UGEN DER GIK #9

Hej venner,

Så kommer der endelig et ugen der gik. Jeg nåede ikke at lave opdateringen i tide sidste gang, så de kommer altså lidt forsinket… 🙁 øv bøv. Men mist ikke modet, for de bliver gode! <3

Vi starter tilbage i uge 12 med

Mandag d. 19.03.18

Mandagen stod på arbejde. Og det var en af de lange. 9-20. Men havde en smuk appelsin med på arbejde #desmåglæder OG mit indlæg om Miild kom ud på bloggen med god respons fra pigerne. Læs det her.

 

Tirsdag d. 20.03.18

Tirsdag arbejdede jeg igen igen. Men denne gang kun fra 11.30-17. Men kan se i mit billede arkiv at jeg spiste en økologisk slikkepind Nicolai havde liggende. Den var mega god!

Onsdag d. 21.03.18

Stod den sørme igen på arbejde. Denne gang knap så længe. Denne gang var det nemlig kun fra 12-15, hvor vi modtog varer. Og inden det havde jeg lige været en tur i fitnesscenteret, hvor jeg havde haft en rigtig god træning. JA TAK! Faktisk var det her en ekstra god fitnessdag, og det var det fordi, at jeg spottede denne tomme papkasse uden foran mit center. DE HAR FÅET EN STAIRMASTER! jaaaaaaa!! Jeg har savnet at kunne varme op på stairmasteren. Det er det eneste opvarmning jeg gider lave (højeste incline på crosstraineren er bare ikke det samme)

Om aftenen gav jeg den lige gas med en ny omgang selvbruner fra Coola. Den jeg nævnte i dette indlæg og denne gang kom der flot tydelig kulør på. SÅ lækkert. Men var stadig lidt en newbie, så resultatet blev ikke så vildt flot på hænder og fødder.

Torsdag d. 22.03.18

Var Nicolais mors fødselsdag og min sidste arbejdsdag inden påskeferien. YES! Jeg var på arbejde fra 9-17 og da jeg kom hjem skulle jeg ellers bare pakke tasken. Fødselsdagsgaver: TJEK, Outfit til bryllup: TJEK! OG HOV! Det var også dagen, hvor, at optagelsesprøven til designteknolog-uddannelsen blev åbnet. SÅ den læste jeg da også lige i gennem og forberedte mig på!

Sidst på aftenen så jeg det første afsnit af DR3’s serie “De perfekte piger”. Den kommer der et indlæg om snarest! (måske en video? Hvis det kunne være noget?)

Fredag d. 23.03

Fredag startede i højt humør og jeg smuttede ligeså stille ned til Molslinjen for at hoppe på Kombardoexpressen (mit foretrukne tranportmiddel til og fra Aarhus) Jeg skulle nemlig hjem på påskeferie og hjem for at fejre min kære lillesøster Karoline som havde fødselsdag denne dejlige fredag <3 Så afsted til Sjælland med mig! Da jeg ankom til København løb jeg fuld spurt med min kuffert, rygsæk og stofnet ned til toget videre. PYHA for en stress, men jeg nåede toget og kom sikkert frem til endestationen.
! Læste forresten en artikel fra Costume, der fortalte, at Instagram tilføjer en ny funktion, der tillader os igen at kunne se opslag i kronologisk rækkefølge. JA TAK. Slut med den åndssvage algoritme de indførte efter Facebook opkøbte appen !

Lørdag d. 24.03.18

Var en fantastisk dag. Ikke nok med at det var min aller dejligste fars fødselsdag, så skulle vi (Nicolai og jeg) også til bryllup hos Nicolais fætter og hans kæreste/kone. Jeg gjorde mig klar i god tid (og denne gang var jeg fandme i god tid, det er jeg ellers aldrig) og fik lavet et fint hjemmelavet kort inden at hele baduljen gik løs klokken 14.30. Sidst jeg var til bryllup var ved min storebrors bryllup tilbage i 2015. Det har jeg skrevet om lige her. Så det var helt utroligt at få lov til at opleve det hele igen. Det var SÅ SMUKT! De var så smukke og alt var spækket med kærlighed, hygge og glæde <3 Festen blev holdt på Charlottenlund Fort og her fik vi lækker mad, dejlige snakke, sjov og god underholdning (taler, sang, osv) og så vi fik danset natten lang til både Hot Stuff, American Boy (Nicolais yndlings) og Blame It On The Boogie. Hold op hvor var det sjovt. Men da klokken slog 04.00 blev vi meget trætte og smuttede hjemad med ømme fødder og glade hoveder <3 TILYKKE!

Søndag d. 25.03.18

Fejrede vi rigtig fødselsdag for min mor og min far. Min mor havde nemlig fødselsdag denne dag. Den startede møg tidligt og kun på tre timers søvn, AV MIT HOVED!, da min bror ringede og sagde, at han kom forbi sammen med Mathilde ( min lille niece) Vi spiste dejlig morgenmad, sang sange, heriblandt Jens Peters ko den har horn og hyggede bare om den lille guldklump. Da de smuttede hjem igen efter et par hyggelige timer tog jeg mig en ORDENTLIG lur inden næste hold gæster kom på besøg. Min bedstefar og farmor var nemlig inviteret på frokost og aftensmad i anledning af de tre fødselarer. Vi hyggede os mægtig meget. Hvad skulle jeg gøre uden min familie? <3

Grunden til, at jeg ingen billeder har fra brylluppet og fra om søndagen med min niece er fordi, at jeg øver mig i at være til stede i øjeblikkene frem for at opleve det hele gennem min telefon. Det er fint med lidt billeder i ny og næ. Men jeg vil gerne gøre op med den tendens der har hærget mig (og min generation) de sidste par år, hvor at hvis ikke det (begivenheden so on) er dokumenteret med billeder på instagram, facebook etc. jamen så er det ikke sket. For det er jo noget værre fis. Og den tendens har jeg selv levet efter. Men jeg er blevet klogere <3 Jeg har i stedet valgt at gemme lidt småting fra brylluppet og dem har jeg billeder af lige her. Så cute og de bringer minderne frem!

Jeg kan mærke at de uger, hvor jeg har mindre arbejde, der har jeg tid til at mærke efter, mærke glæden og mærke taknemmeligheden for de ting og mennesker jeg har i mit liv <3 Det er altså en fantastisk følelse. I skulle prøve det selv på et tidspunkt. Lige lukke øjnene og tage en dyb indånding. Mærke smilet, der former sig på læberne, glæden der spreder sig i kroppen og åbne øjnene igen og se livet for sig med nyt perspektiv. Det er der altså noget sundt i. Jeg tror delvist også, at det kommer af den meditationsdel der er med i de Bodyflow timer jeg går til. Der får jeg virkelig trukket vejret og mærket efter. En evne man ikke må tage for givet! Jeg er altså glad for de her indlæg. Om I kan lide dem eller ej, så skriver jeg dem. For de bringer mig glæde <3

God søndag aften derude.

Jeg elsker jer

Cams

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.