UGEN DER GIK #31 // STUDIESTART, SPECIALEFORSVAR & SCARLET PLEASURE

Hej venner,

Jeg er totalt bagud på “ugen der gik”, så jeg vil gøre mit bedste for at få dem indhentet, inden det bliver så gammelt, at jeg ikke selv kan huske hvad jeg lavede…

Men et gennemgående tema for uge #31 (kalender uge 34) var bogstavet ‘S’. Alle highlights fra ugen starter allesammen med s. Så lad os bare gå til det og høre lidt om alle de ‘s’er.

Mandag d. 20.08.18
Mandag stadig MEGA godt ud! Jeg fik fikset en HELT MASSE til bloggen, og gjort en masse klar til studiestart og sendt en ansøgning afsted til et mega fedt jobopslag jeg så på instagram. Det er et studie/deltidsjob i en butik på Nørrebrogade, Be-A-Wear, der forhandler bæredygtigt tøj og livsstilsprodukter. Jobbet var som ekspedient, men også at arbejde med deres sociale medier og udvikling af webshop.

Klokken 15 mødtes jeg med min søde dejlige veninde Julie. Vi gik en dejlig tur i solskinsvejret og fik snakket om alt mellem himmel og jord, ligesom vi plejer. Det er altid skønt ❤️ efter det tog vi sammen til et af vores yndlings hold i fitness, CX WORX. Det var en super lækker mandag, med en masse dejlige planer. Som jeg selv har skrevet i min kalender, EN FUCKING NICE DAG! ✨

Tirsdag d. 21.08.18
Var endnu en produktiv dag. Dog lidt mere træt end dagen før. fik igen lavet en masse til bloggen og fik styr på min økonomi, lavet budget og oversigt over penge jeg skylder/har lånt andre og mit forbrug. Så det var bare lækkert! Og rart at starte en ny hverdag på. Klokken 16.55 smuttede jeg først til en times bodyflow og dernæst 30 minutters CX. Den kombination kan altså noget!

Onsdag d. 22.08.18
Stod jeg tidligt op. Det har jeg også gjort de andre dage. Jeg skulle jo lige pludselig vænne mig til at stå tidligere op end normalt. Skal jo afsted med toget 7.10 om morgenen. såååååå.. Men jeg elsker at være tidligt oppe. Jeg er bare mest produktiv og indlæringsklar om morgenen!

9.30 tog jeg til bodyflow. Elsker seriøst det hold! Og her fik jeg snakket med Annika om, at jeg melder mig til flowuddannelsen i september.

Jeg fik lavet en masse til bloggen og nydt solskinsvejret. SÅ DEJLIGT☀️ Og set lidt af en ny serie jeg er startet på, den hedder Jane the Virgin og kan ses på Netflix.

Torsdag d. 23.08.18
Var en helt sindssyg dag! Jeg stod op i god tid og smuttede med toget ind til københavn. Jeg havde nemlig første dag på studiet. Ingen undervisning, men sociale aktiviteter! Det var vildt skørt at være igang med den slags igen. Men fedt på samme tid ?? Det var en dejlig dag med det vildeste solskinsvejr, men måske også en tand for varmt. I don’t know. Men det var i hvert fald mega fedt at komme igang og se de mennesker jeg skal tilbringe de næste to år med.

Efter en heftig første dag tog jeg hjem og samlede mig selv inden jeg skulle videre i programmet… Nicolais storebror havde nemlig inviteret os til hans specialeforsvar. Det var så (desværre) kun mig, der kunne deltage, da Nicolai havde introuge med de nye studerende på statskundskab. Men jeg tog afsted og repræsenterede os begge og det var simpelthen sådan en hyggelig sen eftermiddag/aften.

Da jeg kom hjem ved 22/23 tiden, fik jeg lige snakket lidt med Cille, det var nemlige hendes fødselsdag også! <3 Men den fejrede vi søndag i stedet, for så var vi alle hjemme.

Fredag d. 24.08.18
Var der faktisk endnu en rus-dag på studiet, men jeg tog ikke afsted, da jeg var alt for smadret ovenpå dagen i går + plus det pissede ned OG jeg kun skulle være med i 1,5 time… Så det virkede fjollet at tage til kbh… Så i stedet havde jeg en max afslappet dag og hyggede indendøre mens regnen bare faldt.

Om aftenen though, der blev det hele dog bedre, FOR VI SKULLE I TIVOLI OG HØRE SCARLET PLEASURE!!!! Og de var helt fucking fantastiske! EJ jeg blev bare endnu mere forelsket i dem den fredag. Jeg har været med fra starten og været med til alle deres shows i Tivoli, så jeg blev bare så fucking nostalgisk og rørt og jeg havde bare EN KÆMPE FEST!! ?

Og så bestilte jeg produkter hjem fra Danish Skin Care, måske så I det på min instastory?

Lørdag d. 25.08.18
Lørdag var virkelig chill. Jeg fik en sms fra Malle, der spurgte om jeg ville med hende og Lau op at træne og det takkede jeg selvfølgelig ja til. Det blev en super god træning, men til sidst endte den virkelig ud i snak, da Firdevs også kom derop (tilfældigt) og vi alle faldt i lang og dejlig snak. Mega hygge! ❤️

Min far havde også været ude at fiske og fangede fucking en million torsk!! Beklager billedet er lidt sløret.

Efter træning kørte jeg mine kære forældre til fødselsdag. Men der gik ikke særlig mange timer fra jeg var kommet hjem, før jeg fik den første sms/opkald om, at min mor skulle hentes, da hun var faldet af en hest og havde slået sig gevaldigt…. Øv… Så den fest sluttede hurtigt for hende og senere på aftenen, hentede jeg så min far. Så det blev en lørdag med en masse frem og tilbage…

Søndag d. 26.08.18
Var endnu en rolig dag. Vi fik fejret Cilles fødselsdag, det var super hyggeligt. Jeg var til bodyflow kl. 8.45 og fik søreme også filmet lidt den dag.

 

Så alt i alt en virkelig dejlig uge med en helt masse på programmet. Men det var en uge lige i min smag. Den var dejlig afbalanceret. Den havde både plads til hygge, praktiske ting, familie, mig selv, nyt studie og gamle venner ? JA TAK!

Jeg håber I nød at læse med. På trods af virkelig voldsom mangel på billeder. Det blev det ikke rigtig til…. Desværre…

Ha’ en dejlig onsdag

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.