UGEN DER GIK #10

Hej venner,

Her kommer nummer to af de forsinkede ugen der gik indlæg. Jeg håber ikke det er alt for forvirrende. Jeg tænker umiddelbart at det er okay, nu hvor der jo både er ugetal samt dage og dato på 😉

Men vi hopper tilbage til uge 13. Påskeugen. Den korte uge. Den gode uge <3

Mandag d. 26.03.18

Her var vi alle ret smadret oven på weekendens planer. Så det blev til en god omgang afslapning. OG jeg fik taget et grundigt kig på optagelsesprøven og besvaret lidt hist og her og udtænkt min overordnede idé. Samme dag smuttede jeg også til release på CX WORX (et af mine yndlingshold i fitness) og totalt tilfældigt, så var min rigtig gode veninde Julie også til CX efter 2,5 måneders rundrejse i New Zealand og Sydøst Asien! Det var så dejligt at se hende igen. OG jeg mødte også en lille håndfuld andre mennesker jeg kender og jeg blev simpelthen bare så glad <3 Jeg elsker bare at støde ind i mennesker jeg kender (og har savnet) Det fylder mig med glæde og det skal jeg da være ærlig at indrømme, at jeg altså ikke oplever det så tit i Aarhus… 🙁 Men efter en god omgang træning tog jeg ud til Nicolais forældre, hvor vi fik god mad og spillet en omgang Ticket to Ride (yndlings brætspillet pt) inden vi smuttede i seng.

Tirsdag d. 27.03.18

Sov Nicolai og jeg RIGTIG længe. Men det var fandme tiltrængt (undskyld sproget) og resten af dagen puttede vi egentlig bare videre på sofaen og kiggede lidt på de opgaver vi hver især havde for. Jeg fik researchet lidt til en af opgaverne og fandt et mega konge dokument som jeg egengligt gerne vil læse helt igennem. Da klokken blev ca 16 tog jeg tilbage til fitnessdk for at komme til release af den nye bodyflow. Bodyflow nr 80. Mit første indtryk af den nye koreografi var ikke vanvittigt godt. Det er okay, men jeg synes nr 79 var bedre. Den nye har mange pludselige skift og ikke lige så mange fede “poses” og flows. Men til gengæld så har den nye koreografi et mega fedt styrke track både til mave og ryg og en godt udtrækningstrack med øvelser til at åbne hoften! Så det er lækkert nok. Programmet skal nok vokse på mig 😉

Onsdag d. 28.03.18

Stod jeg op og tog til bodyflow. Igen. Men det er så dejligt. Og især til at starte dagen på. Det er så opfriskende samt en behagelig måde at vække kroppen på. Onsdag var dagen, hvor jeg fløj rundt i butikkerne. Jeg havde en masse ærinder jeg skulle have fikset og jeg fik dem fikset. YES! Jeg elsker den slags dage. Det er seriøst så befriende, at få ordnet de ting man har negligeret det sidste stykke tid. Jeg var bl.a. et smut i Matas, hvor de virkelig har fået skruet op for de økologiske/”grønne” produkter. Jeg gik helt bananas, for det er så skønt at se, at det bedre valg bliver mere og mere tilgængeligt i de “almindelige” butikker.

Jeg tog også et smut forbi den Helsam, der er åbnet i Helsingør. Den åbnede lige der hvor jeg flyttede til Aarhus, så jeg nåede aldrig rigtig at bruge butikken. Men det gjorde jeg nu og jeg fik en lille snak med ejeren, der var super sød. Så jeg håber for alt i verden, at den får lov til blive liggende!

Om aftenen fik jeg besvaret alle de skriftlige opgaver der var i optagelsesprøven (3 ud af 5). Det var den fedeste følelse og jeg kunne derfor tage den lidt mere med ro. Men det betød ikke, at jeg ikke bekymrede mig (og stadig bekymrer mig om) udfaldet af opgaven. Kommer jeg mon ind eller ej? Derfor fandt jeg en del hjælp i netop dette stykke tekst!

Torsdag d. 29.03.18

Det her var seriøst DEN SKØRESTE DAG EVER(!) Morgenen startede helt stille og roligt. Kathrine og Cecilie er på arbejde. Karo og jeg sidder i stuen og min mor og far er i gang ude i køkkenet. MEN. Lige pludselig kan vi høre et skrig ude fra gårdhaven og Karoline og jeg springer op af sofaen og ud i køkkenet, hvor min mor står med den grimmeste finger jeg har set til dato!!! Den var fuldstændig gennemhullet af kattebid og smurt ind i blod. Panikken er over os, da vi opdager at vores kat Felix ligger spændt fast indenunder vores havedør ud til vejen. Her har en LORTE gravhund bidt fast i hans pote og den giver ikke slip. Vi kunne intet gøre andet end at kigge på og håbe, at den skod køter gav slip. Jeg hader hunde. Da jeg og Karoline havde fået overblik over denne underlige situation, hjalp hun min mor med at få skyllet fingeren ren, og jeg ringede 1813. Alt i mens min far stod ude i gården og skældte ud på hunden og holdte øje med Felix. Totalt skræmmende situation og vi var alle MEGET rystede under og efter hele seancen.

