Top 10 Film på Netflix (2016)

Hej med jer derude,

I dag bliver en seriøs snak om Netflix og de mange film og serier jeg efterhånden har set derpå. Jeg har binge watched en masse serier (og film) på Netflix inden for de sidste 7/8 måneder. Så jeg ved hvad jeg kan lide. Det inspirerede mig dog også til at lave en top 10 over mine yndlingsfilm på Netflix. Listen kommer her, så lean back and enjoy.


Interstellar
interstellar

Interstellar er en film fra 2014 med den velkendte skuespiller Matthew McConaughey. Jeg ville kategorisere filmen som en  spændingsfyldt og meget følelsesladet Sci-fi. Det er en længere film, men klart tiden værd. Hele filmen handler om liv og død. Hvordan vi får menneskeheden på jorden til at bestå selvom vi skal forlade Jorden og det hele hviler på fire astronauters skuldre. Men tiden er imod dem og jo flere år de tilbringer i rummet, i andre galakser og på andre planeter, desto mange flere år går der på jorden. Det hele ender ud i den skøreste slutning, men det må I se for at forstå. Men anbefalelsesværdig, det er den!

 

 

drengen-i-den-stribede-pyjamas

Drengen i Den Stribede Pyjamas

Jeg så filmen for første gang helt tilbage i folkeskolen. Hvor jeg blev så rørt over denne historiebaserede film, der er spækket med moraler. Der er både spænding, drama og følelse. Men i en balance, så filmen bare rammer lige i hjertet. Hvis I ikke kender den eller har hørt om den, så er det en film om Anden Verdenskrigs koncentrationslejre og forholdet mellem to drenge fra hver sin side af krigen. Den ene en lille jødisk indespærret dreng og en tysk dreng, der er søn af lederen på netop den koncentrationslejr. Utroligt rørende film, så husk lommetørklæderne!

 

 

The Internthe-intern-movie-poster

Det er faktisk en nyere film på Netflix (i hvert fald mens jeg skriver dette indlæg, 5/9) med Anne Hathaway og Robert De Niro i hovedrollerne. Det handler om en travl businesswoman, der uden hun er klar over det, har sagt ja til et senior intern program. Derfor får hun sig en ældre mand (Robert De Niro) som personlig assistent. Hele filmen kredser om de to personer og deres forholds udvikling, samtidig med at man får et indblik i hvordan de to lever deres liv udenfor arbejdet. Det er en rigtig sød film og jeg blev virkelig positivt overrasket over den. Den var slet ikke hvad jeg havde regnet med. Så den faktisk en gang til i dag.

 

Marley & Memarley-me

Er en “gammel” film. Eller den er fra 2008. Med Jennifer Aniston og Owen Wilson i hovedrollerne. De danner par og hele filmen starter fra da de er blevet gift. Herfra ser man hvordan de to og deres liv udfolder sig i løbet af årene. Med karriere, hus, hund og børn. Den er et klart eksempel på de ting, man selv kan gå og rode med i hverdagen, hvordan man skal få alting til til at falde perfekt sammen. Men den viser også, hvordan vores valg i livet påvirker og danner os og vores fremtid. Den er igen en meget rørende (men også sjov) film og jeg endte med at tude, da jeg nåede slutningen. Den er helt klart værd at se!

 

 

Bollevennerbollevenner

For at bevæge os helt over til de sjove film, så så jeg Bollevenner for første gang her for en månedstid siden… I know, hvad fanden sker der, den film har eksisteret i 100 år. Men jeg har bare aldrig tænkt over at se den. Men nu var den der på Netflix, så jeg gav den en chance og jeg må sige, at jeg var underholdt. Jeg kunne godt lide at filmen stadig handlede om en kærligheds historie, men ikke på den klassiske måde. Her tager de historien i en atypisk rækkefølge og så alligevel ikke for det er noget man kender fra eget liv. Nødvendigvis ikke en selv, men nogle man kender. Alle forhold starter jo ikke på den perfekte fortællelige måde. Nogle starter sådan lidt omvendt. Ligesom i denne film og jeg tror ligeså meget, at det er det der fanger min interesse. Men klart en favorit på Netflix nu!

