UGEN DER GIK #34 // SELVSTUDIE, FØRSTE VAGT & DEN DER INTROFEST JEG ALDRIG KOM TIL

Hej venner,

Endnu en omgang ugen der gik er klar til jer og jeg nærmer mig mere og mere den uge vi rent faktisk befinder os i, så det er jo glædeligt! ??

Så lad os da bare klø på!

Mandag d. 10.09.18

Efter den dejligste og skøreste weekend med Nicolai, så startede en ny uge og vores kultur og trend forløb på studiet fortsatte, så vi arbejde stadig med vores trendspotting video. Intet vildt der.

Jeg har skrevet ned i min kalender,at jeg var super træt den dag. Lidt stramt… Men jeg fik lavet vildt gode linsedeller til aftensmad (opskrift fra Spis Bedre) og havde en SINDSSYGT god snak med Nicolai. Især ovenpå weekendens resultat. Læs mere om det HER. Så det var dejligt opløftende, øjenåbnende og afklarende. Super dejligt.

Tirsdag d. 11.09.18

Havde vi vejledning, det gik rigtig fint, underviserne kunne lide vores idé og de teorier vi havde planer om at tage med, så det var jo dejligt! Der var kun småting vi skulle fikse.

Efter vejledning skulle jeg faktisk på min første vagt på arbejdet, så der var jeg fra 11-15. Hvorefter jeg mødtes med Naja fra min studiegruppe og fulgtes ned til Nørreport st.

Da jeg kom hjem tog jeg nærmest direkte til bodyflow kl. 16.55 og havde en rigtig god time!

Onsdag d. 12.09.18

Var jeg på arbejde hele dagen. 9.45 – 18. Men tiden fløj bare afsted, så før jeg vidste af det havde jeg fri?!?! Efter job tog jeg ind til Lau og Amalie, vi hygge bare resten af aftenen med snak, dejlig mad læsning og en masse lækre snacks. Vi nød bare hinandens selskab. Det var virkelig skønt! Jeg blev derinde og sov forresten! Det var planen. Så det gjorde jeg.

Og den her onsdag var faktisk også dagen, hvor jeg fik release materialet til bodyflow. Jeg blev tildelt track 8 og 2. Så nu vidste jeg da, hvad der stod på programmet de næste dage ?

Torsdag d. 13.09.18

Fulgtes vi alle tre ned om morgenen. Jeg skulle møde ind til fremlæggelse af vores trendspotting video kl. 9.40. Vi fik masser af ros for den, og jeg har selvfølgelig sørget for, at I også kan se den!

Og vi var færdige med fremlæggelserne langt før tid, så jeg endte med at være meget tidligere hjemme, selv efter at jeg havde vadet rundt i København for at indkøbe materialer til vores specialemodul, der starter næste uge.

Da jeg kom hjem fik jeg læst en masse, tog til bodyflow og fik øvet mine egne tracks til bodyflow uddannelsen. Så det var en god torsdag!

Fredag d. 14.09.18

Hold nu op en hektisk dag. Jeg havde virkelig haft nogle pressede dage på det sidste, men jeg tror den her slog alle rekorder hidtil. Jeg mødte ind på KEA klokken 8.30 ca, for at være i god til til vores studiestartsprøve. Prøven der afgør, hvorvidt man får lov til at fortsætte på uddannelsen eller ej. Så alle var i lidt underligt mood. Men det gik stille og roligt og efter 45 minutter ca, så var jeg færdig.

Efter prøven tog jeg igen ud og indkøbte materialer, havde glemt nogle ting dagen før + at jeg kunne få en god studierabat i Tutein & Koch i København, som jeg bare ikke kunne få i Helsingør. Der eksisterer studierabat bare ikke. Så på den igen.

Jeg tog toget hjem, for at have en time til at gøre mig klar inden jeg skulle tilbage til Nørrebro igen for at tage på arbejde fra 14-18… Super fedt… Lidt presset, men det var egentlig okay, for så kunne jeg komme hjem med mine ting, lægge en god make up og klæde om. Så jeg var i København igen kl. 13.40 ca. og da jeg havde fri kl. 18, tog jeg direkte ud til en fra mit studiet, der havde inviteret til “pre-party” før introfesten. Det var super hyggeligt, vi fik snakket, drukket, spist en masse god pizza og bare danset til musikken. Så meget, at vi kom lidt sent afsted til festen… Hvilket faktisk resulterede i, at vi kom så sent ud til Nordhavn, at jeg ikke kunne nå at være med til festen.. Hmm.. Så jeg gik tilbage til Nordhavn st og tog toget hjem til Helsingør. Jeg skulle nemlig tidligt op og sidde dommer næste morgen. Så ingen introfest til mig (men kunne så heldigvis forstå, at jeg ikke var gået glip af noget)

Lørdag d. 15.09.18

Sad jeg dommer til konkurrence hele fucking dagen. Konkurrencen blev forsinket, så jeg endte med først at være hjemme ved 19 tiden. Rimelig nederen, når man har været afsted siden klokken 10.

Men da jeg kom hjem læste jeg ALT op til flow uddannelsen weekenden efter. Og så fik jeg også læst lidt op på lektier.

Søndag d. 16.09.18

Sad jeg endnu en gang dommer, men denne gang ikke nær så længe! THANK GOD! Så da klokken var 13.30 ca, der kunne jeg tage hjem til familiefødselsdag. Det var vildt dejligt og SUPER hyggeligt! Min kusine og hendes kæreste og deres lille søde dreng, de endte med at blive ud på aftenen og spise aftensmad med os, så jeg fik hygget en her del med lille søde baby O ? Han er så kær og mega grineren. Har aldrig set en baby være så betaget af planter ? Og da de var smuttet fik jeg øvet flow og læst op til vores nye forløb, der starter mandag. Sådan en fin afslutning på weekenden!

Det var vist det hele for denne hektiske uge, men samtidig gode uge! En ting jeg dog skal blive bedre til (også selvom jeg har travlt) det er altså at få taget billeder til de her indlæg. Jeg har INGEN! til den her uge. Det beklager jeg virkelig…

 

I hører fra mig snarest,

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.