UGEN DER GIK #6 & #7

Hej venner,

Nu er jeg altså tilbage med endnu et ugen der gik indlæg. Jeg lover at der nok snart skal komme noget andet. Men lige pt er det det eneste jeg har tid og overskud til at skrive TBH. Jeg ville ønske, at jeg bare var spækket med overskud, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men det er jeg desværre ikke. Øv. Men jeg gør det jeg kan, og vil ikke presse mig selv yderligere.

Ugen der gik #6 og #7 går fra mandag d. 26/2 til søndag d. 11/3. Så uge 9 og 10 i kalenderen.

Mandag d. 26.02

Kan se, at jeg var på arbejde fra 17-22. Men så kan jeg heller ikke rigtig opspore andet. Det eneste bemærkelsesværdige ved denne dag var, at det denne dato var et år siden, at min bedstemor døde…

Tirsdag d. 27.02

Var jeg på arbejde fra 12-14. Meget nemt. Den efterfølgende tid brugte jeg på at kigge lidt i butikker. Ikke fordi jeg skulle have noget, men bare fordi jeg havde lyst. Jeg kom rundt i alle mine yndlingsbutikker + at jeg faktisk også fik købt Nicolais fødselsdagsgave den dag. Jeg købte en ansigtscreme til ham fra Ren. Købte den i Naturskøn, en møg lækker butik her i Aarhus. Jeg fik også kigget lidt på bukser og fandt nogle lækre par i Weekday, men det ene par var der ikke i min størrelse :/ Øv. Kort tid efter jeg kom hjem i lejligheden så det sådan her ud udenfor…. Jesus Christ… Sikke et møgvejr, og hvor heldigt at jeg nåede ind…

Jeg brugte lidt af tiden derhjemme på at snakke i telefon med min veninde Firdevs. Vi havde en super dejlig (og lang) snak. Men det var simpelthen SÅ tiltrængt! Senere på aftenen så vi første afsnit af dette års sæson af Paradise Hotel. Hold op hvor har jeg glædet mig til det! hahah. Og lige inden jeg smuttede i seng, sendte min søster mig en snap af hendes nye pudebetræk der er lavet af økologisk bomuld. Hun er en sveske <3

Onsdag d. 28.02

Stod den på en tur til København. Jeg skulle til åbent hus arrangement på KEA – Københavns Ehvervsakademi på Nørrebro. Jeg var i København ved 12 tiden efter lidt forsinkelser med færgen til Sjælland. PYHA det gyngede…. Men jeg mødtes på Nørreport med min mor og så brugte vi ellers dagen sammen inde på KEA. Det var et mega fedt sted, og vi lyttede til forskellige oplæg og jeg fik stillet de spørgsmål jeg ville til de studerende. Det var et meget gennemført og informativt arrangement de havde fået stablet på benene, og det er klart et sted, jeg kan forestille mig at gå. Da klokken var ca. 17 fulgte jeg min mor til Nørreport og vi fik sagt farvel og hun kom godt hjemad <3 Selv skulle jeg videre med s-toget ind til Amalie og Lau, hvor jeg (igen) skulle overnatte. Min telefon døde pga af frosten og jeg kunne ikke komme i kontakt med Amalie, så jeg tog chancen og kørte “hele” vejen hjem til dem og til ALT HELD(!!!!) så ser jeg Laus bil holde i lyskrydset, da jeg kommer op fra perronen. Jeg går længere frem i krydset og vinker med hele kroppen som en anden TÅBE for at få deres opmærksomhed. Og efter hvad der føltes som hundrede år, så der de mig og jeg tonser hen til bilen og hopper ind ad døren 😀 hahaha. Det var totalt syret, men MEGA heldigt. Og sammen kørte vi alle tre til fitnessdk! Efter træning og en dejlig tur i sauna tog vi hjem og spiste aftensmad, så paradise og slappede af. En rigtig dejlig dag <3

Torsdag d. 01.03

Torsdag smuttede jeg hjem til Aarhus igen. Heldigvis var vinden med os på denne tur hjem, så det gik som smurt og jeg var hjemme ved 14 tiden.

Her gik jeg direkte hjem og søgte et job på Burger Shack på Trøjborg. Men jeg har intet hørt fra dem (dårlig stil..) og efterfølgende slappede jeg bare af indtil Nicolai kom hjem <3 Frederiks far kom også på besøg, og han gav sushi til aftensmad. Så det nød vi med vin til og en masse god snak.

Fredag d. 02.03

Der skulle jeg arbejde. Fra 11.30-20. En meget almindelig fredag.

Lørdag d. 03.03

Stod også på arbejde. Jeg pakkede en taske (jeg skulle nemlig til Helsingør samme aften) og smuttede ellers på arbejde fra 11.30-19.30. Da jeg var færdig der smuttede jeg ned til Banegården hoppede på toget og brugte min lørdag aften med DSB.

Søndag d. 04.03

Søndag stod på kursus. Kursus på Frederiksberg med idrætsgymnastikken i trin 4-6 (“letøvet” niveau) Jeg havde en dejlig formiddag med min familie med god morgenmad inden jeg tog toget. Her brugte jeg min eftermiddag (12-18) på kursus, og da jeg havde afleveret prøven tog jeg toget hjem igen. Min forældre havde været så søde at invitere min farmor hjem til middag. Så hende fik jeg også hilst på. SÅ dejligt! Vi fik lækker mad og vi fik danset, sunget og lavet sjov og ballade i vaskeægte familien Egeberg Rasmussen stil <3 JEG ELSKER DET!!!

