Kapitel #12 – When Life Happens…

Hej med jer derude,

Som I jo nok har bemærket har der været UTROLIGT stille på bloggen. Men det er bestemt ikke uden grund. På ingen måde faktisk. Jeg havde lavet en totalt udførlig plan over sidste måned og denne måneds indlæg, men så slog livet til. Det blev til nul indlæg og ingen aktivitet.

Jeg ved ikke hvor meget jeg skal gå i dybden. Men det hele startede faktisk torsdag d. 23., samme dato, hvor jeg udgav mit sidste “nye” indlæg. Jeg tog til lægen fredag for at få tjekket om jeg havde blærebetændelse, og testen var semi positiv, så jeg fik penicillin, just in case det skulle blive værre. Det gjorde det, så jeg startede på penicillinen. Lørdag havde jeg så voldsomme smerter i min højre side, at vi måtte ringe 1813, og jeg røg til tjek på vores lokale akutklinik. Her fik jeg af vide, at det var nyresten. Så jeg fik smertestillende, og det hjalp. Men da smerterne kom tilbage, og endnu ikke var forsvundet, da vi nåede til torsdag blev jeg igen mistænksom. Jeg fik i løbet af torsdagen (d. 2. marts) kulderystelser og feber. Det samme gjorde jeg fredag, hvor jeg måtte gå syg hjem fra arbejde, og tage til tjek hos min læge. jeg havde 40,1 i feber, men frøs så snart jeg gik ud fra min dyne. Da jeg så havde fået målt mine infektionstal hos lægen, var der rød alarm. Mine infektionstal var alt for høje, og det viste sig så, at det slet ikke var nyresten. Men istedet havde den blærebetændelse, jeg fik konstateret fredagen før, udviklet sig til nyrebækkenbetændelse. Så jeg røg på en dobbelt-penicillinkur, da det var så lang tid om at komme ud af min krop….

Ikke nok med det, så døde min bedstemor i løbet af mit sygdomsforløb. Hun døde søndag d. 26. februar. Så det var lige endnu en mega nedtur oveni den anden. Og pga min sygdom, var det lige før, jeg ikke kunne deltage ved hendes bisættelse. Men jeg trodsede sygdommen, stædig som jeg er, og tog med alligevel.

Som en tredje og sidste ting. Så søger jeg pt job i Aarhus. Men jobsøgning har endnu ikke bragt noget held med sig, og jeg må indrømme, at det tager hårdt på mig, hver gang der kommer et afslag retur…. Men det er jo ingenting set i det større perspektiv. Men det ramlede selvfølgelig sammen med det andet, og så blev det hele altså bare for meget…..

Jeg har skrevet et post om det på instagram, fordi jeg simpelthen var så irriteret og nedtrykt. Det kan I læse lige her:

Jeg håber ikke, at I er hoppet fra på trods af inaktiviteten her på bloggen. For det var bare lige en nedtur i mit liv, som jeg lige skal komme ordentlig over. Men det kommer nok til at tage lidt tid endnu. Så forvent endelig ikke 3/4 indlæg om ugen ligesom før. For det bliver det næppe. Men jeg må da indrømme, at jeg faktisk blev virkelig overrasket over at se, hvor mange der har været herinde og kigge hver dag. Det er så skønt at se <3

1000 kys til jer

Cams

2 kommentarer Tilføj dine
  1. Hej søde niece…❤️
    Flot flot og rørende skrevet…sad lige og læste det op
    For bedstefar og jeg kneb nogle tårer for ondt gør det.
    Men utroligt sandt skrevet❤️Syntes du er en dygtig pige til at skrive på din blog og jeg følger meget med igen …knus din moster

    1. Tusind tusind tak søde Gitte <3 <3 Jeg havde sådan brug for at komme ud med mine tanker, og dele med omverdenen, at det er okay at have en dårlig dag eller en dårlig periode i sit liv. Det er jo en del af det at være menneske. Men man glemmer det tit i en verden, hvor vi stræber efter perfektion og succes.
      Jeg er glad for, at du har delt det med bedstefar, og at det har gjort indtryk. Det gjorde det bestemt også på mig selv.
      Tak, tak og atter tak af hele mit hjerte <3 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.