UGEN DER GIK #4 & #5

Hej venner,

Jeg beklager, at der ikke rigtig har været andet end “ugen der gik” indlæg her på bloggen den sidste måneds tid. Men de betyder meget for mig, og det betyder også meget for mig, at de kommer ud forholdsvis tidligt efter ugen er endt. Ellers bliver det hele ret fjernt :-/ Jeg håber dog stadig, at I kan lide idéen. For mig er en god måde at få reflekteret over mine uger. Hvad var godt, hvad var skidt. Var der for meget af en ting og for lidt af en anden? Det hjælper mig med at være mere taknemmelig for de ting jeg har i mit liv. De hjælper mig også med at mærke efter, hvad der betyder noget for mig og hvordan jeg føler. Det er SÅ befriende og nærmest en form for mental bæredygtighed <3 Nok om det. Det her indlæg handler om uge 7 & 8 (altså kalenderugerne) så fra mandag d. 12/2 til søndag d. 25/2.

 

Mandag d. 12/2

Denne mandag var jeg – som I måske læste i det sidste “ugen der gik” indlæg – stadig på besøg hos Amalie og Lau. De havde købt fuldkorns krydderboller til morgenmad, og de havde seriøst det BEDSTE chokolade smørepålæg jeg nogensinde har smagt (og jeg er altså en meget loyal Nutella-elsker) Det her var helt VILDT lækkert! Jeg kan lige indsætte et billede af det her. Men det var med mælkechokolade og ristet kokos. YES sir. Det var så perfekt på en ristet, stadig lun krydderbolle. Vi fik boostet os selv med vitaminer af alle former, og efter en dejlig morgenmad sagde jeg på gensyn til de to søde mennesker og hoppede på Kombardo Expressen  til Aarhus. Her var jeg hjemme klokken 14, og resten af dagen slappede jeg egentlig bare af på sofaen <3 Jeg glemte helt, at jeg på vej hjem på færgen købte to mega fine, lyserøde hårbånd. Secondhand selvfølgelig og gennem min yndlingsapp Tradono.

Og jeg fik jo også resultatet fra dommerkurset. JEG BESTOD! Så nu kan jeg sidde dommer i trin 7-9 nogle år endnu. YES 🙂

Tirsdag d. 13/2

Tirsdag var min sidste fridag. Den blev brugt på virkelig at dykke helt ind i min krop og VIRKELIG mærke efter, hvad det er jeg føler, hvad jeg virkelig drømmer om og hvordan jeg oprigtigt har det med der, hvor jeg er nu. Så det blev en lang gåtur rundt om øen og til en lang snak med min mor og to kortere snakke med mine søstre <3 Så dejligt og befriende.

Derudover screenshottede jeg det her billede fra Mia Gardums instastory med to kogebøger jeg sindssygt godt kunne tænke mig!

Onsdag d. 14/2

Valentinsdag. OMG. Og min første dag tilbage på arbejde efter fire dejlige fridage. Jeg arbejdede fra 11.30 – 20 og købte en MASSE bland selv slik da jeg fik fri. Da jeg kom hjem så Nicolai og jeg en hyggelig film. Jeg mener at vi så “When we first met”. En super sød film som var helt ny på Netflix (og “trendede”) da vi så den <3 SO MUCH LOVE <3

Torsdag d. 15/2

Var en HELT ANDEN DAG… Ikke spor romantisk eller noget som helst. I stedet var den ret sørgelig. Jeg arbejde fra 11.30. Men fik udvidet min vagt til 22 (jeg valgte det selv, hjalp min kollega ud af en øv situation) Da jeg kom hjem though havde jeg sagt til Nicolai, at jeg gerne lige ville lufte nogle tanker for ham, og at jeg havde en del ting på hjerte som jeg gerne ville dele. Det tog han som en positiv ting, og han glædede sig til, at jeg kom hjem. Hvad han ikke vidste var, at det ville blive en rigtig lang og grådfuld (er det et ord?) aften. Jeg havde nemlig planer om at fortælle ham, at jeg gerne ville flytte tilbage til Sjælland til sommer. Hvorfor vil jeg ikke gå mere i dybden om – i hvert fald ikke lige nu. Det var en hård nyser og samtalen trak virkelig tænder ud. Men vi fik snakket, grædt, råbt, kigget hinanden i øjnene og til sidst sovet på strabadserne. PYHA!

Det eneste gode der skete denne dag var, at jeg lavede en lille unboxing af min OrganiCup som jeg havde modtaget med posten mens jeg var væk. Fik en ret komisk snap fra Nicolai mens jeg var på kursus, hvor han havde taget et billede af pakken og spurgt, hvad fanden jeg havde købt 😀 hahah. Men den er faktisk ikke købt. Jeg vandt den tilbage i december i en adventskonkurrence på Sustain Dailys hjemmeside. Mega lækkert!

