UGEN DER GIK #44 // RESEARCH, SAMTALESALON & EN MASSE GLÆDE OVER FREMTIDEN

Hej venner,

I ved det godt. Det er tid til endnu et ugen der gik. Jeg skal simpelthen have indhentet de indlæg, det går jo ikke det her. Men den her uge I skal til at læse om nu. Den havde altså en MASSE spændende ting på programmet, så glæd jer til at læse med!

Mandag d. 19.11.18

Var en super fin dag på studiet. Jeg var endelig tilbage efter fem dages sygdom, men til gengæld, så lå den anden halvdel af min gruppe så syg… Men det var vidst en generel ting for alle. Der var så mange syge. Det var helt vildt. Vi fik lavet langt størstedelen af vores research opgave, så det var vildt fedt, at kunne tage hjem derfra velvidende at det nu kun drejede sig om nogle småting. Da vi var færdsige mødtes jeg med min dejligste strikkeklub, så der blev snakket på livet løs og strikket derud af. Derudover havde jeg også en rigtig god snak med pigerne bag BEAME. Jeg havde nogle spørgsmål til samarbejdet og hvordan og hvorledes, jeg måtte gøre i forhold til indhold. Men det var heldigvis meget åben tog helt op til mig selv. Så fedt, at jeg kan få det tilpasset mit univers og mine platformer.

Da jeg kom hjem til Hels havde jeg møde med min lillesøster. Ja, vi holder møder. Men det er fordi jeg har fået hende som assistance til at hjælpe mig med bloggen her (og resten) Hun er en kæmpe hjælp og en fantastisk samarbejdspartner og så interesserer hun sig bare også mega meget for bæredygtighed. Så det er jo vildt fedt! Vi tog på Lagoni Kaffebar. Nok den bedste café i Helsingør og her nød vi lidt varmt og lidt sødt til ganen. Alt i mens vi fik planlagt indhold til bloggen osv. Jeg glæder mig altså vildt meget til at se, hvad fremtiden vil bringe. Jeg siger det bare. Jeg er allerede nu, vildt imponeret over, hvordan det hele har taget fart. Men det kunne jeg skrive et helt indlæg om i sig selv. Så jeg vil spare jer for det nu 😉

Tirsdag d. 20.11.18

Var endnu en rolig dag på studiet. Vi havde besøg af virksomheden/tøjmærket InWear og den koncern de tilhører, der hedder DK Company. De holdte et oplæg om hvem de er, hvad de vil osv. da vores store semesterprojekt tager udgangspunkt i det casearbejde vi skal lave med dem. Så det var super interessant at høre om. Vi skal de kommende uger udvikle et koncept til dem, der med fokus på bæredygtighed, skal fange de 20-30 årige og samtidig gøre InWear et aktuelt brand mange år i fremtiden. Vildt spændende og så er der præmier på højkant til de tre bedste! UH! Tænk hvis man vandt…..

Efter oplægget arbejdede vi videre på vores research opgave og da klokken var 13 ca, så var vi færdige. Så jeg kunne komme dejligt tidligt hjem. Det resulterede så faktisk i, at jeg sov i tre timer og vågnede ved 17/18 tiden for at lave risengrød til aftensmad 😅 Derudover fik jeg skrevet et lille blogindlæg og lavet lidt arbejde til Be A wears instagram. Der skulle nemlig laves countdown til vores webshops åbning om onsdagen.

Onsdag d. 21.11.18

Onsdag var en fin dag. Den startede lidt hektisk da der var vildt mange problemer med togene. Det var nærmest umuligt at komme fra Helsingør, da togene konstant blev aflyst eller forsinket med flere minutter…. Men heldigvis kørte mit tog til tiden og så mødte jeg Anders (en fra min gymnasieklasse) så vi snakkede hele vejen til nørreport. Det var vildt hyggeligt og til alt held, så nåede jeg min moodboard feedback kl 9.40. Feedbacken gik godt, så det var vildt dejligt! Derudover fik jeg læst lidt og ellers bare snakket helt vildt meget med en der hedder Emma fra mit studie. Hun er vildt sød og det var simpelthen så rart at snakke med hende. Klokken 14 smuttede jeg på arbejde og da jeg kom hjem til Hels, var jeg så træt, at jeg ikke fik lavet en skid….

Torsdag d. 22.11.18

Havde vi fremlæggelser af vores research opgaver hele dagen. Så det var en meget lang meget kedelig dag… Til gengæld fik vi super meget ros for vores præsentation, så det var super fedt! Så da vi var færdige omkring klokken 13, så smuttede jeg til Østerbro for at købe et par julegaver. Jeg tog et smut i Organic Club, hvor jeg tullerede rundt i en halv times tid og kiggede løs. Derfra smuttede jeg ned til Nordhavn st. og toget hjem til Amalie. Jeg smuttede lige forbi lagkagehuset og købte tre chokoladeboller med til dem som tak for, at jeg måtte crashe hos dem og sove der om aftenen. Så vi nød en kop te, en chokoladebolle og læste. Super hyggeligt. Og så snakkede vi selvfølgelig også 😉

Klokken 19 smuttede jeg til Samtale Salon med Fashion Revolution, der handlede om “loved clothes last”, så der blev snakket holdbarhed i tøj, forbrug og black friday. Det var et super godt arrangement og jeg tog glad hjem igen til Amalie og Lau. Her så vi Love Island og så snakkede jeg med Nicolai, der fortalte, at han havde søgt job i København 🤩 JA TAK!

Fredag d. 23.11.18

Fredagen startede helt roligt. Dog kom jeg for sent på studiet, fordi jeg havde været lidt dårlig til at beregne rejsetiden… Ups. Men det var heldigvis kun få minutter! Vi startede op på det nye forløb konceptudvikling, meget spændende og så deltog jeg meget aktivt. Jeg elsker når det sker. Jeg er så glad for, at jeg ikke længere er nervøs for den slags. Da vi var færdige med undervisningen, skulle vi ud og lave voxpop. Det var fandme nederen. Men vi blev færdige, så det var fint nok. Derfra tog jeg hjem og lavede en lille bitte smule online black friday shopping på Organic Basics. Og så så jeg Netflix og sov lur, hvor jeg vågnede 18.30 😅 Derfra stod jeg op, lavede mad, snakkede med Nicolai og lavede lidt til bloggen.

Lørdag d. 24.11.18

Skulle jeg arbejde. Men mit tog var aflyst og det næste tog var møg forsinket. Så jeg kom for sent på arbejde…. Super fedt. Men jeg havde en god dag på job, og da jeg kom hjem hentede jeg lækker italiensk pizza og pasta til mig og min mor. Så vi hyggede med mad, sodavand og Bagedysten finale.

Søndag d. 25.11.18

Arbejdede jeg igen. Jeg skulle stå alene, men det gik så fint og heldigvis var toget ikke forsinket! Og da jeg kom hjem læste jeg, lavede lidt til bloggen og så Love Island.

Og så var den uge gået. Den fløj afsted. Men det var en af de rigtigt gode, så det er så glædeligt at kigge tilbage på den 💕

 

I høre fra mig snarest

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.