 

Sviger-Monstersviger-monster

Sviger-Monster though. Det er en klassiker. Jeg så den her film med min mor helt tilbage da jeg var lille. Det er en af hendes yndlings og nu også min. Det er en gammel film, men den er forholdsvis ny på Netflix. Så jeg sprang af glæde, da jeg så den under ‘Tilføjet for Nyligt’. Yes, yes, YES! Det er bare den mest komiske film med Jennifer Lopez i hovedrollen som den sødeste unge dame, der bliver fuldstændigt tyranniseret af sin svigermor (der spilles af fantastisk Jane Fonda) Det er virkelig en film, der får en til at grine, da slåskampene mellem de to damer bliver så absurd, at det halve kunne være nok. Så se den, hvis du er in a bad mood. Den skal nok lette på humøret.

 

would-you-ratherWould You Rather

Hører til en HELT anden kategori til gengæld. For det er nemlig en gyser. Det overrasker mig faktisk, at der har sneget sig en gyser med på den her liste, for jeg hader virkelig at se gyserfilm. Jeg ser kun gyserfilm med Nicolai og det her er en af dem der imponerede os. For hold da op, der er mange lorte gyserfilm… Elendige plots, men Would You Rather har et intenst, skræmmende, men yderst spændende plot, der danner de perfekte rammer for den perfekte gyser. I hvert fald i Nicolais og mine øjne (især) De er en masse mennesker der samles i et lokale. De har alle fået af vide, at de kan vinde penge til at kurere/behandle den sygdom de enten selv eller nogle de holder af er ramt af. Der er alle slags mennesker inde i det lokale og for at vinde skal man klare sig helt til spillets ende. Spillet bygger på sætningen “would you rather” og så kan det være at de skal stikke en kniv i maven på dem selv eller vælge den anden mulighed og stikke personen ved siden af dem i låret. Det er sådan noget vi er ude i og udfordringerne bliver vildere og vildere efterhånden som spillerne falder fra. Så hvis I er friske på at se en god gyser med mening og ikke bare en masse blod og mordere, så er Would You Rather et glimrende bud.

 

white-chicks

 

White Chicks

Vi hopper tilbage til de sjove film igen, for White Chicks er en klassisk komedie, med de to sorte agenter, der går undercover som to white chicks. Det er sådan en sjov film med masser af plads til at grine. Der er garanti for et grin, for de to betjenters liv som piger er lidt af en udfordring. For småt tøj i prøverummene, besøg på pigetoilettet, bh’er og dates med fyre. Men de sætter deres eget præg på det og det er undeholdning på højeste plan. Hvis I mangler et godt grin, så give it a try!

 

 

XOXOxoxo

XOXO kom på Netflix i begyndelsen af september og opdagede den fordi jeg følger Sarah Hyland (der er med i filmen) på Instagram. Så jeg gik med det samme ind på Netflix og så den. Det er ikke en mega spændende film, hvor der sker en helt masse. Men den er ungdommelig! Den handler om en rave lignende festival med dj’s og en masse unge mennesker med neonfarvet bodypaint og tøj. Derudover handler den om det klassiske budskab “følg dine drømme”, da hovedpersonen er en upcoming dj, der har fået en masse views på Youtube. Det er en rigtig sød film synes jeg selv og den kræver ikke så megen koncentration og tænkning. Så det er en man nemt kan smide på.

 

cast-away

Cast Away

I modsætning til XOXO kan man ikke bare have denne film kørende i baggrunden. Cast Away er en virkelig intens, spændende og lang film, der kræver at man følger med. Jeg så den sammen med Nicolai over to/tre aftener fordi jeg faldt i søvn og vi derfor måtte spole tilbage i filmen… Men det er den fantastiske skuespiller Tom Hanks, der er filmens hovedperson. Han arbejder som bud for FedEx (flytransporten) og på en af hans ruter sker det tragiske, at flyet styrter ned. Hans kollegaer på flyet overlever ikke, men det gør han selv. Dog strander han på en øde ø… Men det er det hele filmen handler om. Den handler om hans liv på den ødede ø. Jeg vil ikke sige noget om hvordan filmen udvikler sig. Det skal man selv se. Men den er SÅ GOD! Så se den næste gang du ikke ved hvad du skal se.

Håber, at I kunne bruge min top 10 til noget. Hvis der er nogle af dem I ikke har set, så kan I jo bruges jeres aften i dag på at se den. Er der nogle af filmene I har set? Og hvad synes I om dem?

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.