Hunden gav slip, hundeejeren var skambidt i begge hænder, min mor var kommet til skade og Felix løb væk og gemte sig. Hold nu op et hurlumhaj…. Da tingene var faldet lidt til ro kom Felix frem og kønt så hans ben altså ikke ud. Hunden have tygget lige igennem, så der var hul på begge sider af Felix’ ben og hans pote var hævet til tredobbelt størrelse. Stakkels mis. Det var sgu synd for ham. Han havde ikke en chance 🙁 Jeg tog med min mor op på sundhedshuset, hvor hun fik renset din finger, lagt bandage/plaster på, fik penicillin på recept og antibiotika i drop. Det var en heftig omgang, og jeg blev sågar så dårlig af, at min mor havde det dårligt, at jeg måtte en og ligge i den anden seng og få et glas saftevand for at få blodsukkeret op igen. HAHA, vi var en værre joke. Et kønt par. Men vigtigst af alt min mor (og jeg) kom godt derfra <3

Resten af dagen lavede vi ikke en pind. Vi allesammen i chok over dagens hændelser og den havde ligesom smidt os lidt af sporet.

Fredag d. 30.03.18

Jeg kan ikke rigtig huske hvad jeg lavede i løbet af formiddagen denne dag. Jeg handlede ind for mine forældre og hjalp til med maden, men det er også det eneste jeg husker. Og vi fik altså først gæster kl. 15…. Så kan ikke lige regne det ude :/

Men Nicolai kom forbi også denne dag og vi fik hjemmebagte boller med smør, lækker lækker aftensmad og rabarber trifli til dessert. YUMMY <3 Da det blev senere på aftenen kørte jeg min farmor hjem og da jeg kom tilbage tog Nicolai, Cecilie, Karoline, min mor og jeg et spil Ticket To Ride! Igen fucking konge spil!

Lørdag d. 31.03.18

Lørdag stod igen i madlavningens tegn. Og der skulle handles ind. Og jeg skulle gøre mig klar og sådan var dagen magen til fredag. Men i dag fik vi dog lidt flere gæster. Karoline holdte nemlig fødselsdag for familien. Så vi var alle samlet til hjemmelavede boller med smør, lidt cookies og til aftensmad pulled pork burger m. coleslaw og/eller flæskestegsandwich m. rødkål. Ja tak. Mine forældre har styr på sagerne og hold op hvor var vi mætte.. Pyha… Jeg så det nyeste afsnit af “de Perfekte Piger” på DR TV, det var endnu en gang rigtig godt, og jeg kan ikke vente med at skrive et indlæg om det. For det rammer mig så dybt og jeg har kun lyst til at give de fire piger et kæmpe kram og fortælle dem, at de er gode nok <3

HAVDE HELT GLEMT! At min toilettaske var faldet på gulvet tidligere på dagen, men det var først om aftenen, at jeg opdagede denne tragedie………. Jeg ved stadigvæk ikke, hvad jeg skal sige.

Men en lidt bedre ting der skete den dag var, at Mads Steffensen bare havde det fedeste monopol i dagens afsnit af Mads & Monopolet. Det var nemlig Anders Morgenthaler (en dejlig mand og klima forkæmper), Lina Rafn (en skøn handlekraftig kvinde) og Uffe Buchard (fantastisk modemand og så elsker jeg ham for nedenstående citat)

Søndag d. 01.04.18

Dagen som man enten elsker eller hader. Personligt er jeg ikke særlig vild med aprilsnar. Man kan ikke stole på en skid af det man læser eller høre. Intet.

Men jeg gjorde mig klar, pakkede min kuffert for det var sidste ferie dag og så tog vi allesammen til påskefrokost hos min dejlige moster Pia <3 Jeg har altså nogle dejlige damer i mit liv. Dem er jeg meget taknemmelig for <3 Der var god mad, gode quizzer og så havde min kusine Nadia og hendes kæreste Mads taget der lille nyfødte bebs med. Lille baby O. Hold op han var cute! Et lille væsen og den dejligste smukke kærlighedsbaby. Jeg elsker altså min familie så højt. Jeg kan ikke få armene ned over det. Da klokken blev halv seks forlod jeg selvskabet fordi jeg skulle med toget til København H og videre med bussen til Aarhus. Jeg mødtes med Nicolai ved bussen og vi havde en hyggelig tur hjem mig og ham <3

Jeg elsker ham så uendeligt meget og jeg kunne ikke forestille mig at have taget lige netop den tur alene. Han betyder SÅ meget for mig. Han er min klippe <3 Vi landede i Aarhus klokken 22, hapsede lidt mad og hoppede i seng. Slut for påskeferie. Og slut for denne uge.

Dejlig onsdag til jer derude! Det er snart weekend, alt er godt 🙂

Knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.