Så næste gang du er i H&M efter sportstøj, så kig efter de grønne conscious prismærker! Så kan I nemmere sortere det “dårlige” tøj fra og spare lidt tid ?

Run & Relax Yoga Cami Raspberry 530 kr

Run & Relax Yoga Cami Soft Rose 530 kr

Run & Relax Yoga Paintsuit Black 800 kr

Er seriøst helt forelsket i den der heldragt!! Den kan kun være MEGA lækker. Drømmer om, at jeg har den på til en bodyflow time. Jeg kan lige forestille mig det og så lige med en blød hoodie udover til før og efter træning ?

Manduka Breeze Open Back Tank Citrus 399 kr

Manduka PROlite Yogamåtte Truth Blue 489 kr

Den her måtte er for vild!! Er helt forgabt i den blå farve.

Manduka High Line Feather Grey 749 kr

Mærker som Manduka og Run & Relax, der hver især arbejder med bæredygtighed gennem deres materialevalg, de forhandles begge hos Goyogi.dk (og i deres fysiske butikker i København og Aarhus)

Manduka arbejder decideret med at lave miljøvenlig produktion af deres tøj og tilbehør. Og Run & Relax laver træningstøj i naturligt bambusmateriale. Det skulle også virke antibakterielt!?

Det var alt jeg havde for nu. Jeg håber I kunne lide indlægget og så håber jeg på, at der snart kommer nogle europæiske/danske/scandinaviske brands på banen med noget fedt og bæredygtigt sportstøj, så det ikke er så begrænset.

I må gerne tippe mig, hvis I kender nogle nye virksomheder eller har hørt rygter om, at de eksisterende træningstøjsproducenter skruer op for bæredygtigheden ?

 

I må have en lækker mandag aften,

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.