Fredag d. 16/2

Var en HELT VILDT underlig dag. Vi sov længe. Nicolai skulle have mødt fra 8-14, men blev hjemme hele dagen. Mest pga tømmermænd, men også lidt fordi vi begge havde det underligt da vi vågnede fredag morgen. Vi lignede lort for at sige det mildt. Jeg har aldrig set så hævede øjne på nogen af os. Men vi fortsatte samtalen da vi vågnede og her faldt tingene langsomt på plads. Vi fik ro på, puttede og passede på hinanden. Ved 11-tiden tog jeg et smut til lægen. Jeg havde fået blærebetændelse og røg på penicillin. YAY! Nicolai havde lavet frokost, da jeg kom tilbage og det spiste vi sammen inden jeg skulle videre på arbejde. Jeg var ikke klar. Ikke klar til resten af dagen. Jeg ville bare være derhjemme sammen med ham <3 Mærke kærligheden. Mærke ham. Dele kyssene. Dele krammene. Men niks. Jeg smuttede på arbejde fra 13 -21, og så var den dag slut!

Lørdag d. 17/2

Denne dag stod endnu en gang på arbejde. 11.30 -20. Der er, uden pis, opstået et endnu stærkere bånd og større tilknytning mellem Nicolai og jeg efter torsdagens samtale. Jeg elsker ham <3

Søndag d. 18/2

Endnu en god omgang arbejde. I dag fra 9-20. YAY! Jeg var meget træt på det her punkt. Den sidste uge har igen båret præg af for mange timer på job, for lidt tid til mig selv, for lidt tid til at være sammen med Nicolai og for lidt tid til at ordne ALLE de forsømte ting… Øv.

Mandag d. 19/2

TOTAL MAX afslapning med strik og Netflix og dernæst en god omgang BODYFLOW <3 JA TAK! En mandag lige efter min smag.

Tirsdag d. 20/2

Stod også på afslapning. Jeg nyder det virkelig MAX, når jeg har fri. Men helt fri havde jeg ikke. Jeg skulle arbejde klokken 17. Men det er godt nok for mig.

Onsdag d. 21/2

Jeg åbnede butikken onsdag, men kunne smutte hjem tidligere, da vi var tre på job, men var lynhurtige med at tage imod varer. Så jeg tog i fitten, lavede en killer bentræning (AV AV) og tog derefter hjem og hyggede.

Torsdag d. 22/2

Arbejde fra 11.30 – 20. Kan ikke huske andet fra denne dag… Hm.

Fredag d. 23/2

Den her fredag var en god dag! En rigtig god dag faktisk. Den startede med, at jeg vågnede til denne her snap fra Nicolai.

Jeg ved ikke hvad der sker for, at jeg sover sådan der….

Klokken 10 tog jeg et smut til lægen. Og dernæst tog jeg mig lidt tid til bare at gå rundt i byen. Det blev til et smut i Matas, Skoringen (mine snørebånd på mine støvler så rædselsfulde ud) og i Humac. Her er hvad jeg kom hjem med:

Nogle super lækre ting og nogle helt “nye” støvler 😉 Sådan en dejlig fridag med plads til hygge, afslapning og mulighed for at ordne en masse praktiske ting, som jeg har fået forsømt den sidste måneds tid. Derudover fortalte vi også Frederik og Rasmus, at jeg flytter hjem til sommer. Så vi fik også lige planlagt, hvordan og hvorledes det skal foregå. Så det var en god fredag.

Lørdag d. 24/2

Tog jeg et smut til BODYFLOW kl. 09. Det var sindssygt lækkert. Jeg ELSKER det hold! <3 Og resten af dagen stod på arbejde fra 13-21. Sådan en fin lørdag.

Søndag d. 25/2

Åååååh den her søndag. Den var simpelthen så dejlig. Jeg har haft den bedste kombination af vagter den her uge, og det kunne jeg virkelig mærke denne søndag. For Nicolai og jeg var tidligt oppe og gik os en dejlig tur, i hvad der blev solskinsvejr efter ca. 10 minutter. Det var simpelthen så skønt på trods af blæsten. Vi fik snakket løs om stort og småt og vi endte med at komme forbi en legeplads, hvor vi både fik rutsjet og gynget. Vi havde det simpelthen bare så sjovt 😀 Jeg elsker ham <3 Efter vores gå tur handlede vi ind i Rema, og gik hjem og spiste frokost sammen inden jeg skulle på arbejde klokken 15. Der var jeg indtil 22 og så var den weekend forbi.

Som I måske kan se så har jeg lavet alverdens ting disse to uger. Jeg forstår ikke, at min hjerne ikke er brændt sammen. Men når jeg kigger tilbage kan jeg se, at der er blevet mere tid til mig og mere tid til at være sammen med Nicolai. Og det fremskridt er jeg glad for at se <3 Jeg har også haft tid til at snakke meget med min mor, og det har jeg virkelig også sat pris på. Hun er sgu en stjerne. Så alt i alt nogle rigtig fine uger. Men de kan sagtens blive bedre endnu!

Mange knus Cams

Og god mandag <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.