UGEN DER GIK #5 // DEJLIGE DAGE I AARHUS, MODEUGE I KØBENHAVN & MENTAL PREP!

Hej venner,

Endelig kan jeg følge med ugen der gik og jeg må sige, at det føles helt fantastisk. Derudover er jeg blevet sindssygt glad for det nye format. Det kan altså bare noget helt andet, og så er det faktisk også meget sjovere at skrive. Så det er jeg vildt glad for. Jeg håber også I kan lide det. Og hvis I har noget i vil tilføje, så giv den gas nede i kommentarfeltet 💕

Uge fem (28/1 – 3/2) var endnu en dejlig uge. En uge med mere fart på og flere planer og det havde jeg virkelig brug for ovenpå de lange uger jeg har haft på det sidste… Hold nu op… Det der med reeksamen, det er ikke lige mig. Mest fordi man bare udskyde en proces. Det er der jo ikke nogen der synes er fedt. Jeg vil gerne bare videre med den nu!

Men ugen startede med, at jeg stadig var i Aarhus og havde mine sidste dage med Nicolai. Det var sindssygt hyggeligt. Vi gik en tur ud på Aarhus Ø, for at se hvor langt de var nået med alt byggeriet derude. Hold nu op det var gået helt amok dernede. Der bliver bygget overalt og vi følte os SÅ små. Vores gamle lejlighed stod stadig tom. Vi følte totalt meget nostalgi ved at gå dernede sammen. Og vi fik snakket om alle de store ting lige nu og snakket om, hvor meget vi gerne bare vil bo sammen 😍

Tirsdag mødtes jeg med søde Tanja igen til en lille workdate på LYNfabrikken. Sådan et hyggeligt sted på Vestergade. Og blot et par timer senere sad jeg i bussen på vej tilbage til Sjælland med den smukkeste solnedgang i baggrunden. Det var helt vildt og med blandede følelser, da jeg sad der på færgen. Jeg havde bare lyst til at blive i Aarhus og bo med Nicolai, men jeg skulle desværre hjem til en uge med arbejde og modeuge.

Så torsdag fes jeg rundt på messer (jeg har filmet en blog, hvor jeg tager jer med) Først på CIFF og dernæst på Revolver. Kiggede og sugede alle indtrykkene til mig. Det var jo kæmpe stort, mange mennesker og jeg farede vild inde på CIFF, hvor jeg ikke kunne finde ud igen 😂 Jeg har sikkert set meget sjov ud… Men det var sjovt at mærke stemningen, få en fornemmelse af den del af branchen og bare se, hvad der sker i modeverdenen. Det blev til en milliard billeder og en, hvis jeg selv skal sige det, god vlog. Den kommer forresten ud i morgen.

Ugen har også stået på en masse klargøring. For i morgen starter andet semester. Så jeg har hentet de sidste bøger og købt de sidste materialer ind. Men mentalt har jeg også skulle gøre mig klar. Lave rutinen om, stå tidligere op og gøre klar. Men jeg glæder mig. Vi starter ud med form, konstruktion og syteknik.

Jeg hentede også en lækker pakke fra grums aarhus med de produkter jeg skal teste. Det kommer der mere om inden for de næste par uger både her og på Instagram. Så sørg for, at du følger med begge steder, så du kan få en lille rabatkode.

Jeg har endnu en gang tænkt rigtig meget denne uge. Om det jeg laver lige nu, giver mening for mig og hvorvidt jeg skal blive i det. Det er sgu svært. For pengene er der brug for, men hvor sjove er de penge, når man skal slæbe sig selv afsted hver gang? Det går jeg og roder med for tiden, men jeg kan ikke helt finde ud af det….

En lidt trist ting der skete denne uge var, at min bedstefar fik besked om, at hans cancer nu havde spredt sig til knoglerne. Han har haft det i tre år nu uden problemer (heldigvis, det er vi meget taknemmelige for! Vi har prøvet det modsatte. Det er ikke sjovt…) så vi er lidt spændte på, hvad der nu skal ske og hvordan det vil forløbe. Han er ked af det, rystet. Det forstår vi. Så nu tager vi en dag ad gangen og ser hvad der sker. Vi holder hovederne højt!

Af “småting” så har der været mange dejlige ting i denne uge, jeg havde en dejlig snak med Nicolai torsdag aften, han er sgu dejlig og pisse sej. Jeg er så stolt. Jeg skrev med min søde veninde Amalie. Torsdag hyggede jeg med min lillesøster Karoline, hvor vi rensede vores makeup børster og gav hinanden hovedbundsmassage bagefter. Lørdag aften blev det hygge med min anden lillesøster Cecilie, vi så Grace & Frankie og spiste chokolade. Jeg mødte min søde moster inde på hovedbanegården og fik dejlige kram og kys. Jeg så Trine fra trinesblend, men fik ikke sagt hej, da hun havde travlt med at komme på toget med to af sine smukke børn. Så jeg må sige hej en anden gang. Jeg har spist fredagsslik. Drukket dejligt meget te. Kom til bodyflow søndag morgen, det er så rart at starte dagen ud på den måde. Jeg har skrevet lidt med min søde veninde Julie, der er i Australien lige nu. Hun kommer heldigvis snart hjem! Og så har solen skinnet flere dage i denne uge. Jeg kan godt lide solen ☀️

Det var alt for uge 5. Håber ikke det blev for langt 🙈 Nu skal I nok få alle billederne!

min tirsdags workdate med Tanja

en smuk solskinsdag i smukke aarhus ☀️

den smukke solnedgang på vej til odden havn

worons fine stand på Revolver

woron har nye produkter forude. lækkert loungewear. det vil jeg gerne have fingrene i.

faldt også over de her skøre plyssede tasker/net

bæredygtige initiativer var der mange af.

de flotte farver og mønstre fra Mads Nørgaard. mums.

Mads Nørgaard øger også indsatsen for at blive et mere bæredygtigt brand.

den smukke stand fra Sissel Edelbo

mit nye spænde jeg købte i Dims Studio er blevet brugt stort set hver dag. elsker blå.

og til sidst chokoladefad med Cille 💕

 

Der var mange billeder til denne uge. Hold da op…. Der er bare sket så mange ting. Så bær over med mig. plzzzz.

Det var alt for denne omgang! God søndag derude.

Mange knus

Cams

2 kommentarer Tilføj dine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.