UGEN DER GIK #2 // PAKKER IND AD DØREN, ET VIGTIGT TELEFONOPKALD & EKSAMEN EN MASSE

Hej venner,

Hvad synes I om det nye ‘Ugen der gik’ format?? Jeg har fået det godkendt af min søster, så jeg tænker, at det bliver det jeg fortsætter med! Yay for forbedringer og nye initiativer 🎉 Men lad os da bare komme i gang med uge 2, altså fra d. 7/1 – 13/1.

Ugen var god. Sådan rigtig god. Vi havde sidste undervisningsdag om mandagen. Så derfra gik jeg bare hjem og knoklede løs med min portfolio. Jeg nåede faktisk at være færdig med den inden ugens udgang. VILDT fedt 💪🏽

Jeg fik bingewatched så meget på Netflix!!! wow! Jeg så både Marie Kondo serien og den serie der hedder “YOU”. Og som I så nok kan regne ud, så gik jeg (ligesom så mange andre verden over) oprydningsAMOK! Men det føles rigtig godt.

Det blev også en uge, hvor jeg hentede og sendte vildt mange pakker 😅 jeg havde nogen julegaver jeg skulle sende retur og så fik jeg de nybestilte/byttede julegaver hjem. Så der kom både lækkert undertøj fra Underprotection og en lækker hoodie fra Sawy Copenhagen.

Tirsdag, onsdag og torsdag var jeg til bodyflow. Det var fandme lækkert. Den nye release er vildt god, synes jeg. Og jeg blev da lidt sentimental over, at jeg kunne have undervist den, hvis jeg var fortsat med min instruktøruddannelse… Men skidt med det. Det var dejlig afstressende træning og jeg havde nogle dejlige lange minutter oppe i saunaen efterfølgende!

Torsdag d. 10. havde jeg en super spændende samtale over telefonen angående et stort og spændende samarbejde/job og jeg glæder mig SÅ meget til, at jeg kan fortælle mere om det! 🙈

Jeg filmede også en blog i den uge, den kan I se lige nedenunder. Og resten af uge er ikke rigtig værd at skrive om, for hele weekenden havde jeg det bare rigtig dårligt og måtte aflyse alle mine aftaler. Jeg havde så voldsomme menstruationssmerter og så havde jeg det bare rigtig underligt. Følte mig SÅ meget ved siden af mig selv. Så jeg måtte da også lige tage en snak med mine forældre om søndagen, for at få luftet ud. Det var ikke noget specifikt. Derfor var det også ekstra underligt. Det der med ikke at kunne sætte finger på, hvad der er galt… Men det løste sig. Gudskelov.

se hvordan min fredag var i videoen ovenover!

den seje kvinde, forfatter og modemenneske Clare Press, likede tre af mine billeder på Instagram. kunne slet ikke være i mig selv. hun er så fucking sej og et kæmpe forbillede. og så er hun sustainability editor-at-large for VOGUE Australia. ret sejt hvis I spørger mig. Hvis I har lyst kan I finde hendes insta profil HER og læse lidt om hendes funktion HER

min nye hoodie fra Sawy Copenhagen. de kører med 30% på deres webshop lige nu. tjek det ud HER

outfitbilleder blev det også til 💕 den her blå væg er virkelig gået hen og blevet min yndlings.

årets første færdiglæste “bog”. det er mere et hæfte, men for mig tæller det også. det var virkelig lærerig læsning og Clare Press jeg nævnte før, har skrevet en af teksterne deri.

 

Det var alt for uge 2. Jeg håber at I nød at læse med 💕 God torsdag til jer derude!

Jeg vil give mig til at pakke. Jeg smutter nemlig til Aarhus i dag og jeg glæder mig som et lille barn.

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.