UGEN DER GIK #1 // VI STARTER FORFRA, ÅRETS FØRSTE UGE & SPÆNDENDE NYHEDER!

Hej venner,

Jeg har stadig tænkt mig at fortsætte med ugen der gik, men formatet bliver et andet. Det bliver mere en slags billedcruise, lidt ligesom Trine fra Trinesblend gør det. Det var det format jeg drømte om til at starte med, men tror jeg tabte mig selv lidt i det. Så i stedet for dybdegående beskrivelser af hver dag, bliver det et sammendrag af ugen med highlights, billeder og den slags. Så jeg håber I kan lide ændringen ellers må I lade mig vide de 😉

Så lad os da bare gribe fat I årets ALLER første uge. Den var faktisk ret heftig.

Den startede jo med nytårsaften om mandagen, der for mit vedkommende var super chill og mega afslappet. Jeg havde inviteret Nicolai med hjem til mine forældre, hvor alle mine søskende var + min farmor. Det var lige hvad vi havde brug for. Og som med alle andre 1. januar, så lå vi i sengen hele dagen. Spiste lidt mad, så Netflix og lavede sudoku 😅 Juleferiens helt store bedrift….

Men på trods af ugens første meget stille og rolige dage, så skal jeg da lige love for, at onsdag d. 2. januar nok blev (og fortsat vil være) årets vildeste dag. Der kom en drøn vigtig mail ind omkring et kommende samarbejde, drømmejob, det var SÅ FUCKING VILDT!! Og jeg glæder mig til, at jeg kan sige mere! Jeg gav straks telefonen videre til Nicolai, så han kunne læse mailen, for jeg var lamslået og jeg kan tydeligt huske hans første kommentar “Cams, du er jo blevet headhuntet”. Jeg kunne slet ikke være i mig selv. Det kan jeg stadigvæk ikke, men jeg glæder mig!

Men alt skulle ikke være optur den dag, jeg fik desværre afslag på en studiebolig. Den var gået til anden side. Og så måtte jeg også sige farvel til Nicolai, der skulle hjem til Aarhus 💕 Men sikke nogle dejlige dage vi har haft sammen hen over julen. SÅ SKØNT! Og så havde vi da forresten også årsdag den uge. 3. januar. Vi har ikke fejret det endnu, fordi der hvert år siden vi blev kæreste har været en eksamensperiode oveni = Nicolai har aldrig været hjemme….

Resten af årets første uge gik med eksamensforberedelse og at arbejde med InDesign. et af Adobes programmer.

Så altså, en temmelig vild første uge. Uge 1 i 2019 vil jeg aldrig glemme!!

vores nytårsbord (ikke særlig bæredygtig, men meget flot)

Årsdag med min store kærlighed

En smuk morgen/formiddags gåtur med mine forældre på en søndag

den første bog jeg er gået i gang med i år. jeg har planer om at læse en tekst om dagen. på den måde er jeg færdig med bogen om et år. bogen har nemlig en tekst til hver dag/dato i året. smart. 

og så har jeg ENDELIG kunne tage hul på min nye Atelier Aarhus kalender. YES!

 

Det var alt for denne gang. Lad mig vide hvad I synes om denne nye måde at skrive om ugen der gik på ✨

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.