UGEN DER GIK #36 // VÆV, STRIK, SYLAB & SÅ EN RUSTUR TIL SIDST

Hej venner,

Nu har jeg snart styr på alle ugen der gik indlæg. Jeg ved jeg bliver ved med at sige det, og der kommer sikkert en tid igen, hvor jeg ryger bagud, men det føles godt at komme på sporet! 💪🏽 Så lad os endelig bare komme i gang!

 

Mandag d. 24.09.18

Var jeg ret træt. Men morgenen startede hos Amalie og Lau 💕 Super chill og derfra smuttede jeg med s-toget og dernæst 5C videre til KEA! Vi havde væv på skolen hele dagen. Så vi lavede væveprøver både i papir og i garn. Det var supper hyggeligt og mega afslappende. Meget afslappende ovenpå en hardcore weekend.

Da jeg kom hjem unboxede jeg min smukke nye 2019 kalender fra Atelier Aarhus, som var kommet mens jeg var i Aarhus, og den er bare helt perfekt!

Tirsdag d. 25.09.18 

Var en dejlig dag. Vi havde maskinstrik hele dagen. Dvs vi strikkede på strikmaskiner, en hurtigere og mere mekanisk måde at strikke på. Super hurtigt og smart. Det var super sjovt på trods af, at jeg havde lidt mange problemer med det 😂

Solopgangen om morgenen!

Men da jeg kom hjem var jeg meget træt og havde hovedpine, så jeg forkælede mig selv med rester af bland selv slik fra lørdagen med Nicolai, og en MASSE afsnit af Jane the Virgin. Og så fik jeg faktisk også skrevet lidt til bloggen.

Onsdag d. 26.09.18

Onsdag havde vi selvstudie og jeg havde fri fra arbejde, så jeg sov længe, slappede max af, tog mig god tid til alt. Skrev lidt blogindlæg, læst lektier og lavet diverse opgaver!

OG OG OG, så spiste jeg onsdagssnegl med min søde dejlige mor og så noget Netflix 💕

Torsdag d. 27.09.18

Hahahaha den her dag var for vild seriøst… Det var totalt latterligt! Vi havde håndstrik hele dagen på skolen og det var MEGA nice. Jeg elsker at strikke, så jeg hyggede mig vildt meget og fik lært nogle nye teknikke og mønstre. OPTUR! Efter skole skulle jeg på sy lab workshop, sådan så vi kan betjene skolens syværksted uden en lærer til stede!

Det tog omkring halvanden time og derfra susede jeg rundt i København for at finde de aller aller sidste materialer til specialemodulet. Jeg manglede nogle farver og tre typer stof; tyl, stout og Jersey. Så jeg fes rundt og endte med at gå totalt meget i ring, svede helt vildt meget, stå med en telefon uden strøm og have absolut ingen idé om, hvor jeg var henne. SUPER NICE….

Så jeg var først hjemme klokken 18 ca. Utroligt nederen og derefter skulle jeg så også lige pakke til rustur, øve bodyflow og lave manuskript dertil.. Ret presset, men det lykkedes.

*hvis I har lyst, så kan I i min vlog, se alle mine væveprøver, strikprøver osv. Link til videoen HER

Fredag d. 28.09.18

Stod jeg op til nogenlunde normal tid og smuttede til København med min kuffert og min rygsæk, super klar på rustur! Eller. Ærlig talt så var jeg fucking træt og frøs virkelig meget. Men vi mødtes inde på Guldbergsgade og blev proppet i busser mod vores destination i Nakskov. Og allerede på vejen derned startede løjerne med bus-bingo og gossip telefonen. Vi var tre klasser/hold afsted, mit hold (hold C), hold D og så den internationale klasse. Det var ret grineren.

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med, hvad vi lavede, for så bliver det meget langt det her. Men en masse lege og spas og så selvfølgelig fest, dans og beerpong om aftenen!

Lørdag d. 29.09.18

Skrevet meget kort så havde vi fået tildelt et tema til vores rustur og det var musikkens historie/årtier. Så alle havde fået et årti som man skulle tilpasse din udklædning til. Jeg var fx 60’s hippie, nogle havde 00’er pop, 90’s Rock og 70’s Disco. Så vi gik rundt i vores udklædninger hele dagen og lavede aktiviteter. Og så var der selvfølgelig masser af musik, dans, fest og det helt store awardshow! Det var simpelthen så godt og gennemført!

Søndag d. 30.09.18

Vågnede vi op til nyheden om at Kim Larsen var død, så der blev lidt skør stemning. Men bortset fra det, så var vi alle fucking trætte og klar til at komme hjem. Vi blev så fucking glade, da busserne trillede ind på pladsen og vi kørte tilbage til København.

Jeg husker den her søndag som den smukkeste efterårsdag. Bladene havde de smukkeste farver, solen skinnede, vejret var klart, en vaske ægte efterårsdag! 🍂🍁

 

Så det var alt for UGE #36! Igen, jeg håber I nød at læse med. Jeg nyder i hvert fald de her indlæg. De er ret hyggelige at skrive.

Men I må have det helt fantastisk, god tirsdag!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.