UGEN DER GIK #42 // ET SPÆNDENDE SAMARBEJDE, TRE FORSINKELSER & EN FANTASTISK SODAVANDSDATE I AARHUS

Hej venner,

Jeg håber I har haft en rigtig dejlig weekend! Min har bare stået på arbejde, og lektielæsning. Rimelig tørt og kedeligt, men sådan er det jo bare nogen gange. Heldigvis står næste weekend på julehygge med veninder og familie og fri fra arbejde. Så det glæder jeg mig til 😍 Men nok om det, jeg har skrevet ugen der gik #42, så scroll videre hvis I vil læse med. En lille teater for denne uge er, at der skete sindsygt mange vilde ting i forbindelse med mit lille univers. Det var helt vildt! Glæder mig til at fortælle mere.

 

Mandag d. 05.11.18

Mandagen startede med totalt kaos…. Der var strejke på s-togene og den ene dag, hvor jeg endelig skal med, så kører de ikke. Det betød en omvej af en rejse, først med 1A (der var proppet til renden, FØJ) til hovedbanegården, og så videre med 5C derfra og til KEA. Det tog mig en hel time!!! Og det tager altså normalt kun 20 minutter med offentlig transport… Så det var rimelig nederen og betød at jeg kom 20 minutter for sent til undervisning… JUBI!

Men bortset fra det var dagen rigtig god. Vi startede på et nyt modul om virksomheden (herunder identitet og økonomi) Vi har to super gode – og sjove – undervisere på og de er virkelig gode til at gøre undervisningen interessant. Det var nemlig et emne jeg havde mange fordomme for. Ikke nok med togproblemer om morgenen, så havde jeg det selvfølgelig også på vej hjem. SUPER FEDT! Men jeg fik lavet indhold til bloggen, læst lektier og uploadet min bedste video til dato! I kan se den her.

Tirsdag d. 06.11.18

Tirsdag var jeg træt, men jeg havde stadigvæk optur over det nye virksomhedsmodul. YAY for spændende undervisning. Jeg kom faktisk også for sent denne dag pga forsinkelser med toget.. Men heldigvis kun 5-10 minutter!

Efter studiet hentede jeg den fineste glas citruspresser. Den havde jeg købt for flere måneder siden, faktisk mens jeg stadig boede i Aarhus. Det kunne bare ikke lade sig gøre før. Derudover blev dagen endnu en gang lang pga problemer med toget. Det tog os 25 minutter at komme fra Hovedbanegården til Østerport… Så jeg fik virkelig testet min tålmodighed den uge. Jeg gik ned med min telefon til reparation, men da jeg gik tilbage for at hente den var butikken lukket, så min telefon var spærret inde. Min motivation gik fra 100 til 0 på to sekunder. Derfor tog jeg et bad, så Netflix og slappede af.

Onsdag d. 07.11.18

Onsdag hentede jeg min telefon fra rep. Den kunne ikke fixes. Ret nederen. Så mit kamera på min telefon er bare dødt nu. ØV! Og det går mig faktisk mest på fordi min telefon virker upåklageligt, men hvis jeg skal tage gode billeder med min telefon, så skal jeg have en helt ny. RET STRAMT OG SPILD AF RESSOURCER!! IIIIIIIHHH! Fra fixphone tog jeg direkte med toget til studiet, hvor jeg skulle skrive rapport om vores valgte virksomhed (RAINS) med min læsegruppe.

Klokken 14 smuttede jeg på arbejde og klokken 17 smuttede jeg hjem igen efter at have lavet en masse indhold til butikkens sociale medier. Da jeg kom hjem, pakkede jeg min kuffert og gjorde klar til endnu en weekend i Aarhus, men denne gang ikke til ren afslapning. Derudover var der en pige fra Top Up’en (Bacheloren på KEA) der skrev til mig på Instagram og spurgte om ikke jeg ville hjælpe hende ved at teste nogle produkter og deltage i en fokusgruppe. Mega nice, og mega cool at hun havde fundet mig 🙈

Torsdag d. 08.11.18

Torsdag vågnede jeg op med rigtig meget kvalme, så jeg blev hjemme indtil omkring klokken 8, hvor jeg fik det bedre, tog kufferten under armen og fes ned til stationen, så jeg kunne komme ind på studiet. Så for tredje gang i denne uge (det må være rekord) kom jeg for sent til undervisningen…. JESUS! Og ikke nok med at jeg kom for sent, så stoppede hele min lærer undervisningen da jeg kom ind, blot for at fortælle mig, at jeg bare skulle tage mit tøj af, finde min plads og åbne et powerpoint der var blevet lagt ud på nettet. SUPER AKAVET! Og hun havde gjort og forsatte med at gøre det med ALLE der kom for sent. Max nederen. Ellers var det en fin dag. Jeg tog med bussen 14.40 og nåede det lige på et hængende hår. 5C blev nemlig overproppet og buschaufføren måtte holde stille i flere minutter for til sidst at fortælle, at folk var nødt til at stige ud så han kunne køre videre… Så blev ret presset og måtte løbe til bussen.

