Tømmermænd i Thailand!

Hej med jer derude,

Som I måske kan regne ud fra overskriften, så handler det her indlæg om tirsdag aftens “eventyr”. Vi tog til Patong Beach for at spise dinner og så ville vi hygge med en lille drink bagefter. Men i stedet gik vi på en bar, der ligger på Patong Beachs største festgade, Bangla Road. Den ene drink førte til den anden og da vi faldt i snak med både amerikanere, australiere og jeg ved ikke hvad, så blev vi hængende og endte med at have den sjoveste aften! Selv om det lyder uansvarligt, så gik mig og Johanna hver til sit, da klokken blev ca 23.30. Jeg var helt død, ville hjem og sove, og komme hjem med mit kamera i god behold. Så jeg tog hjem og Hanna tog videre. Vi endte med at være på to barer og det var så fucking fedt. Bylivet er noget helt særligt i Thailand, fordi der er så mange mennesker over det hele og især turister. Derfor er det så nemt at møde nye mennesker og stifte bekendtskaber. Man må dog gerne være lidt vågen alligevel, for det er ikke alle, der bare vil “snakke”. Men altså, dem er der også mange af hjemme i bylivet i Danmark. Vi havde ingen problemer, tværtimod. Vi havde det hylende morsomt, fik lidt for meget indenbords (mange gode slushice shots), snakkede utroligt meget engelsk med alle og en hver. Så sjovt! Heldigvis for mig, nåede mine tømmermænd aldrig rigtig at komme, da jeg nåede at blive ædru før jeg sov. Hanna derimod brugte det meste af dagen efter i sengen på vores værelse. Så der måtte jeg altså solbade alene…

Jeg har overraskende nok fået taget en del billeder, så dem kan I få lidt af her. Den første bar vi tog på hedder Crazy Horse Circus. Grunden til, at vi gik herind, var fordi, at baren oplyser hele gaden med sine neonlys palmetræer i alverdens farver. Barpriserne er ikke helt “billige” (røv billige i danske kroner, men dyrere end andre barer), men det ligger også utroligt centralt og turistet, så det er klart, de tager ekstra for drikkevarerne. Derudover er stedet fyldt med thaipiger der danser på poles. Dem kunne vi ikke undgå, men det tog vi os ikke af.

IMG_1707IMG_1714 IMG_1706IMG_1708IMG_1713IMG_1740

 

Den anden bar vi tog på hedder Tiger Disco. En bar, der heller ikke er til at undgå fra gaden af, da den er udsmykket med tre kæmpe store falske tigere på anden sal og boomer med lilla/pink neonlys indenfor. Her gik vi ind og fik plads ved et bord og vi fik den sjoveste serveringsdame. Hold nu kæft vi morede os med hende. Hun var mega frisk og lavede så meget gas med os, at vi var helt færdige af grin. Det kan I både se billeder af her i indlægget og på min insta!

IMG_1702 IMG_1700 IMG_1705IMG_1727IMG_1745

Jeg håber I kunne lide indlægget og jeg håber ikke, at I synes der går for lang tid mellem hver opdatering. Vi nyder dage hernede (for det er trods alt også ferie) og den ene dag tager langsomt den anden, og før jeg ved har det så har jeg ikke blogget i fire dage… Det er skam ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om. Tværtimod! Jeg vil bare gerne have, at alting bliver 200% som jeg vil have det. Så derfor tager billedredigering, sortering, skrivning og research lige pludselig dobbelt så lang tid. Men jeg synes det er det værd! Derudover er internettet virkelig ringe… Så meget af det jeg har herfra, kommer først op, når vi er kommet hjem. Nettet kan slet ikke følge med. Men til gengæld bruger jeg så tiden på at redigere alle de mange billeder jeg har taget, så de både er klar til bloggen, men også til at blive vist frem derhjemme.

Jeg vil fortsætte redigeringen og så smutter vi til Kata Beach om en lille times tid for at spise.

God weekend til jer og så ses vi snart igen!

Cams

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.