Mandag d. 05.03

Jeg hyggede om morgenen med min mor. Det elsker jeg altså virkelig. Min mor er en fantastisk dejlig kvinde, og jeg vil slet ikke kunne undvære hende. Vi fik snakket og sammen gik vi ned til stationen, og så smuttede jeg på toget til København. Her begyndte det at sne helt absurd meget, og på de få meter jeg skulle gå hen til Kombardoexpressen blev jeg plaskvåd af sne….

Da jeg kom til Aarhus tog jeg direkte på arbejde, og det var en super kedelig dag, da ingen gik udenfor pga det voldsomme snevejr! 🙁 Da klokken blev 20 tog jeg hjem og sagde hej til min søde kæreste som jeg havde savnet utroligt meget <3

Tirsdag d. 06.03

Der tog jeg endnu en gang på arbejde fra 9-17. Min vagt den startede jeg af med at skovle sne… Hvorfor skal man gøre det, når man er nået ind i marts?!?! ØV 🙁 Jeg er ikke fan af alt den her kulde, blæst og sne… Men jeg havde fri klokken 17, hvor jeg tog i REMA for at handle og dernæst hjem. Hjem og passe på min syge mus <3 Highlight på denne her tirsdag var helt klart, at der kom et nyt afsnit af Paradise 😛

Onsdag d. 07.03

Den her dag havde jeg glædet mig til! Det var nemlig min søde dejlige Nicolais fødselsdag <3 ÅÅÅÅÅÅÅÅHHH JEG ELSKER HAM!!! :-3 hihi…. I tænker nok, at jeg er fjollet. Men vi startede dagen med fælles lækker morgenmad og Taylor Swifts “22” på repeat.

Det var så sjovt og mega hyggeligt. Til maden fik Nicolai åbnet sine gaver. En facelotion fra Ren fra mig, og Claus Meyers bog “Simremad” af drengene. Nicolai blev hjemme fra uni, da han stadig havde lidt sygdom siddende, så resten af formiddagen og eftermiddagen slappede vi bare af på sofaen. Klokken 16 skulle vi i biografen og se “Black Panther”, så vi gjorde os selvfølgelig lidt klar inden. Filmen var VILDT god. Jeg har ikke set så mange Marvel/superheltefilm, men den her gav mig lyst til at se flere. Derudover fik jeg også bare lyst til at tage mere i biografen med Nicolai. Vi hyggede os simpelthen så meget. Og så er biografpopcorn bare MUMS! Efter biografen tog vi på et lille spisested i Mejlgade, der hedder OliNico.

Her spiste vi god mad (forretten var dog klart den bedste) og fik snakket om stort og småt. Jeg elsker ham så meget <3 Vi tog hjem så Paradise og hoppede derefter på hovedet i seng.

Denne dag fik jeg faktisk også svar omkring kurset i søndags og guess what!?! Jeg bestod 😛 yes yes yes!!!

Torsdag d. 08.03

Skulle jeg åbne nede på arbejde (heldigvis uden at skulle skovle sne, YES!) Så jeg var på arbejde fra 9-17. Intet vildt.

Fredag d. 09.03

Var en lidt længere dag af slagsen. Jeg skulle igen på arbejde klokken 9, men denne gang i en lidt udvidet version. Jeg skulle blive til 20 pga underbemanding og lidt andet gøjl. Så min arbejdsdag hed 9-20 🙂 Efterfølgende smuttede jeg hjem til en tom lejlighed (alle drengene var ude) så jeg kunne gå i bad, flade HELT ud og gå på hovedet i seng. Men, men, men… Tror I da ikke lige at der var nogen i vores opgang der fik lyst til at bore klokken kvart over ti om aftenen. Bare stop.


Skru op for lyden på videoen 😀

Lørdag d. 10.03

Smuttede jeg igen ned på job klokken 9. Min sidste vagt før to dejlige fridage og en weekend fyldt med hygge <3 JUBI! Så da klokken slog 17 var jeg ude af døren og på vej hjem til lejligheden. Jeg hoppede i bad inden Nicolai og hans forældre kom hjem fra deres tur. Og det var perfekt timing. De trådte ind af døren sekundet efter jeg var trådt ud af badeværelset. Vi nødt lidt varme drikke inden Nicolais forældre gik i gang med maden. Den stod både på forret, hovedret OG lækker Othello lagkage til dessert. Vi fik snakket på livet løs og det var simpelthen bare så hyggeligt at se dem igen. De er SÅ søde <3 Det var dejligt endelig at have følelsen af at have weekend og kunne bruge den sammen med dem jeg holder af.

Søndag d. 11.03

Vi sov længe. DET VAR SÅ DEJLIGT og da vi stod op, tog Nicolai og hans far ned for at købe morgenmad. Nicolais mor og jeg tog opvasken mens de var væk. De havde købt franskbrød og rundstykker med alt hvad der hører til. Så lækkert! Nicolais forældre tog hjem ved 12-tiden, hvorefter vi bare lå på sofaen og chillede resten af dagen. Drengene spillede Fortnite, jeg strikkede og efter nogle timer tog Frederik ud at handle og Rasmus kom hjem fra Aalborg. Vi lavede pizza til aftensmad og efterfølgende smuttede jeg ind på værelset, hvor jeg fik søgt ind på min ønskede uddannelse på optagelse.dk og fik tegnet/designet. Det var egentlig det som jeg brugte aftenen på. Selvfølgelig kærestehygge Nicolai og jeg også. Jeg elsker ham! <3 Og jeg var så glad for, at vi havde haft en weekend sammen.

 

De var alt i denne omgang. I hører fra mig snarest <3 :-* Jeg sender jer allesammen masser af kærlighed. GOD LØRDAG!

Mange knus

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.