Og den her dag skete der også en vild ting (midt i undervisningen, så måtte holde masken), der var nemlig nogen dejlige damer fra BEAME (platform Matas har skabt) og spurgte om jeg var interesseret i et samarbejde!?!?!? SAY WHAAAAT? Og de tog højde for, at det skulle være bæredygtigt og/eller naturligt det jeg kom til at have med at gøre, så det var rigtig rart 💕 Samarbejdet kommer jeg til at fortælle mere om!

Så JA, jeg havde en ret optur eftermiddag i bussen til Aarhus. Var helt oppe i gear! Da jeg kom hjem til Nicolai trådte jeg direkte in d i en surprise fødselsdag for Nicolais roomie, det var super chili og vi fik masser af mad og flødeboller fra Spangsberg. Og derefter øvede vi (Nicolai og jeg) sexymoves til Pony, da Nicolai skulle til fest og optræde med et lille show 😂😂😂 Det var fucking sjovt! Men vi blev sgu lidt ømme i kroppen til sidst, så vi sov tungt begge to.

Fredag d. 09.09.18

Den her fredag var stort set magen til sidste fredag (hvor jeg også var i Aarhus) Det eneste jeg fik udrettet var en lille smule på vores virksomhedsopgave og en tur i bad. Men det var alt… Nicolai kom hjem kl. 14, så der spiste vi frokost sammen og så nussede han bare mega meget om mig. Det endte sågar med, at Nicolai tog en lur ovenpå mig. Elsker når det sker. Så kan jeg nusse om ham 💕 Men det betød også, at vi blev forsinkede begge to. Haha.

Derfra tog jeg på Plantecaféen med Nicolais Monstera (den jeg fik af ham i gave, men som jeg ikke kunne have med i flytningen) så den kunne få et nyt liv et nyt sted. I det her tilfælde på en skole. Som tak for indleveringen fik jeg en lækker rabarber sodavand og gæt lige hvem jeg delte den med?? *trommehvirvel* TANJA GOTTHARDSEN. Ja, I læste rigtigt, jeg havde en eftermiddagsdate med skønneste Tanja fra bloggen Secondhandfirst.dk.

Vi snakkede og snakkede og endte med at måtte gå fra caféen vi sad på fordi den lukkede… Men vi var stadigvæk ikke færdige. Så snakken fortsatte derefter. Det var helt utroligt hyggeligt og vi aftalte, at vi måtte ses igen!

Da jeg kom hjem spiste jeg lidt mad, så to dejlige film og gik på hovedet i seng.

Lørdag d. 10.11.18

Stod jeg op sammen med Nicolai og spiste morgenmad, på trods af at han var kommet lidt sent hjem fra fest. Jeg elsker når han gør dét. Og derfra blev jeg hentet af et sæt forældre, der tog mig med til konkurrence i Viborg. Jeg skulle dømme barre og jeg gjorde det sammen med Katty, så det var mega hyggeligt, at jeg lige kunne se lidt af min fam selvom jeg var i Jylland. Da konkurrencen var slut blev jeg kørt til Viborg station, hvorfra jeg tog toget og landede på Aarhus H kl. 20.29. Så jeg spiste dejlig mad da jeg kom hjem til Nicolai. Han havde lavet UTROLIGT lækker mad, så det var virkelig bare en fornøjelse efter en lang dag i en gymnastiksal. Om aftenen hyggede og sludrede vi bare. Intet vildt. Til gengæld så vi Grusomme Mig.

Søndag d. 11.11.18

Stod jeg op selv. Det var lidt tidligere her søndag. Men igen smuttede jeg til Viborg for at sidde dommer til konkurrence. Jeg var i Aarhus igen klokken 16.30 ca og eftermiddagen brugte jeg på at pakke og hygge med Nicolai og om aftenen gik vi en dejlig tur i Aarhus C og så det smukke julelys ned ad strøget. Herfra gik vi helt op til Frederiksbjerg, til Jægergaardsgade, hvor vi spiste lækker burger på Burger Shack. Vi havde simpelthen den hyggeligste aften og på det kunne vi gå i seng i ro og mag. Endnu en dejlig weekend i Aarhus med min dejligste Nicolai 💕

 

Så det var den uge venner, jeg håber I nød at læse med. jeg blev i hvert fald helt varm om hjertet af at skrive det her indlæg. Der sker ting nu(!!!) og jeg kan ikke helt fatte det. Og samtidig er Nicolai og jeg kommet over vores bump på vejen og er et rigtig rigtig dejligt sted nu. Så jeg er bare ovenud glad!

I må have det helt fantastisk,

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.