UGEN DER GIK #37 // EN SPÆNDENDE WORKSHOP, EN VLOG & EN FRIWEEKEND

Hej venner,

Håber I kunne lide videoen der kom ud i mandags! ☺️ Hvis ikke I har set den, så er der link til den HER! I dag har jeg et “Ugen der gik” indlæg klar til jer. Det her er uge 37 (der svarer til uge 40 i kalenderen, ved godt det er lidt forvirrende)

Mandag d. 01.10.18

Var jeg virkelig træt. Efter en weekend med rustur, var man ikke just oplagt til en dag på studiet fra 8.30-14…. Men jeg fik alligevel en del ud af dagen. Jeg fik læst, holdt møde med Karo omkring bloggen og hendes assistent arbejde, lavet aftensmad og øvet bodyflow.

OG OG OG så kom sæson 4 af Brooklyn Nine-Nine på Netflix!!!!! JEG HAR VENTET PÅ DEN SÆSON I ET PAR ÅR NU! 2,5 efterhånden faktisk….. Så var meget lykkelig 🎉🎉

Tirsdag d. 02.10.18

Var bestemt en bedre dag en mandag. Jeg var langt mindre træt! THANK GOD! Vi var stadig i gang med vores speciale modul og vi havde form på skemaet den tirsdag. Det var vildt fedt. Vi legede rundt med/arrangerede materialer for at observere, hvordan de opfører sig og falder. Og så skulle vi tegne materialet/formen + eksperimentere på gine.

Da jeg kom hjem fik jeg læst, tog til release på den nye bodyflow koreografi (den jeg lærte på uddannelsen) det var vildt fedt! Og så mødte jeg min skønne veninde Bianca på vejen hjem og vi fik en vildt god snak og aftalte at mødes.

Onsdag d. 03.10.18

Skulle jeg igen ind på studiet. Det var en af de sidste dage på specialet, og vi havde en mega fed workshop med en studerende fra RUC, der er ved at skrive speciale i bæredygtige fremtidsscenarier i modeindustrien. MEGA interessant. Det kaldte virkelig på mig. Det må jeg sige! Havde så godt nok hovepine resten af dagen, så jeg så lidt Netflix, lavede lidt til bloggen og klargjorde min mappe (vores “portfolio” over hele specialemodulet) til præsentation fredag.

Torsdag d. 04.10.18

Torsdag var jeg igen inde på studiet. Vi havde anden og sidste dag med workshoppen “bæredygtige fremtidsscenarier”. Da jeg kom hjem fiksede jeg lige lidt praktiske ting, men slappede også lidt af inden jeg skulle ud til Nicolais forældre og spise aftensmad. Vi havde en vildt hyggelig aften med god mad, vin, cola, kage, kaffe og te og en masse snak. De er simpelthen de skønneste og de nusser simpelthen så meget om mig, når jeg er på besøg. Det er så sødt og ret sjovt på samme tid. Men jeg nyder det!

Fredag d. 05.10.18 

Jeg ved ikke hvor meget jeg vil gå i dybden med denne fredag, da jeg faktisk vloggede/filmede hele dagen. Det kan I se lige HER

Fredag var en lidt skør dag. Mest af alt fordi, jeg kun skulle møde ind på skolen for en 10 minutters reflekterende samtale med to af mine undervisere. Så jeg tog det stille og roligt til morgen og smuttede med toget så jeg kunne være til min samtale 9.40. Efter det tog jeg toget hjem igen og havde en super chili dag derhjemme. Jeg drak kakao, spiste is, øvede bodyflow og hyggede mig. Jeg var faktisk blevet inviteret til noget personalehygge med mit arbejde, men det gad jeg bare ikke, da jeg nåede aftenen. Jeg havde bare brug for en dag helt nede i gear efter alle de bookede weekender jeg har haft…. Så alt i alt en meget rolig fredag.

Lørdag d. 06.10.18

Kunne jeg så alligevel ikke helt finde ud af at holde fri. Så jeg tog til konkurrence og sad dommer hele dagen!

Søndag d. 07.10.18

Søndag formiddag startede vi med en times bodyflow hele familien. Det var sindssygt hyggeligt og vildt god træning for mig. Og efter det havde vi en frokostaftale hos min farmor kl. 12.30. Vi blev møg forkælet med varm mad og MASSER af kage. Det var simpelthen så skønt altså. Min farmor er den dejligste og laver fantastisk æbledesserter 💕 YES SIR! Mens vi var derude brugte jeg også tiden på at læse til mandag, og derfra forsvandt søndagen langsomt hen…

 

Det var alt for denne omgang, jeg håber I nød at læse med! Hvis I vil have flere updates, så følg med på mine sociale medier, der sker der nemlig en her masse for tiden og det er helt fantastisk!

@sustainablefashionfreak (FB)

@sustainablefashionfreak (Insta)

Ha’ en dejlig aften 💕

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.